Kategoriarkiv: Hverdag

Titelforsvar

Der var quiz på Wascator igen i går.

Sidste gang vandt vi — og gangen før blev vi nummer to, så forventningerne var naturligvis i top. Det blev resultatet ikke, det endte med en sjetteplads blandt otte deltagende hold!

Vi begyndte ellers fint med en delt førsteplads i først runde, for derefter at dumpe ned på tredjepladsen efter anden runde (der bl.a. indeholdt et spørgsmål om den tidligere quizmaster Torben Sangild). Det var den tredje runde der tog pusten fra os, med sine mange obskure musikrelaterede spørgsmål, f.eks. om et norsk dødsmetalband og om punk i 70’erne…

Bonusrunderne havde vi heller ikke held med, og da holdet med svigerinden endte som nummer to, var det som om at glide ned i et sort hul af klæbrig apati.

Vi fik spist præmien fra sidst og drukket den glimrende tilhørende økologiske hvidvin, et par høkerbajere blev det også til, men alt i alt var det en skuffende aften. Det kan godt være de siger det gælder om at være med, men der er altså ikke noget som at vinde…

OK kontrol

Der er jævnligt god grund til at kritisere DSB — og Banedanmark, men en gang imellem er der grund til ros, og så skal de selvfølgelig også have den:

Her til morgen står jeg på toget, og netop som jeg er kommet ind i af døren, opdager jeg to kontrollører, en på hver side. Samtidig kommer jeg i tanke om, at mit månedskort udløb i går.

Jeg bander lidt, højlydt, og tænker højt: Øv, jeg mit månedskort er udløbet. Vi når lige at udveksle et par bemærkninger, men jeg konkluderer at hvis de insisterer på at give mig bøden på kr. 600,- må de jo gøre det, under alle omstændigheder vil jeg sørge for at stemple klippekortet på næste station.

De er ikke glade, mener det er lige lovlig frækt — hvilket jo faktisk er rigtigt nok — men inden det kommer til de ultimative bemærkninger, foreslår de at jeg går op forrest i toget, så jeg rent faktisk også kan nå at komme både af og på igen på den næste station.

Det er godt gået.

Jeg havde ingen intentioner om at snyde, men simpel glemsomhed er jo i denne sammenhæng også strafbart, så selvom stemningen til at begynde med var lidt anstrengt fik de løst situation perfekt.

Og så var det ovenikøbet et andet tog end det jeg egentlig skulle have været med, det var nemlig aflyst…

Æselører

Det kan være temmelig smart, det der nymodens web-halløj. Men det kan altså også få mig til at tabe forbindelsen til virkeligheden en gang imellem.

F.eks. da jeg den anden dag sad og læste dagens udgave af en eller anden avis, mageligt henslængt i hjørnestolen. Der var en interessant udtalelse, som jeg syntes ville passe rigtig godt til et blog-indlæg.

Normalt ville man jo benytte sig af en helt bestemt ting i en sådan situation: Et bogmærke. Altså den slags man finder i en browser, ikke den oprindelige slags.

Men jeg var ikke i en normal situation, jeg befandt mig i den fysiske verden, og der fandtes ikke den slags bogmærker.

Jeg skulle nok have benyttet mig af et æseløre istedet, for jeg har naturligvis glemt hvad og hvor det var jeg læste det interessante…

Back in the ‘hood

Skal slå et par timer ihjel på Nørrebro, og det går op for mig, hvor rart det er at være tilbage.

Efter flytningen til Hvidovre har jeg ganske vist været forbi en del gange, men det har været i hurtigt tempo, og ofte lukket inde i et mødelokale.

Stemningen er altså helt speciel, også her på Laundromat, hvor det er blevet til en klassisk caféburger:

Grillburger

Man føler sig lidt som gæst, når man sådan kommer udefra.

Men rart er det.

Sjov med digital signatur

Joachim har taget teten på at få offentliggjort interessante diagnoser, som de fremgår af de offentlige patientjournaler.

Det kræver en digital signatur, et redskab jeg ellers ikke mente jeg havde behov for, men når nu det er det der er dagens (eller sidste uges) orden. Efter pinkodebestilling og installation kan jeg derfor også endelig fremvise en diagnose:

Kbh. Amts Sygehus i Gentofte / Skadestuen (1501148)
Status: Afsluttet
Aktionsdiagnose: Fractura digiti pedis (excl. hallux) (DS925)
Patienttype: Skadestue (3)
Starttidspunkt: 16.10.1996 22:48
Sluttidspunkt: 16.10.1996 00:00

Værd at bemærke er det, at behandlingsafslutningen ligger før påbegyndelsen, og at det ikke er soleklart hvad det egentlig var der var galt — nogen gæt? Det står dog under alle omstændigheder klart, at det ikke er os alle der er blevet beriget med decideret fordømmende diagnoser.

Det er desværre heller ikke os alle, der som Bering ved han er født på sin fødselsdag, faktisk hersker der jævnfør cpr.dk usikkerhed om i hvert fald mit tilfælde:

Gældende fra: 13.09.1972 (Datoen er usikker)

Nuvel, mine forældre påstår også at det var på netop den dato det skete, og jeg har ingen grund til at betvivle deres sandfærdighed.

