Kategoriarkiv: Atemporalitet

Dette indlæg er en del af “Projekt Atemporalitet”, og du undrer dig derfor muligvis over, hvorfor det dukker op nu, sådan tilsyneladende ud af det blå. Det kan du få en forklaring på ved at læse indlægget Atemporalitet.

Selektiv fokusering

Lensbaby 2.0
Foto: Photo Mojo

Jeg har fået en baby. Version 2.0.

Den er til mit kamera — det er en Lensbaby, og falder absolut indenfor kategorien legetøj. Prisen på omkring en tusse afspejler at det er dyrt legetøj, men når den forventede levetid tages i betragtning er det faktisk ikke urimeligt, og der er masser af timer i sådan en.

I modsætning til mine andre objektiver har den fingerstyret selektiv fokusering, manuel indstilling af blændeåbning via udskiftning af hullet (!), og med tilhørende makrokit i form af små linser der skrues på fronten.

Det helt specielle ved sådan en lensbaby er, at fokusering foregår ved at sammenpresse en bælg ligesom i de gode gamle dage, og så det at fokus kan flyttes rundt i billedfeltet ved at fordele presset ujævnt.

I praksis gør metoden det svært at ramme præcist, men til gengæld får man muligheden for at tage nogle billeder man ellers ikke kunne, f.eks. portrætter hvor det stort kun er øjnene der er i fokus.

Lensbaby portræt

Det kan være temmelig svært at ramme rigtigt, men så er det bare om at skyde løs, og acceptere at fejlraten er noget højere end man er vant til.

Effekten af at fokusplanet ikke er som det plejer er, at der opstår nogle kraftige forvridninger i de øvrige dele af billedet, og specielt når man bruger det til at tage landskabsbilleder kan man komme tæt på at fremkalde søsyge.

Lensbaby landskab

Til gengæld virker det fint til makrofotografering, specielt når man ikke har et dedikeret objektiv til formålet. Som sædvanligt kræver det dog vindstille eller immobile motiver, men sådan er makroreglerne jo.

Lensbaby makro

Siden mit indkøb er Lensbaby 2.0 udgået, men den er til gengæld blevet erstattet og suppleret, så der nu findes flere valgmuligheder afhængig af temperament. Skulle jeg vælge i dag ville jeg nok gå efter den samme type, den hedder nu “Muse“, men “Composer” kunne også være en mulighed, den minder mere om et traditionelt objektiv med ringfokusering, og har kuglelejebaseret fokusering i stedet for bælg.

Den perfekte Mojito?

Mojito
Foto: Norm Walsh

Sidste år, faktisk for præcis et år siden, på den amerikanske uafhængighedsdag, skrev Norm om opskriften på “The perfect Mojito“, men selvom der altså er gået en rum tid siden da, har jeg endnu ikke fået afprøvet den, formentlig bl.a. fordi jeg ikke har hvid rom i husets barskab.

4,5 cl hvid rom
1,5 cl frisk limesaft
15 gram sukker
3 cl sirup
Friske mynteblade
Danskvand
Knust is el. lign.

Rør sukker, limesaft og et par mynteblade sammen i et glas. Tilsæt rom og sirup, og rør godt. Fyld glasset med is og danskvand. Pynt med mynteblade og servér.

Det bliver nok heller ikke i år, selvom 4. juli faktisk burde indbyde til det, men så kan jeg jo prøve en af de andre Mojito-udgaver i mit Mojito-opskriftsarkiv, for noget skal mynten i haven jo bruges til…

Krydderurter

Kvalitet?

Det kan være vi stiller for høje krav, men det forekommer mig, at en stor del håndværkere leverer for dårlig kvalitet.

