Alle indlæg af Morten

Om Morten

Morten Høybye Frederiksen bor i Hvidovre, arbejder til daglig med databaser, skyen og projektledelse, er gift og far til to børn, og bruger fritiden på bl.a. politik, fotografering, WordPress og det semantiske web.

Titelforsvar

Der var quiz på Wascator igen i går.

Sidste gang vandt vi — og gangen før blev vi nummer to, så forventningerne var naturligvis i top. Det blev resultatet ikke, det endte med en sjetteplads blandt otte deltagende hold!

Vi begyndte ellers fint med en delt førsteplads i først runde, for derefter at dumpe ned på tredjepladsen efter anden runde (der bl.a. indeholdt et spørgsmål om den tidligere quizmaster Torben Sangild). Det var den tredje runde der tog pusten fra os, med sine mange obskure musikrelaterede spørgsmål, f.eks. om et norsk dødsmetalband og om punk i 70’erne…

Bonusrunderne havde vi heller ikke held med, og da holdet med svigerinden endte som nummer to, var det som om at glide ned i et sort hul af klæbrig apati.

Vi fik spist præmien fra sidst og drukket den glimrende tilhørende økologiske hvidvin, et par høkerbajere blev det også til, men alt i alt var det en skuffende aften. Det kan godt være de siger det gælder om at være med, men der er altså ikke noget som at vinde…

OK kontrol

Der er jævnligt god grund til at kritisere DSB — og Banedanmark, men en gang imellem er der grund til ros, og så skal de selvfølgelig også have den:

Her til morgen står jeg på toget, og netop som jeg er kommet ind i af døren, opdager jeg to kontrollører, en på hver side. Samtidig kommer jeg i tanke om, at mit månedskort udløb i går.

Jeg bander lidt, højlydt, og tænker højt: Øv, jeg mit månedskort er udløbet. Vi når lige at udveksle et par bemærkninger, men jeg konkluderer at hvis de insisterer på at give mig bøden på kr. 600,- må de jo gøre det, under alle omstændigheder vil jeg sørge for at stemple klippekortet på næste station.

De er ikke glade, mener det er lige lovlig frækt — hvilket jo faktisk er rigtigt nok — men inden det kommer til de ultimative bemærkninger, foreslår de at jeg går op forrest i toget, så jeg rent faktisk også kan nå at komme både af og på igen på den næste station.

Det er godt gået.

Jeg havde ingen intentioner om at snyde, men simpel glemsomhed er jo i denne sammenhæng også strafbart, så selvom stemningen til at begynde med var lidt anstrengt fik de løst situation perfekt.

Og så var det ovenikøbet et andet tog end det jeg egentlig skulle have været med, det var nemlig aflyst…

S. Pedersen i aktion

Man tager — med højre hånds tommel- og pegefinger — følgende:

  • 25 meter installationsrør
  • 150 centimeter klar tape
  • 1 dykpumpe
  • 1 balje
  • 2 stk. CD-holdere i træ
  • 1 affugter
  • 1 lille skruetrækker

Med skruetrækkeren prikkes 6 huller i de sidste 7-8 meter af installationsrøret, som desuden lukkes i enden med lidt af den klare tape. Utilsigtede huller i installationsrøret lukkes med den resterende del.

Baljen placeres i kælderen, dykpumpen placeres i baljen, CD-holderne ved siden af, og affugteren ovenpå. Strøm tilsættes.

Til dykpumpen tilsluttes installationsrøret, som derefter trækkes gennem væggen ud til højbedet.

Resultat: En tør kælder og automatisk havevanding af de tørstige jordbær.

image-4

image-2

Spam-underholdning

Jeg kører med Akismet her på bloggen, så jeg slipper i store træk for at se spam-kommentarer — de bliver parkeret af Akismet i en speciel folder, og automatisk slettet efter 15 dage hvis jeg ikke gør noget inden.

Indtil videre har den fanget 1.232 stykker spam, og af dem der er ankommet indenfor de sidste par uger er der en del (ufrivilligt?) morsomme imellem. Faktisk så underholdende, at jeg overvejede at godkende dem, men dog fjerne links, der er jo ingen grund til at opfordre til gentagelser… Jeg har dog på fornemmelsen, at Akismet muligvis bruger min kategorisering, så derfor gengiver jeg et par stykker her i stedet (original formattering osv. bibeholdt):