Kartofler med sovs?

Overhørt fra en halv mobilsamtale i et S-tog — udtalt med kraftudtryksintonation af yngre hankønsvæsen med oprindelse et stykke syd for Rødby Færgehavn:

Tror du jeg er vild med kartofler, mand?!?

Jeg er ikke hundrede procent sikker på, at det skal fortolkes som jeg tror, men i så fald syntes jeg det er et rimelig avanceret udtryk for distance (og muligvis lidt mere).

Måske man burde skrive til sprognævnet og spørge om de kender til eksistensen og baggrunden?

Brilleabe

Jeg har fået briller.

Eller mere præcist: Jeg har skiftet kontaktlinseabonnement fra Synoptik til Louis Nielsen (det er billigere), og i den forbindelse får man lov til at afbetale et par briller med kr. 10,- om måneden.

Jeg begyndte at bruge kontaktlinser for snart tre år siden da jeg efterhånden syntes det begyndte at blive lettere uforsvarligt og upraktisk. Ganske vist har jeg kun omkring -1,50 på hvert øje, men det var alligevel en stor lettelse at kunne se detaljer…

Nu har jeg så fået mig et par eksterne glas til “fritidsbrug”, og det er næsten lige så stor en udfordring som det var at lære at sætte kontaktlinser i øjnene. Indtil videre har jeg kun fået prøvet dem et par aftener, men det er ikke nemt at vænne sig til. Udsynet bliver noget begrænset af, at glassene kun dækker omkring 20% af synsfeltet, og så er der den med at man hele tiden lige skal skubbe dem længere op på næsten når de er gledet lidt ned.

Jeg har dog på fornemmelsen at jeg godt kan vænne mig til det, i hvert fald når det kun er til reservebrug — og så har jeg fået at vide at jeg ser både sød og klog ud med dem på!

Hvad man kan

Jon Udell sætter fingeren på noget man ikke lige går og tænker over til daglig:

From his wife’s perspective, Phil said, it looks like he knows how to do everything. But his own, subjective experience is very different. He doesn’t really have detailed procedural knowledge of most tasks. He’s just very good at discovering that knowledge.

Jeg tror også det hænger sammen med lysten til at lege, jage og udforske, og der ligger måske også en del af forklaringen på, hvorfor der er flere mænd end kvinder i branchen?

I øvrigt er det — som jeg oplever det — ikke ligefrem den bedre halvdel der er kilde til de største frustrationer med teknisk hjælp, det er mere kredsen af venner, der for en stor dels vedkommende mener at man gerne vil hjælpe lige netop dem — og deres venner. Det vil man jo faktisk gerne når man kan, men som det delvist fremgår af ovenstående, er det ikke altid nemt eller muligt at gøre hurtigt, og hvis man har flere venner end der er dage i ugen…

Det er formentlig lidt det samme læger og andre i den branche oplever, når de til middagsselskaber bliver bedt om at kigge nærmere på en byld.

Vægt

Der er ikke noget som en fin kurve…

Vægt: Fra 91,3 til 81,3 på 16 uger

Kurven vil blive opdateret med forholdsvis jævne mellemrum, så længe jeg gider (baggrund og forklaring).

Jeg har overvejet om det psykologisk ville være bedre med en kurve der steg i stedet for at falde, måske ved at plotte “tabt overvægt” i stedet for faktisk vægt, men det virker vist godt nok som det er.

Opdatering 3. juli: Kurven knækkede i forrige uge, men jeg har på fornemmelsen det skyldes ekstraordinært vægttab i den foregående uge, siden da er den fortsat i den rigtige retning.

Opdatering 19. juli: Endnu engang er kurven knækket, og med den kommende uges hårde alkoholprogram er det nok tvivlsomt om jeg får den tilbage på ret kurs inden længe. Overordnet går det dog fortsat i den rigtige retning, og der er flere og flere af dem jeg ikke ser jævnligt som lægger mærke til det!

Opdatering 21. august: Efter et lille hik — formentlig på grund af feriens udskejelser — er vægten fortsat på vej ned. Hastigheden er naturligvis ikke hvad den har været, men det går da i den rigtige retning. De 10 kilo er rundet, og næste milepæl bliver når jeg når ned i halvfjerdserne, det har jeg vist ikke været siden gymnasietiden…

Opdatering 18. marts: Her næsten et år efter vi begyndte på kuren, holder vægten stadig. Den har over det sidste halve års tid ligge rimelig konstant omkring de 82, men er lige nu — efter et par omgange influenza el. lign. — nede omkring de 80. Det ser ud til at det holder…

Andre observationer i forbindelse med vægttab:

  • Jeg får brug for et bælte mere (jeg tror jeg skipper selerne, også de røde).
  • Trapper er ikke så slemme mere.
  • Jeg kan passe de bukser jeg i et optimistisk øjeblik havde købt på tilbud.
  • Der skal fjernes et led i min urkæde.