Der er nu gået nogle uger siden kuren — den 13-dages kur der nogle steder går under navnet “Rigshospitalets Stofskiftekur”, uanset at der ingen sammenhæng er mellem kuren og Rigshospitalet — og det må være på tide med lidt evaluering.

Bruttoresultatet af kuren blev et tab på 6 kilo, målt som ændring i daglig morgenvægt over de 13 dage, fra 91,4 kilo til 85,4 kilo. Umiddelbart efter kuren røg der omkring 1,5 kilo på igen.

Efter kuren har vi forsøgt at lægge vores kost lidt om, så vi spiser bedre morgenmad, og samtidig prøver at spise færre kulhydrater, specielt den slags man ellers får nok af når man spiser bl.a. pasta, ris, kartofler og (hvidt) brød. Det har også virket, og målt på ugentlig gennemsnitsvægt er jeg nu blevet reduceret fra 91,3 kilo til 83,8 kilo på 8 uger, hvoraf de første 2 uger ganske vist bestod af hårde prøvelser, men der er alligevel røget 2,5 kilo siden kuren sluttede.

Vore kostomlægning er inspireret af bogen “Lev fedt — bliv slank, Omega-metoden (En livsnyders guide til et sundere liv)” af Niels Ehler, Gyldendals Bogklubber. Der er formentlig lidt slægtskab med Atkins-diæten, men bogen argumenterer godt for sagen i sin analyse af stofskiftet og de faktorer der påvirker det, herunder hvordan der også er forskel på de forskellige typer fedt. Grundlæggende er moralen at man sagten kan spise godt og fedt — dvs. grundlæggende normalt — hvis bare man undgår for mange kulhydrater, og desuden sørger for at reducere mængden af dårlige fedtsyrer.

Min oplevelse er i store træk i overensstemmelse med “opskriften”: Selvom vi næsten dagligt både spiser (rug- eller knæk-)brød med smør, dressing på salaten og (mørk) chokolade til kaffen, og jævnligt skejer ud og både drikker øl og spiser “dårligt”, fortsætter vægten med at falde. Man skal ganske vist tænke en smule mere over sine indkøb og valg, men når det er overstået føler man absolut ingen afsavn — når f.eks. middagen kan bestå af både kød og salat, gør det ikke så meget at man skal undvære pasta, ris eller kartofler, og morgenmaden bestående af friskpresset grapefrugt, appelsinjuice, youghurt med müsli og knækbrød med smør og ost er faktisk en bedre oplevelse end det sædvanlige grovbrød, også selvom det koster lidt mere af den dyrebare morgentid.

Konklusionen er altså at 13-dages kuren ganske vist virker, men også baseret på oplevelserne under kuren — sult og træthed — er det ikke noget man skal kaste sig ud i uden overvejelser. Samtidig er det grundlæggende nok ikke besværet værd, det giver ligeså godt at spise bedre, uanset at vægttabet måske tager lidt længere tid.

Jeg vil fortsætte med at spise som jeg har gjort de sidste uger, og så må vi se hvad der sker — jeg har ingen grund til at tro at fortsat fokus på kulhydraterne kombineret med bl.a. en ugentlig tur i svømmehallen ikke vil reducere min vægt yderligere, eller i hvert fald sørge for at den er sammensat og placeret bedre…

Update: flix har en artikel om principperne, Pas på pastaen og proteinerne, læs den!

Så oprandt den, dag 13. Normalt forbinder man jo tallet 13 med noget dårligt eller uheldigt, men sådan er det ikke for os der er født på den 13. — og så var det jo i øvrigt ikke fredag…

Under alle omstændigheder var også vægten med på legen, der var røget et halvt kilo mere, og da dagen blev begyndt lidt senere end normalt, har der ikke været problemer med at få maden til at strække. På den anden side kræver det heller ikke meget energi at se fodbold i fjernsynet!

Det endelige resultat venter i morgen tidlig, men bare det at have gennemført er en sejr i sig selv, så det måtte vi fejre med et lille stykke chokolade til kaffen.

Måske er det bare fordi man nu tydeligt kan se lyset for enden af tunnelen, den sidste dag på kuren venter i morgen, men alligevel: Det føltes som en næsten helt almindelig dag.

Der var praktisk talt ingen træthed eller maveknurren, og de engelske bøffer var bedre end nogensinde — måske fordi de var økologiske.

Også vægten var med på legen, det var tilsyneladende igen blevet til et par hundrede gram mindre. Ikke meget, men “mange bække små…” som man siger.

Nu mangler kun en enkelt dag, ikke en af de slemme, og så er vi færdige. Det skal blive rart at kunne krydre salaten lidt med f.eks. tomater, undgå æg og hytteost, og så prøve specielt at gøre morgenmaden bedre med knækbrød og let youghurt med müsli.

