Skræmmende historie fra landet hvor alt er stort:
Man skal nok ikke regne med at bilproducenterne selv vil undersøge sammenhængen mellem IQ og kilometer/liter, men det kunne da være interessant viden. Formentlig vil man dog nok finde anomalier i bunden af skalaen — på den anden side er der vel ikke så mange svinerige bilejere at det giver afgørende udslag…
232 flickr-sekunder:
Idé: Webmercial
Metode: PHP flickr API og iMovie med drag’n’drop og tweaks af hensyn til musikken (Dreaming of Violets)…
Vi fik leveret en 1/8 kalv i småstykker i går:
Der var omkring 20 kilogram, herunder bl.a. cuvette, mørbrad, tyksteg, højrebsbøffer, en del hakket kød og et par suppeben.
Fryseren arbejder lige nu på højtryk…
Weekenden bød på SF’s årlige sommertræf på Højskolen Snoghøj.
Som forventet — det var første gang vi var med — var det en ganske fornøjelig og hyggelig oplevelse, med bl.a. rå stemning i Herreværelset, hoppeborg for de mindste og lidt sol mellem bygerne.
Derudover var der naturligvis politiske indslag i form af bl.a. indlæg om Mellemøsten, trafficking (med Balder), integration og så naturligvis det mere populære søndagstopmøde med Helle T, Villy S og Marianne J:
Sidstnævnte arrangement var dog en smule skuffende — og ikke kun på grund af regnen. Tilsyneladende nægter de Radikale fortsat at tage stilling til ret meget andet end sig selv, og det betyder at det på trods af meningsmålinger der viser tæt løb, stadig ikke er helt klart hvordan udsigterne til et regimeskifte egentlig ser ud.
Der var dog enkelte opløftende momenter, bl.a. da Marianne Jelved brugte det velkendte citat om “de bredeste skuldre skal løfte de tungeste byrder”.
Alt i alt en glimrende weekend, der med god inspiration peger frem mod det kommende års arbejde, både lokalt, regionalt, nationalt og globalt.
En gang i mellem dukker der en weekend op, som adskiller sig mere end normalt fra en gennemsnitlig en af slagsen.
Den forgangne weekend var sådan en — og den begyndte tidligt. Allerede fredag eftermiddag kl. 15:30 faktisk.
Mens man sidder der på arbejdet, sniger der sig pludselig en flok mennesker op på siden af en. Det var tid til polterabend. Så sidder man der med en smule urolig fornemmelse i maven, men heldigvis har man sørget for at omgive sig med venner der ikke tænker i strøgtur, hagesmæk, balloner og kyssetur.
I stedet blev det til en omgang discgolf i Valbyparken, særdeles god mad på Dag H, og naturligvis mere end rigeligt af de våde varer.
Lørdagen blev afskrevet på kontoen for tømmermænd og søvnunderskud, men dog med en enkelt ekskursion til Hvidovre Stationscenter for at uddele æbler og materiale i anledning af SF’s skolestartskampagne.
Søndagen bød på Hvidovre Tour, 50 kilometer på cykel — i konstant regn. Vi klarede os igennem på lige under 4 timer med gode stop undervejs, men jeg håber vejret bliver bedre næste år, for jeg har på fornemmelsen det er en flot rute. Det er dog svært at få øje på når vandet løber ind i øjnene og får kontaktlinserne til at svømme mere end godt er.
En gang i mellem tænker jeg på hvor rart det ville være med et rigtig makro-objektiv, så man kunne komme rigtig tæt på først og fremmest blomster og insekter. Ikke mindst fordi den gyldne regel om at gå tæt på synes næsten uopnåelig uden.
Det sker dog, at man alligevel kan komme tæt nok på, selv med et almindeligt objektiv:
Jeg skulle nok have skåret lidt mere af i toppen til fordel for lidt mere bund, men alt i alt syntes jeg det er et lækkert billede — måske også fordi jeg er lidt sulten…
Samtidig illustrerer det — ligesom de forrige fotografier — hvad man kan gøre med det “rigtigte” udstyr, billedet ville slet ikke være blevet det samme med et almindeligt lomme-digitalkamera.
Man tager — med højre hånds tommel- og pegefinger — følgende:
Med skruetrækkeren prikkes 6 huller i de sidste 7-8 meter af installationsrøret, som desuden lukkes i enden med lidt af den klare tape. Utilsigtede huller i installationsrøret lukkes med den resterende del.
Baljen placeres i kælderen, dykpumpen placeres i baljen, CD-holderne ved siden af, og affugteren ovenpå. Strøm tilsættes.
Til dykpumpen tilsluttes installationsrøret, som derefter trækkes gennem væggen ud til højbedet.
Resultat: En tør kælder og automatisk havevanding af de tørstige jordbær.
Denne uges mandagsfoto er ikke kun et enkelt billede, det er hele to — og så udgør de samtidig en lille foto-lektion:
Den geografisk velorienterede læser vil formentlig have bemærket, at der er tale om vandfaldet i Døndalen på Bornholm, Danmarks største — og dermed er der også et kraftigt hint i forhold til spørgsmålet fra sidste uge mandagsfoto…
Det interessante ved billederne er dog ikke stedet, men derimod deres individuelle fremtræden. På det øverste billede er det faldende vand en strøm i tydelig bevægelse, mens det på det nederste billede er fanget i et enkelt øjeblik på vejen ned.
Forskellen skyldes, at det øverste billede er taget med lang lukkertid, 1/45 del af et sekund, og dermed når vandet at passere forbi mens billedet bliver taget. Det får detaljerne i vandet til at blive udtværede, og man får et indtryk af vand i bevægelse.
Derimod er det nederste billede taget med kort lukkertid, 1/500 del af et sekund, og så bliver vandets bevægelse fastfrosset, så man kan se detaljerne som f.eks. dråberne der hænger i luften.
Det er billeder og muligheder som disse der gør det sjovt at fotografere med et rigtigt kamera, hvor man kan styre hvad der sker.
For en måneds tid siden var vi på forlænget weekend et sted i Danmark:
Det var strålende solskin (en god del af tiden), og det indbød til en del fotografering og leg med lyset — men hvor var det lige vi var, og hvad er det billedet forestiller?
Det er altså rigtig rart at have fået have.
Ikke mindst fordi man kan nyde det gode vejr uden at skulle pakke en mindre rejsetaske, men også fordi man kommer lidt tættere på naturen (nogle gange dog næsten lidt for tæt).
Vi udnytter måske ikke haven så meget som vi burde, og vi får heller ikke sat helt så meget skik på den som grundejerforeningen muligvis gerne ville have, men til gengæld får vi skabt et miljø der tilsyneladende passer resten af naturen glimrende:
Hvad jeg først troede var en jernspurv viste sig at være en gærdesmutte, og der er simpelthen et par der har bygget rede mellem vores hindbærbed. Når ikke de synger fra toppen af det lille grantræ i enden af haven, hopper de rundt og udstøder advarselsskrig eller flimrer gennem haven på jagt efter redemateriale.
Det var et stykke hen på aftenen før jeg kom tæt nok på den — det er trods alt en af landets mindste fugle — så lys er der ikke helt nok af. Alt taget i betragtning er det dog absolut tilfredsstillende, ikke mindst gærdesmuttens positur.
Som sædvanligt er det et uredigeret billede, men lige netop dette billede kunne godt bruge lidt justering, det er bare for mørkt.