Kategoriarkiv: Ting og sager

Nyt MBP-batteri

Min efterhånden 3 år gamle MacBook Pro er nu på sit tredje batteri.

Det første fulgte naturligvis med maskinen, men allerede efter omkring halvandet år var det ude af stand til at holde mere end omkring en halv time, kapaciteten var nede på under en tredjedel af den oprindelige.

Heldigvis (?) viste det sig, at Apple havde opdaget en fejl ved nogle batterier, så efter lidt snak frem og tilbage og en tur til UPS fik jeg ombyttet det til et nyt.

Desværre holdt det nye kun godt et år, så var det om muligt endnu længere nede, pludselig gik det fra omkring 90% kapacitet til omkring 25%. I mellemtiden havde Apple lukket for ombytningsprogrammet, selvom der tydeligvis var tale om nøjagtig samme problem med de “nye” batterier.

Der skulle altså et nyt batteri på banen, men de koster jo kassen — herhjemme skal man betale kr. 1.100,- for et originalt hos Apple — og jeg synes ikke jeg havde tid til at vente til efterårets tur til staterne med at købe, så jeg surfede lidt rundt og endte med at finde en klon fra DekCell hos Amazon.

Det tog kun godt en uges tid for det at nå frem, og selvom det skulle en tur forbi fortoldningskontoret, endte det med “kun” at koste omkring kr. 835,-, så lidt blev der da sparet.

Egentlig skulle man måske være lidt bekymret for kvaliteten af sådan et uoriginalt batteri, og den lille knap man kan trykke på for at tjekke opladningsstatus var da også faldet af ved ankomsten, men jeg tænker at det kapacitetsmæssigt — og det er det vigtigste — ikke kan være ringere end Apples egne. Indtil videre går det da også fint; til at begynde med havde det en kapacitet over 100% (!), men de sidste par uger har den ligget konstant på 97%.

Samtidig er jeg begyndt at tænke lidt mere over hvordan jeg aflader og oplader, og fremfor at klatlade og have den sluttet til elnettet under brug (af hensyn til de berygtede lydproblemer), forsøger jeg at køre den i bund og lade helt op hver gang.

Vi får se hvor længe det holder denne gang…

Selektiv fokusering

Lensbaby 2.0
Foto: Photo Mojo

Jeg har fået en baby. Version 2.0.

Den er til mit kamera — det er en Lensbaby, og falder absolut indenfor kategorien legetøj. Prisen på omkring en tusse afspejler at det er dyrt legetøj, men når den forventede levetid tages i betragtning er det faktisk ikke urimeligt, og der er masser af timer i sådan en.

I modsætning til mine andre objektiver har den fingerstyret selektiv fokusering, manuel indstilling af blændeåbning via udskiftning af hullet (!), og med tilhørende makrokit i form af små linser der skrues på fronten.

Det helt specielle ved sådan en lensbaby er, at fokusering foregår ved at sammenpresse en bælg ligesom i de gode gamle dage, og så det at fokus kan flyttes rundt i billedfeltet ved at fordele presset ujævnt.

I praksis gør metoden det svært at ramme præcist, men til gengæld får man muligheden for at tage nogle billeder man ellers ikke kunne, f.eks. portrætter hvor det stort kun er øjnene der er i fokus.

Lensbaby portræt

Det kan være temmelig svært at ramme rigtigt, men så er det bare om at skyde løs, og acceptere at fejlraten er noget højere end man er vant til.

Effekten af at fokusplanet ikke er som det plejer er, at der opstår nogle kraftige forvridninger i de øvrige dele af billedet, og specielt når man bruger det til at tage landskabsbilleder kan man komme tæt på at fremkalde søsyge.

Lensbaby landskab

Til gengæld virker det fint til makrofotografering, specielt når man ikke har et dedikeret objektiv til formålet. Som sædvanligt kræver det dog vindstille eller immobile motiver, men sådan er makroreglerne jo.

Lensbaby makro

Siden mit indkøb er Lensbaby 2.0 udgået, men den er til gengæld blevet erstattet og suppleret, så der nu findes flere valgmuligheder afhængig af temperament. Skulle jeg vælge i dag ville jeg nok gå efter den samme type, den hedder nu “Muse“, men “Composer” kunne også være en mulighed, den minder mere om et traditionelt objektiv med ringfokusering, og har kuglelejebaseret fokusering i stedet for bælg.

Kvalitet?

Det kan være vi stiller for høje krav, men det forekommer mig, at en stor del håndværkere leverer for dårlig kvalitet.