Sarcastic ??Well, aren’t we just a ray of fucking sunshine? Not the brightest crayon in the box now, are we? Don’t bother me. I’m living happily ever after. Do I look like a fucking people person? This isn’t an office. It’s Hell with fluorescent lighting. I pretend to work. They pretend to pay me. You! Off my planet !!Therapy is expensive, popping bubble wrap is cheap! You choose. Practice random acts of intelligence & senseless acts of self-control. I like cats too. Let’s exchange recipes. Did the aliens forget to remove your anal probe? Errors have been made. Others will be blamed. Let me show you how the guards used to do it. And your cry-baby whiny-assed opinion would be…? I’m not crazy, I’ve just been in a very bad mood for 30 years. Sarcasm is just one more service we offer. Do they ever shut up on your planet? I’m just working here till a good fast-food job opens up. I’m trying to imagine you with a personality. A cubicle is just a padded cell without a door. Stress is when you wake up screaming & you realize you haven’t fallen asleep yet.I can’t remember if I’m the good twin or the evil one. How many times do I have to flush before you go away? I just want revenge. Is that so wrong? I work 40 hours a week to be this poor. Can I trade this job for what’s behind door #2? Too many freaks, not enough circuses. Just smile and say “Yes, Mistress.” Chaos, panic, and disorder – my work here is done. Earth is full. Go home. Is it time for your medication or mine? Aw, did I step on your poor little bitty ego? I plead contemporary insanity. How do I set a laser printer to stun? I’m not tense, just terribly, terribly alert. When I want your opinion, I’ll give it to you.

THE WORLD’s 20 SHORTEST BOOKS0. “The Book of Virtues” by Bill Clinton19. “My Plan To Find The Real Killers” by OJ Simpson18. Human Rights Advances in China17. America’s Most Popular Lawyers16. Career Opportunities for Liberal Arts Majors15. Detroit – A Travel Guide14. Different Ways to Spell “Bob”13. Dr. Kevorkian’s Collection of Motivational Speeches12. Easy UNIX11. Al Gore: The Wild Years10. Everything Men Know About Women9. Everything Women Know About Men8. French Hospitality7. George Foreman’s Big Book of Baby Names6. “How to Sustain a Musical Career” by Art Garfunkel5. Mike Tyson’s Guide to Dating Etiquette4. One Hundred and One Spotted Owl Recipes by the EPA3. “Things I Wouldn’t Do for Money” by Dennis Rodman2. The Amish Phone Directory1. The Engineer’s Guide to Fashion

Are you a crackpot?A water bearer in China had two large pots, each hung on the ends of a pole which he carried across his neck. One of the pots had a crack in it, while the other pot was perfect and always delivered a full portion of water. At the end of the long walk from the stream to the house, the cracked pot arrived only half full. For a full two years this went on daily, with the bearer delivering only one and a half pots full of water to his house. Of course, the perfect pot was proud of its accomplishments, perfect for which it was made. But the poor cracked pot was ashamed of its own imperfection, and miserable that it was able to accomplish only half of what it had been made to do.After 2 years of what it perceived to be a bitter failure, it spoke to the water bearer one day by the stream. “I am ashamed of myself, and because this crack in my side causes water to leak out all the way back to your house.” The bearer said to the pot, “Did you notice that there were flowers only on your side of the path, but not on the other pot’s side? That’s because I have always known about your flaw, and I planted flower seeds on your side of the path, and every day while we walk back, you’ve watered them. For two years I have been able to pick these beautiful flowers to decorate the table. Without you being just the way you are, there would not be this beauty to grace the house”Moral: Each of us has our own unique flaws. We’re all cracked pots. But it’s the cracks and flaws we each have that make our lives together so very interesting and rewarding. You’ve just got to take each person for what they are, and look for the good in them.Blessings to all my crackpot friends.

BoatHere’s one for all of you boat fanatics….A true Story. If, God forbid, she had killed herself, she’d be a shoe-in for the Darwin Award. Last summer, down on Lake Isabella, located in the high desert, an hour east of Bakersfield, California, a blonde new to boating was having a problem.No matter how hard she tried, she just couldn’t get her brand new 22-ft. Bayliner to perform. It wouldn’t get on a plane at all, and it was very sluggish in almost every maneuver, no matter how much power she applied.After about an hour of trying to make it go, she putted over to a nearby marina, hoping that they could tell her what was wrong. A thorough topside check revealed everything was in perfect working order. The engine ran fine, the outdrive went up and down, the prop was the correct size and pitch. So, one of the marina guys jumped in the water to check underneath. He came up choking on water, he was laughing so hard. (Wait for it . . . .)(Remember, this is a true story . . . . .) .Under the boat, still strapped securely in place, was THE TRAILER

Kiva

Jeg har tilføjet en reklameblok i højre side af bloggen.

Den peger p.t. på Jesca Awors sideKiva, som er en non-profit organisation der formidler mikrolån. Jeg har lånt $25 til Jesca Awor, så hun kan få udbygget sin fjerkræsbiks.

Det er en rigtig god måde at yde hjælp på, ikke mindst fordi det kræver en indsats, det er ikke passivt.

Prøv det — risikoen er minimal, tilbagebetalingsprocenten er indtil videre på 100%, og i værste fald overlever man jo nok.

Opdatering: Jesca har allerede fået samlet nok ind til hendes lån, så jeg har nu placeret David Wesonga på pladsen i stedet, han mangler stadig at indsamle $350.

Opdatering igen: Det går stærkt — nu er også David Wesonga nået i mål! I stedet viser jeg nu Zeira Smailova Cherkezova fra Bulgarien.