Man kan vænne sig til meget, men hytteost bliver under ingen omstændigheder min livret, og slet ikke i den form og mængde: Et helt bæger, hvortil serveres en revet gulerod og et hårdkogt æg — der blev ikke spist op i dag…

Ellers gik det faktisk overraskende godt, op til frokosten knurrede maven en del, men det er vist egentlig et godt tegn, så tyder det da på at kroppen blev nødt til at finde noget andet end maveindhold at forbrænde. Træthed har der heller ikke været meget af, tilsyneladende virker den ekstra kop kaffe med sukker til morgenmaden efter hensigten, og vægten tog endnu et lille nyk nedad, så nogen negativ indvirkning på dét formål har det vist ikke givet.

I morgen bliver ikke nær så slem, og til aften venter en god engelsk bøf!

Dagen i dag var så den første hvor vi begyndte på at modificere kurens opskrift lidt, vi tilføjede en ekstra kop kaffe med sukker til morgenmaden, og det virkede tilsyneladende fint energimæssigt — resultatet på vægten må vi se i morgen tidlig…

Allerede inden frokost begyndte maven at rumle lidt igen, og der var ikke skyggen af træthed, selvom arbejdet ellers nok kunne indbyde til det. Det var heller ikke denne gang specielt sjovt at spise æg og salat, og da vi havde glemt at købe citroner til dressingen, måtte det blive til en banan om eftermiddagen i stedet. Det gjorde ikke salaten mere spændende, men det gjorde til gengæld at man kunne holde sig til den overdådige blomkålsmiddag om aftenen.

Her til aften har energiniveauet også været rimeligt, men nu — et par timer efter bananen — begynder det at lakke mod enden.

Det gør kuren også, nu er der kun tre dage tilbage inden facit kendes. Mellemregningen her til morgen viste 5 kg. mindre end da vi startede, så målet er egentlig nået — det ville dog være rart om der lige kunne ryge par stykker mere, da man jo nok skal regne med at der ryger noget på igen forholdsvis hurtigt efter man begynder at spise normalt. Definitionen af “normalt” er vi dog allerede gået i gang med at planlægge ændringer af, så med lidt held skulle der også i de kommende uger og måneder rasle lidt mere af!

Endnu en dag var vægten i sit gode humør — der var røget et halvt kg. mere.

Da kuren nu er nået over halvvejs begyndte vi “forfra”, og selvom de første dage ikke er slemme, var det nu ikke et rart gensyn med spinat, æg og tomat til frokost, ikke mindst fordi det ikke giver så meget energi, og slet intet af den hurtige. Træthedsmæssigt har det dog ikke været nogen slem dag, ganske vist havde vi en del lyst til at snuppet en lur efter frokosten, men det hænger formentlig også lidt sammen med den forudgående lange nattesøvn.

I morgen bliver lidt kedelig, det er aldrig sjovt at skulle holde sig tilbage med alkohol i forhold til de andre i selskabet, men lige netop 1. maj er det nok specielt svært. Det er jo ikke kun en kampdag, men også en festdag…

Først dagens gode oplevelse: Vægten her til morgen viste 4 kg. mindre end lørdag morgen da vi startede på kuren.

Og så den dårlige: Resten af dagen, sådan cirka.

Teen til “morgenmad” var da udmærket, men det var jo altså det eneste, og det var ikke specielt sjovt når nu de andre sad med det store morgenbord til morgenmødet — inklusive Gammel Dansk. Lidt samme oplevelse som ved gårdagens afskedsreception for en kollega, hvor der var vin, vand og chips — jeg nøjedes med vand ved den lejlighed…

Ved frokosttid havde maven tilsyneladende givet op, den knurrede ikke længere. Til gengæld virkede det som om resten af kroppen også havde indstillet sig på en pause, for jeg følte mig virkelig sløv og uden energi. Hen på eftermiddagen tog jeg hjem til en lur, og da det omsider var blevet tid til aftensmaden var jeg helt nede i omdrejninger.

Det tog dog ikke lang tid efter den første bid lammekotelet før jeg kunne mærke energien vende tilbage, og efter lidt ananas og jordbær følte jeg mig faktisk helt frisk.

Alt i alt var det ikke nogen sjov dag, og ikke ligefrem et eksempel til efterfølgelse, men nu er vi mere end halvvejs, og med lidt held viser vægten også i morgen tidlig endnu mindre end før…

Morgenmenuen var tilbage til det sædvanlige, en kop kaffe med sukker og lidt brød. Det holdt næsten til frokost, hvor lidt gulerod og æg ikke ligefrem vakte glæde, ej heller for maven, der begyndte at brokke sig allerede hen på eftermiddagen.

Jeg ved ikke om det med at drikke meget vand er en god idé, nogle gange virker det som om det stresser maven på samme måde.

Kylling med salat var rart her til aften, og med en vitaminpille og lidt ginseng har der været energi nok til at få noget ud af aftenen. I morgen kommer så den næste store udfordring: Dag 7, uden frokost…

Nå ja, der var røget et halvt kilo mere ifølge vægten her til morgen, i det mindste går det den rigtige vej.