Der er nu gået nogle uger siden kuren — den 13-dages kur der nogle steder går under navnet “Rigshospitalets Stofskiftekur”, uanset at der ingen sammenhæng er mellem kuren og Rigshospitalet — og det må være på tide med lidt evaluering.

Bruttoresultatet af kuren blev et tab på 6 kilo, målt som ændring i daglig morgenvægt over de 13 dage, fra 91,4 kilo til 85,4 kilo. Umiddelbart efter kuren røg der omkring 1,5 kilo på igen.

Efter kuren har vi forsøgt at lægge vores kost lidt om, så vi spiser bedre morgenmad, og samtidig prøver at spise færre kulhydrater, specielt den slags man ellers får nok af når man spiser bl.a. pasta, ris, kartofler og (hvidt) brød. Det har også virket, og målt på ugentlig gennemsnitsvægt er jeg nu blevet reduceret fra 91,3 kilo til 83,8 kilo på 8 uger, hvoraf de første 2 uger ganske vist bestod af hårde prøvelser, men der er alligevel røget 2,5 kilo siden kuren sluttede.

Vore kostomlægning er inspireret af bogen “Lev fedt — bliv slank, Omega-metoden (En livsnyders guide til et sundere liv)” af Niels Ehler, Gyldendals Bogklubber. Der er formentlig lidt slægtskab med Atkins-diæten, men bogen argumenterer godt for sagen i sin analyse af stofskiftet og de faktorer der påvirker det, herunder hvordan der også er forskel på de forskellige typer fedt. Grundlæggende er moralen at man sagten kan spise godt og fedt — dvs. grundlæggende normalt — hvis bare man undgår for mange kulhydrater, og desuden sørger for at reducere mængden af dårlige fedtsyrer.

Min oplevelse er i store træk i overensstemmelse med “opskriften”: Selvom vi næsten dagligt både spiser (rug- eller knæk-)brød med smør, dressing på salaten og (mørk) chokolade til kaffen, og jævnligt skejer ud og både drikker øl og spiser “dårligt”, fortsætter vægten med at falde. Man skal ganske vist tænke en smule mere over sine indkøb og valg, men når det er overstået føler man absolut ingen afsavn — når f.eks. middagen kan bestå af både kød og salat, gør det ikke så meget at man skal undvære pasta, ris eller kartofler, og morgenmaden bestående af friskpresset grapefrugt, appelsinjuice, youghurt med müsli og knækbrød med smør og ost er faktisk en bedre oplevelse end det sædvanlige grovbrød, også selvom det koster lidt mere af den dyrebare morgentid.

Konklusionen er altså at 13-dages kuren ganske vist virker, men også baseret på oplevelserne under kuren — sult og træthed — er det ikke noget man skal kaste sig ud i uden overvejelser. Samtidig er det grundlæggende nok ikke besværet værd, det giver ligeså godt at spise bedre, uanset at vægttabet måske tager lidt længere tid.

Jeg vil fortsætte med at spise som jeg har gjort de sidste uger, og så må vi se hvad der sker — jeg har ingen grund til at tro at fortsat fokus på kulhydraterne kombineret med bl.a. en ugentlig tur i svømmehallen ikke vil reducere min vægt yderligere, eller i hvert fald sørge for at den er sammensat og placeret bedre…

Update: flix har en artikel om principperne, Pas på pastaen og proteinerne, læs den!