Kategoriarkiv: Naturen

Isen smelter på YouTube!

En fin lille “reklamefilm” om nedsmeltningen af indlandsisen — SF, for et grønnere Europa og et hvidt Grønland:

(Sjovt nok hed filmen “Klimafilm” da den først dukkede op på YouTube, nu hedder den “Isen smelter“.)

Andetsteds, i Second Life, har de franske nationalister fået kam til deres hår, deres nyopførte hovedkvarter er forsvundet. Det er blevet nedkæmpet i neutral zone, med skilte og tilsyneladende virkningsløs ammunition.

Hvad har disse to historier til fælles?

De illustrerer at de politiske aktører, i dette tilfælde SF og de franske “FN”, er ved at vågne op og prøve nye kanaler — som også Ungeren gjorde det før jul. Det bliver med garanti ikke det sidste vi får set af den slags.

Opdatering: Deri fik jeg ret, og det hurtigt: Nu bliver der også udsendt SMS’er med info om kampagnen…

Bedre sent end aldrig

Anders Fogh er igen på shoppingtur:

Jeg har rent ud sagt været lidt træt af, at venstrefløjen har villet tage patent på at være de gode. Jeg ved godt, at de selv mener, at de er lidt tættere på Vorherre end os andre, men de tager patent på det gode. Det er dem, som bekymrer sig om miljøet. Dem, som bekymrer sig om at bekæmpe global fattigdom og så videre. Mit ærinde er at sige: Jamen det kan godt være, at vi har forsømt de flader i fortiden og ikke lagt tilstrækkelig vægt på dem. Men nu vil jeg meget gerne have, at Venstre også er på den bane. Hvorfor skal de have den for sig selv?

Jeg tvivler på, at der er specielt mange på venstrefløjen der føler sig tæt på noget “overjordisk” (Julemanden og Påskeharen medregnet), men ellers er det rart at se, hvordan Fogh nu endelig skifter kurs på også dette område. Dermed overtager han nogle gode idéer, som bestemt har brug for udbredelse.

Demokratisk er det som sædvanligt lidt sørgeligt at se Venstres såkaldte politikudvikling — strategien hedder formentlig “afvikling og overtagelse”. Det ville også klæde ham at sig tak i stedet for at svine til, men indrømmelsen er da på plads, og den slags kommer der jo ikke mange af fra den side.

Nu mangler vi bare at se, om der kommer reel handling bag ordene…

Fangst

Jeg er normalt ikke tilbageholdende med fotodokumentation, men jeg tror jeg laver en undtagelse i denne situation, og nøjes med at bruge ord — dog under 1000 af slagsens.

Vi har fanget en mus. Eller, mere præcist: Slået den ihjel. I en dertil indrettet musefælde af den klassiske klap-slags.

I den forgangne vinter hørte vi jævnligt puslelyde fra gulvet og væggene, men det var først i begyndelsen af ugen vi så den — ud af øjenkrogen på køkkengulvet. Og nu er den altså død.

Den lå der i fælden, eller rettere under den, for på en eller anden måde havde den fået vendt sig selv og fælden om. Den så lidt flad ud, musen altså.

Nu ligger den i skraldespanden til afhentning i morgen, og fælden er gjort klar igen — en rosin er igen placeret det strategisk rigtige sted. Så må vi se om familien er større end som så…

Sommertræf

Weekenden bød på SF’s årlige sommertræf på Højskolen Snoghøj.

Som forventet — det var første gang vi var med — var det en ganske fornøjelig og hyggelig oplevelse, med bl.a. rå stemning i Herreværelset, hoppeborg for de mindste og lidt sol mellem bygerne.

Derudover var der naturligvis politiske indslag i form af bl.a. indlæg om Mellemøsten, trafficking (med Balder), integration og så naturligvis det mere populære søndagstopmøde med Helle T, Villy S og Marianne J:

Helle, Villy og Marianne

Sidstnævnte arrangement var dog en smule skuffende — og ikke kun på grund af regnen. Tilsyneladende nægter de Radikale fortsat at tage stilling til ret meget andet end sig selv, og det betyder at det på trods af meningsmålinger der viser tæt løb, stadig ikke er helt klart hvordan udsigterne til et regimeskifte egentlig ser ud.