Nogle observationer:

  • Som jeg tidligere har beskrevet, dukkede Glenn fra GrcByg2Tal aldrig op og svarede ikke henvendelser.
  • Formentlig leverede AnneGrete fra Kirke Hyllinge teknisk set det hun skulle, maling af loft og opsætning samt reparation af stuk, men det var ikke perfektionismen der plagede — resultatet omfattede bl.a. adskillige helligdage, stuk der ikke passede, og stuk der ikke var sat ordentligt op.
  • VVS’eren — som ellers var blevet anbefalet — skulle reparere to radiatorer: Ingen af dem virker endnu.
  • Gulvfolkene var ikke lige grundige i rundt i kanterne, kakkelovnspladen var delvis tilsprøjtet med pigment, og der var et par steder hvor både pigmentering og lak tilsyneladende var blevet skrabet af gulvet efterfølgende.
  • Dørene vi har bestilt bliver tilsyneladende forsinket, dog ikke så meget som det oprindeligt var stillet i udsigt…
  • Vores såkaldte totalentrepenør til projekt “varmeregning” var totalkikset — leverede ikke en totalentreprise, men agerede i stedet som kontaktformidler, og kunne i øvrigt ikke vejlede i forhold til løsninger som ellers påstået. Desuden blev Ventilationskanalerne sat skævt op, og med kvartfærdig finish ved hullerne i væggene.
  • Jordvarmeprojektet er en historie for sig selv…

Der er dog også et par enkelte der trække i den rigtige retning:

  • Tømreren Ronnie fra Nørrebro lavede præcis det han skulle, til en fair pris, selv når hans bil blev stjålet.
  • Skorstensfejeren kom forbi så hurtigt det kunne lade sig gøre, og lod uden problemer besøget træde i stedet for det sædvanlige kontrolbesøg.

Har vi bare været uheldige, eller er det virkelig nødvendigt at udpensle, at man gerne vil have gjort arbejdet ordentligt?

Brugergrænsefladehistorik

Det er efterhånden så længe siden, at jeg ikke kan huske hvor og hvornår jeg blev fortalt historien, men i min hukommelse fremstår det som om, jeg har det fra en kilde der var med i processen.

For efterhånden mange år siden skulle man designe grænsefladen til en pengeautomat, en ATM (muligvis i forbindelse med indførslen af Dankort). Det fysiske design var på plads, men det logiske skulle også være det, og man overvejede hvordan automaten skulle betjenes.

Der blev udarbejdet flow-diagrammer mv. for de handlinger man skulle igennem i løbet af en “session” med pengeautomaten, og kristiske elementer var bl.a. håndtering af kort, kvittering og penge. Alt var til sidst på plads, men det viste sig hurtigt, at der var en fatal fejl i designet: Brugerne fik altid deres penge (når automaten altså ikke var løbet tør for penge), men de glemte ofte kvittering og kort!

Årsagen var naturligvis, at man som bruger af en pengeautomat har et behov for penge, og når man har fået opfyldt behovet, er man færdig med at bruge pengeautomaten. Næsten. For designet var skruet sådan sammen, at pengene kom ud før kvittering og kort, og dermed var det muligt at forlade automaten med pengene, men uden kort (og kvittering).

Historien gentager sig nu, for det lader til at p-automaterne har samme fejl, og løsningen er naturligvis den samme som dengang: Opbyg processen, så man som bruger skal udtage kortet før pengene (eller i dette tilfælde billetten) kommer ud. Simpelt, svært at gennemskue i diagramform, men effektivt.

Erfaring kan man ikke få nok af…

Jordvarmelogistik

Siden foråret har vi arbejdet på at få installeret jordvarme på parcellen — mest af hensyn til klima og miljø, men også fordi der er god økonomi i det, i hvert fald på sigt. Ganske vist foregår opvarmningen p.t. med naturgas, ikke med oliefyr, men alligevel: Fremover vil eventuel CO2-udledning udelukkende foregå centralt på elværkerne, og i takt med forbedringer på dem — og mere miljøvenlig produktion af el i det hele taget — bliver udslippet reduceret uden vi behøver røre en finger. Samtidig er selve varmen jo gratis, det er udelukkende driften af varmepumpen der koster, og det betyder en årlig besparelse i omegnen af kr. 10.000.

Det er dog ikke noget nemt projekt at skifte varmekilde, der er temmelig mange aktiviteter der skal koordineres:

  • Omlægning fra enkeltstrenget til dobbeltstrenget radiatorsystem.
  • El-installationer — sådan en varmepumpe skal have 3 faser.
  • Opsætning af ventilationskanaler til energiudvinding fra fugtig luft i kælder og bad.
  • Nedgravning af slanger med kølemiddel i haven.
  • Opsætning og indkøring af selve varmepumpen.
  • Nedtagning af naturgasleverance.

På nuværende tidspunkt ligner vores have og kælder noget der er blevet ramt af en mindre terrorhandling, og huset har i den forgangne uge været hjemsøgt af adskillige forskellige håndværkere og leverandører. Det hele skulle gerne kulminere på tirsdag, hvor varmepumpen ankommer, og naturgasfyret bliver lukket ned og koblet fra.

Foreløbig krydser vi stadig fingre for at det lykkes, vi føler os endnu ikke sikre på at det går glat — det er ikke nemt at koordinere så mange forskellige aktiviteter og leverandører, og slet ikke i disse for vort land så gode tider, hvor håndværkerne har nok at se til, og derfor er svære at få til at ringe tilbage, lave aftaler med og få til at overholde indgåede aftaler. Når man så samtidig skal have flere af dem til at dukke op på indbyrdes afhængige tidspunkter, er der tale om en udfordring af dimensioner…

Dyt!