Nogle observationer:

  • Som jeg tidligere har beskrevet, dukkede Glenn fra GrcByg2Tal aldrig op og svarede ikke henvendelser.
  • Formentlig leverede AnneGrete fra Kirke Hyllinge teknisk set det hun skulle, maling af loft og opsætning samt reparation af stuk, men det var ikke perfektionismen der plagede — resultatet omfattede bl.a. adskillige helligdage, stuk der ikke passede, og stuk der ikke var sat ordentligt op.
  • VVS’eren — som ellers var blevet anbefalet — skulle reparere to radiatorer: Ingen af dem virker endnu.
  • Gulvfolkene var ikke lige grundige i rundt i kanterne, kakkelovnspladen var delvis tilsprøjtet med pigment, og der var et par steder hvor både pigmentering og lak tilsyneladende var blevet skrabet af gulvet efterfølgende.
  • Dørene vi har bestilt bliver tilsyneladende forsinket, dog ikke så meget som det oprindeligt var stillet i udsigt…
  • Vores såkaldte totalentrepenør til projekt “varmeregning” var totalkikset — leverede ikke en totalentreprise, men agerede i stedet som kontaktformidler, og kunne i øvrigt ikke vejlede i forhold til løsninger som ellers påstået. Desuden blev Ventilationskanalerne sat skævt op, og med kvartfærdig finish ved hullerne i væggene.
  • Jordvarmeprojektet er en historie for sig selv…

Der er dog også et par enkelte der trække i den rigtige retning:

  • Tømreren Ronnie fra Nørrebro lavede præcis det han skulle, til en fair pris, selv når hans bil blev stjålet.
  • Skorstensfejeren kom forbi så hurtigt det kunne lade sig gøre, og lod uden problemer besøget træde i stedet for det sædvanlige kontrolbesøg.

Har vi bare været uheldige, eller er det virkelig nødvendigt at udpensle, at man gerne vil have gjort arbejdet ordentligt?

Duer

En dag i maj sidste år, var det som om der pludselig var duer over det hele, og det var ikke fordi jeg stod på Rådhuspladsen i København. Det var derimod mit sociale netværk, der pludselig kastede duer i min retning, og så hele tre af slagsen:

Trine havde en Tirsdagstanke om duers alder

Torben mødte Den kontemplative due i sit vaskehus

Nikolaj fik en due gennem skorstenen, ned i brændeovnen

Som supplement kan jeg tilbyde et billede af en due fra haven, dog ikke fra sidste år:

image-6: Tree [ 1 ] and Ringdue

Bemærk dog, at dette er en ringdue, også kendt som skovdue, ikke en en tamdue / klippedue / rådhuspladsdue / bydue, som er den man ellers støder på i byen.

Bonus: Netop som indlægget her blev færdigskrevet, men inden offentliggørelsen, slår netværket til igen: LineP-tv tester kammertonen.. på nogle duer: LineP-tv og kammertonen

Atemporalitet

Atemporalitet

Jeg har gået og puslet med en idé, som gerne skulle være med at kickstarte produktionen af indlæg her på bloggen — og måske andre steder. Det har naturligvis trukket ud, men Bruce Sterling‘s (lettere malplacerede) afslutningsindlæg på Reboot 11 fik sat gang i projektet igen med omtale af et begreb han og andre er i gang med at overveje — Atemporalitet.

I alt sin enkelthed går projektet ud på, at få færdigskrevet og offentliggjort blogkladder, uanset at de tilsyneladende ikke længere er aktuelle.

Som det fremgår af illustrationen, har jeg temmelig mange kladder liggende, omkring 150 stk. — årsagerne vil jeg naturligvis vende tilbage til. Jeg har ikke lavet tv-køkken på projektet, så jeg ved faktisk ikke hvordan det kommer til at gå, om jeg kan få mening ud af hver enkelt kladde, og om det vil give mening for andre, men forsøget skal gøres. Det endelig mål er naturligvis at komme i bund, en slags GTD/Inbox Zero…

Skulle andre have lyst til at lege med, og i disse for vort land så svære tider gøre en indsats for at få hævet BNBP (brutto-national-blog-produktet), er her en slags manifest for offentliggørelsen af “atemporaller”:

Atemporalitetsmanifestet:

  1. Atemporaller skal omhandle det oprindeligt tænkte emne, hvor det er muligt at afgøre dette
  2. Atemporaller bør så vidt muligt offentliggøres med den titel, de er gemt med (undtaget herfra er auto-genererede titler)
  3. Atemporaller må gerne aktualiseres med opdateret viden
  4. Atemporaller behøver ikke blive offentliggjort i samme rækkefølge som de blev oprettet
  5. Atemporaller må ikke prioriteres højere end produktionen af nye blogindlæg
  6. Atemporaller bør tagges med “atemporalitet”

Kryds fingre…