Kategoriarkiv: Haven

Jordvarmelogistik

Siden foråret har vi arbejdet på at få installeret jordvarme på parcellen — mest af hensyn til klima og miljø, men også fordi der er god økonomi i det, i hvert fald på sigt. Ganske vist foregår opvarmningen p.t. med naturgas, ikke med oliefyr, men alligevel: Fremover vil eventuel CO2-udledning udelukkende foregå centralt på elværkerne, og i takt med forbedringer på dem — og mere miljøvenlig produktion af el i det hele taget — bliver udslippet reduceret uden vi behøver røre en finger. Samtidig er selve varmen jo gratis, det er udelukkende driften af varmepumpen der koster, og det betyder en årlig besparelse i omegnen af kr. 10.000.

Det er dog ikke noget nemt projekt at skifte varmekilde, der er temmelig mange aktiviteter der skal koordineres:

  • Omlægning fra enkeltstrenget til dobbeltstrenget radiatorsystem.
  • El-installationer — sådan en varmepumpe skal have 3 faser.
  • Opsætning af ventilationskanaler til energiudvinding fra fugtig luft i kælder og bad.
  • Nedgravning af slanger med kølemiddel i haven.
  • Opsætning og indkøring af selve varmepumpen.
  • Nedtagning af naturgasleverance.

På nuværende tidspunkt ligner vores have og kælder noget der er blevet ramt af en mindre terrorhandling, og huset har i den forgangne uge været hjemsøgt af adskillige forskellige håndværkere og leverandører. Det hele skulle gerne kulminere på tirsdag, hvor varmepumpen ankommer, og naturgasfyret bliver lukket ned og koblet fra.

Foreløbig krydser vi stadig fingre for at det lykkes, vi føler os endnu ikke sikre på at det går glat — det er ikke nemt at koordinere så mange forskellige aktiviteter og leverandører, og slet ikke i disse for vort land så gode tider, hvor håndværkerne har nok at se til, og derfor er svære at få til at ringe tilbage, lave aftaler med og få til at overholde indgåede aftaler. Når man så samtidig skal have flere af dem til at dukke op på indbyrdes afhængige tidspunkter, er der tale om en udfordring af dimensioner…

S. Pedersen i aktion

Man tager — med højre hånds tommel- og pegefinger — følgende:

  • 25 meter installationsrør
  • 150 centimeter klar tape
  • 1 dykpumpe
  • 1 balje
  • 2 stk. CD-holdere i træ
  • 1 affugter
  • 1 lille skruetrækker

Med skruetrækkeren prikkes 6 huller i de sidste 7-8 meter af installationsrøret, som desuden lukkes i enden med lidt af den klare tape. Utilsigtede huller i installationsrøret lukkes med den resterende del.

Baljen placeres i kælderen, dykpumpen placeres i baljen, CD-holderne ved siden af, og affugteren ovenpå. Strøm tilsættes.

Til dykpumpen tilsluttes installationsrøret, som derefter trækkes gennem væggen ud til højbedet.

Resultat: En tør kælder og automatisk havevanding af de tørstige jordbær.

image-4

image-2

Mandagsfoto

Det er altså rigtig rart at have fået have.

Ikke mindst fordi man kan nyde det gode vejr uden at skulle pakke en mindre rejsetaske, men også fordi man kommer lidt tættere på naturen (nogle gange dog næsten lidt for tæt).

Vi udnytter måske ikke haven så meget som vi burde, og vi får heller ikke sat helt så meget skik på den som grundejerforeningen muligvis gerne ville have, men til gengæld får vi skabt et miljø der tilsyneladende passer resten af naturen glimrende:

Gærdesmutte

Hvad jeg først troede var en jernspurv viste sig at være en gærdesmutte, og der er simpelthen et par der har bygget rede mellem vores hindbærbed. Når ikke de synger fra toppen af det lille grantræ i enden af haven, hopper de rundt og udstøder advarselsskrig eller flimrer gennem haven på jagt efter redemateriale.

Det var et stykke hen på aftenen før jeg kom tæt nok på den — det er trods alt en af landets mindste fugle — så lys er der ikke helt nok af. Alt taget i betragtning er det dog absolut tilfredsstillende, ikke mindst gærdesmuttens positur.

Som sædvanligt er det et uredigeret billede, men lige netop dette billede kunne godt bruge lidt justering, det er bare for mørkt.

UFO?

Det er er sjovt nok, så hurtigt man vænner sig til nye situationer. Indtil for et halvt år siden var en have noget der hørte til andre folks huse, men nu er det også noget der hører til vores eget hus.

Med sådan en have følger naturligvis noget ansvar, både det reelle i forhold til snerydning og klipning af hæk, men også det mere irationelle — det der gør, at man jævnligt finder f.eks. spade, skovl og græsslåmaskine frem, så det kan se lidt pænt ud. Det er dog absolut ikke kun af det onde, det er faktisk jævnt hen afstressende at få brugt sig selv lidt anderledes end normalt, og så kan man jo komme af med lidt aggressioner ved at gå på mælkebøttejagt.

Vi har efterhånden fået flyttet alle vores hindbær — både de tidlige og de sene — over ved siden af havegangen, og roserne er blevet placeret i bunker rundt omkring. I den forgangne weekend nåede vi så til det tidspunkt, hvor det afpillede areal skulle “pløjes” og græsset skulle sås. Det var ikke specielt sjovt, men det lykkedes da, og så i fin stil før regntiden begyndte.

Men så var det lige der skete noget.

Pløjemarken var jo blevet revet fint efter gødning og tilsåning, men inden regnen rigtig havde gjort sit, havde der været en eller anden Uidentificeret Fræsende Organisme på spil, og gravet sand op fra undergrunden:

Hul

De første teorier gik i retning af humlebier, som ganske vist bor i jorden og lavet huller, men netop disse huller syntes lidt for store. P.t. er en mosegris nok det bedste bud, og det på trods af, at vi ikke har noteret os skud, men vi er langt fra sikre. Måske man skulle investere i noget videoovervågning…