I modsætning til Torben Sangild har vi ikke praktisk mulighed for benytte os af delebiler. Hvor gerne vi end ville, findes de simpelthen ikke i Hvidovre, og det er vist kun Kamilla der er interesseret i at starte en klub her…

Vi har derfor været på brugtbilsmarkedet, og spenderet en del tid på at finde ud af hvad vi havde behov for, og hvad der kunne lade sig gøre.

Der var klart, at hovedformålet var børnetransport, men også besøg på genbrugspladsen skulle gerne kunne lade sig gøre. Et stort bagagerum og en jydekrog var derfor på must-listen, ligesom aircondition også endte med at være — specielt med børn i bilen er det interessant.

Til at begynde med var det Opel Astra Stationwagon der var i fokus, men senere blev det Skoda Fabia Combi der tiltrak sig opmærksomheden. Det viste sig dog, at der ikke rigtig er ordentlig plads til en barnevogn bagi — i hvert fald ikke af den slags vi har bestilt, en Emmaljunga Big Star Classic (sort!). Med lidt god vilje kunne den måske godt presses ind, men så ville der ikke være plads til andet, og det ville ikke ligefrem være en triviel operation med et barn på armen.

Til sidst endte det derfor med en Ford Focus Stationcar:

Ford Focus

Den blev lidt dyrere end vi egentlig havde regnet med, men til gengæld har den alt vi skal bruge, og så er den lige lidt nyere end hvad vi ellers havde kunne få.

Nu skal den så lige forbi FDM til et brugtbilstjek, så vi er sikre på at den er helt i orden.

Sol ønskes

Politiken skriver at Regnen vælter ned over Sydsverige, og at Sjælland står under vand.

Det kan jeg bekræfte, i hvert fald med en lokal observation: Kælderen.

Det har altså vist sig at være en god idé at jeg klodsede server og UPS lidt op, for selvom papkasser mv. er godt gennemblødte, er der reelt ikke noget af værdi der har taget skade — endnu. Heldigvis havde de tidligere ejere efterladt en 12-volts springvandspumpe, så med lidt ekstra installationsrør a la Storm P. lykkedes det at få det meste af vandet væk, resten er nu overladt til gamle aviser.

Jordbærrene er også begyndt at rådne, så jeg vil følge landmændenes eksempel og kigge længselsfuldt efter sol og tørvejr

Fullrate, kapitel 6

Hvis du læser dette, er overflytningen fra Webspeed til Fullrate gået godt.

Jeg havde forberedt mig med bl.a. nedsættelse af TTL på DNS, og havde egentlig planlagt noget smart overgangsgøgl, men da Webspeed-forbindelsen pludselig gik ned på en højhellig søndag, var det oplagt at gå i aktion uden sikkerhedsnet.

Der skulle dog lige trækkes et ekstra kabel, udskiftes et par stik, og ændres på portopsætning, rutetabeller og netværkstopologi, men efter en lille time var der hul igennem både indefra og udefra. Det var så først på dette tidspunkt jeg fik opdateret DNS, men et par timers nedetid går vel nok.

Bortset fra en død dns2 har Fullrate i øvrigt virket upåklageligt de seneste uger, i hvert fald i følge mit overvågningssystem. Det må gerne fortsætte…

Fullrate, kapitel 5

Jeg fik hentet den nye router fra Fullrate på posthuset i torsdags, og efter lidt roderi har har forbindelsen fungeret upåklageligt (naturligvis med en afbrydelse i forbindelse med selve udskiftningen):

Fullrate-forbindelse

Udskiftningen faldt sammen med en ændring på centralen, så jeg har også fået ny IP-adresse, men da jeg jo ikke har opdateret DNS endnu, gav det ikke problemer. Til gengæld skal jeg nu finde ud af hvordan jeg migrerer over på den nye forbindelse med minimal nedetid, for serveren i kælderen skal jo ikke gerne stå ubenyttet hen.

Foreløbig har jeg sat TTL på DNS ned til en time, men jeg overvejer om det kan lade sig gøre at sætte et ekstra netkort i serveren eller måske sætte en midlertidig proxy op foran den, men jeg ender nok med bare at skifte DNS og så satse på at virker — alternativet vil nok være for meget besvær for stort set ingenting. Til gengæld tror jeg at jeg sætter en maskine op til at svare på den gamle forbindelse med en venlig meddelelse…

Nu skal den gamle router returneres, og heldigvis fulgte der en returpakkeseddel med den nye router, så det koster kun et besøg på posthuset.

Det er god service, som stemmer fint overens med det generelle indtryk af Fullrate. Som Joachim påpegede i en kommentar udviser de godt købmandsskab, også i forbindelse med den faktiske båndbredde der skal betales for.

Det sidste er de ellers tilsyneladende blevet hængt ud for i Ekstra-bladet, men på Fullblog skriver de hvordan det faktisk forholder sig — bortset fra nogle tekniske problemer kommer man kun til at betale for det man får.