Morgenmusik

Ramus skrev for ikke så længe siden om Morgenmusik — han var blevet tagget, men følte sig for fisefornem til at tagge videre. Det må jo betyde at der er nogle virtuelle tags i overskud, så dem snupper jeg lige en enkelt af.

Følgende fem sange har historisk spillet en rolle i mine morgener, men jeg er faktisk ikke helt sikker på, at de stadig vil være de bedste valg, hvis nogen en dag skulle have brug for at vække mig:

  • Whigfield: Saturday NightDenne blev brugt som en afart af morgenterror under arbejdet med det afsluttende projekt på datamatikerstudiet — spørg ikke…
  • Eagle Eye Cherry: Save TonightSpecielt fordi jeg faktisk blev vækket af denne en del gange i lejligheden, naboen var i øvrigt desuden glad for dødsmetal.
  • DAD: Sleeping My Day Away
  • Maurice Ravel: Boléro
  • Doobie Brothers: Long Train Runnin’

Det er nok tvivlsomt om man kan karakterisere lyden fra et Braun-vækkeur som musik, men faktisk er det nok den lyd jeg mest hører først om morgenen…

Da der jo var tale om en virtuel tag, tror jeg hellere jeg må lade være med at sende dem videre, vi risikerer bare at der nogen der bliver skuffet.

Mandagsfoto

Denne uges mandagsfoto er ikke kun et enkelt billede, det er hele to — og så udgør de samtidig en lille foto-lektion:

image-072

image-073

Den geografisk velorienterede læser vil formentlig have bemærket, at der er tale om vandfaldet i Døndalen på Bornholm, Danmarks største — og dermed er der også et kraftigt hint i forhold til spørgsmålet fra sidste uge mandagsfoto

Det interessante ved billederne er dog ikke stedet, men derimod deres individuelle fremtræden. På det øverste billede er det faldende vand en strøm i tydelig bevægelse, mens det på det nederste billede er fanget i et enkelt øjeblik på vejen ned.

Forskellen skyldes, at det øverste billede er taget med lang lukkertid, 1/45 del af et sekund, og dermed når vandet at passere forbi mens billedet bliver taget. Det får detaljerne i vandet til at blive udtværede, og man får et indtryk af vand i bevægelse.

Derimod er det nederste billede taget med kort lukkertid, 1/500 del af et sekund, og så bliver vandets bevægelse fastfrosset, så man kan se detaljerne som f.eks. dråberne der hænger i luften.

Det er billeder og muligheder som disse der gør det sjovt at fotografere med et rigtigt kamera, hvor man kan styre hvad der sker.

Legeplads

Genstart har det.

Google har haft det i et stykke tid.

Dalager og Classy kunne godt tænke sig det.

Og nu har jeg det også:

En samlet oversigt over de forskellige online-projekter der er blevet — og bliver — produceret fra min hånd. Et sandkasse-indeks:

Morten Frederiksen » Lab Jeg har kaldt det “Lab”, ikke “Labs”, for jeg mener ikke jeg kan retfærdiggøre at omtale det i flertal, heller ikke selvom jeg har maskiner i flere rum i huset. Og så er det lige en smule mere internationalt…

Om det kan få mig til at leve op til Genstart’s motto “Learning by shipping” — eller den med “release early, release often” — er måske tvivlsomt, men man kan jo håbe. I hvert fald er det endnu ikke alle projekterne der er på listen endnu, så alene det giver jo håb…

Indtil videre er den drevet af Planet Planet og min lokale RDF/triple-database baseret på Redland, men af hensyn til muligheden for feedback tror jeg måske jeg lægger den om til en selvstændig WordPress-blog, så skulle det være til at kommentere på de enkelte projekter. På den anden siden er der jo nogle af dem der har tilknyttet en selvstændig blog-post andetsteds, hmmm…

PS: Alle projekterne er beskrevet på engelsk — man er vel ambitiøs — men jeg syntes alligevel det kunne være skægt at skabe lidt community-sense omkring danskproducerede projekter, så mit lab indeholder også en lille liste med andre danske “labs”. Den er styret af del.icio.us, så andre kan være med til at vedligeholde listen, blot ved at tagge med “labs” og “dk” (feed).

Æselører

Det kan være temmelig smart, det der nymodens web-halløj. Men det kan altså også få mig til at tabe forbindelsen til virkeligheden en gang imellem.

F.eks. da jeg den anden dag sad og læste dagens udgave af en eller anden avis, mageligt henslængt i hjørnestolen. Der var en interessant udtalelse, som jeg syntes ville passe rigtig godt til et blog-indlæg.

Normalt ville man jo benytte sig af en helt bestemt ting i en sådan situation: Et bogmærke. Altså den slags man finder i en browser, ikke den oprindelige slags.

Men jeg var ikke i en normal situation, jeg befandt mig i den fysiske verden, og der fandtes ikke den slags bogmærker.

Jeg skulle nok have benyttet mig af et æseløre istedet, for jeg har naturligvis glemt hvad og hvor det var jeg læste det interessante…