Der var dog enkelte opløftende momenter, bl.a. da Marianne Jelved brugte det velkendte citat om “de bredeste skuldre skal løfte de tungeste byrder”.

Alt i alt en glimrende weekend, der med god inspiration peger frem mod det kommende års arbejde, både lokalt, regionalt, nationalt og globalt.

Alternativ weekend

En gang i mellem dukker der en weekend op, som adskiller sig mere end normalt fra en gennemsnitlig en af slagsen.

Den forgangne weekend var sådan en — og den begyndte tidligt. Allerede fredag eftermiddag kl. 15:30 faktisk.

Mens man sidder der på arbejdet, sniger der sig pludselig en flok mennesker op på siden af en. Det var tid til polterabend. Så sidder man der med en smule urolig fornemmelse i maven, men heldigvis har man sørget for at omgive sig med venner der ikke tænker i strøgtur, hagesmæk, balloner og kyssetur.

I stedet blev det til en omgang discgolf i Valbyparken, særdeles god mad på Dag H, og naturligvis mere end rigeligt af de våde varer.

Discgolf

Lørdagen blev afskrevet på kontoen for tømmermænd og søvnunderskud, men dog med en enkelt ekskursion til Hvidovre Stationscenter for at uddele æbler og materiale i anledning af SF’s skolestartskampagne.

Søndagen bød på Hvidovre Tour, 50 kilometer på cykel — i konstant regn. Vi klarede os igennem på lige under 4 timer med gode stop undervejs, men jeg håber vejret bliver bedre næste år, for jeg har på fornemmelsen det er en flot rute. Det er dog svært at få øje på når vandet løber ind i øjnene og får kontaktlinserne til at svømme mere end godt er.

Depotstop

S. Pedersen i aktion

Man tager — med højre hånds tommel- og pegefinger — følgende:

  • 25 meter installationsrør
  • 150 centimeter klar tape
  • 1 dykpumpe
  • 1 balje
  • 2 stk. CD-holdere i træ
  • 1 affugter
  • 1 lille skruetrækker

Med skruetrækkeren prikkes 6 huller i de sidste 7-8 meter af installationsrøret, som desuden lukkes i enden med lidt af den klare tape. Utilsigtede huller i installationsrøret lukkes med den resterende del.

Baljen placeres i kælderen, dykpumpen placeres i baljen, CD-holderne ved siden af, og affugteren ovenpå. Strøm tilsættes.

Til dykpumpen tilsluttes installationsrøret, som derefter trækkes gennem væggen ud til højbedet.

Resultat: En tør kælder og automatisk havevanding af de tørstige jordbær.

image-4

image-2

Mandagsfoto

Denne uges mandagsfoto er ikke kun et enkelt billede, det er hele to — og så udgør de samtidig en lille foto-lektion:

image-072

image-073

Den geografisk velorienterede læser vil formentlig have bemærket, at der er tale om vandfaldet i Døndalen på Bornholm, Danmarks største — og dermed er der også et kraftigt hint i forhold til spørgsmålet fra sidste uge mandagsfoto

Det interessante ved billederne er dog ikke stedet, men derimod deres individuelle fremtræden. På det øverste billede er det faldende vand en strøm i tydelig bevægelse, mens det på det nederste billede er fanget i et enkelt øjeblik på vejen ned.

Forskellen skyldes, at det øverste billede er taget med lang lukkertid, 1/45 del af et sekund, og dermed når vandet at passere forbi mens billedet bliver taget. Det får detaljerne i vandet til at blive udtværede, og man får et indtryk af vand i bevægelse.

Derimod er det nederste billede taget med kort lukkertid, 1/500 del af et sekund, og så bliver vandets bevægelse fastfrosset, så man kan se detaljerne som f.eks. dråberne der hænger i luften.

Det er billeder og muligheder som disse der gør det sjovt at fotografere med et rigtigt kamera, hvor man kan styre hvad der sker.