Kategoriarkiv: Økonomi

http://da.wikipedia.org/wiki/%D8konomi

Reguleringsfallit

Europa, Økonomi, Politik

Der hersker forholdsvis bred enighed om, at regulering af markedet er nødvendigt, og specielt i kølvandet på den globale finanskrise er det vist gået op for endnu flere. Endnu har det ikke bredt sig helt til klimaområdet, men det kommer forhåbentlig, når politikerne skal finde ud af, hvordan de skal komme i nærheden af at reducere den globale opvarmning, så temperaturstigningen holder sig under de 2 grader.

Desværre lader det dog ikke til, at enigheden om målet med regulering af markedet har gjort, at man har fundet frem til metoder der rent faktisk virker. Der er konkurrencelovgivning på plads de fleste steder, men konsekvenserne harmonerer ikke med overtrædelserne.

Seneste er to energiselskaber i EU blevet tildelt mere end 8 milliarder kroner i bøde for at have tilsidesat de europæiske konkurrenceregler — de havde delt markedet mellem sig. Uheldigvis betyder det dog ikke, at forbrugerne ikke alligevel ender som tabere.

I praksis har de gennem 30 år betalt for meget for varerne, mens direktører og aktionærer har stukket overbetalingen i lommerne. Samtlige borgere i EU har nu fået en form for kompensation i form af bødeindtægt til den samlede kasse, men der er kun en gruppe der kan betale regningen i sidste ende: De selvsamme forbrugere, som allerede har betalt for meget — for direktører og aktionærer skal jo stadig have deres udbytte…

Fremfor at straffe forbrugerne dobbelt, burde man i stedet gøre det personligt strafbart at overtræde konkurrencelovgivningen — det er ikke nok at straffe virksomhederne, for det hjælper altså ikke på bundlinjen for forbrugerne. Det vil nok have en mere afskrækkende virkning på virksomhedsejere og -ledere, når de bliver holdt personligt ansvarlige, også økonomisk, i stedet for som nu bare at kunne tage chancen uden reel konsekvens eller risiko.

I sager som denne, burde det også være muligt at kompensere de berørte forbrugere direkte. Det burde være rimelig ligetil at finde frem til, hvem der har fået leveret gas fra selskaberne, og skulle kompensation mv. føre til undergang, vil der uden tvivl stå konkurrenter klar til at overtage resterne. Dermed vil også de involverede mærke konsekvenserne af lovovertrædelserne, og dermed på længere sigt forøge incitamentet til at opføre sig ordentligt på markedet.

Det står ikke lysende klart for mig, i hvor høj grad det er muligt at udbrede principperne generelt på markedet, men der er ingen tvivl om, at det stadig er både for nemt og for billigt at snyde på vægten i et marked der ikke længere er så nemt at gennemskue som det var engang.

12 uger på barsel

Børn, Hverdag, Økonomi

I dag var den første dag i den første af 12 uger, hvor jeg skal være hjemme med min dejlige datter, Ester. Hun bliver 9 måneder gammel i morgen, og jeg glæder mig til at følge med på endnu tættere hold end det hidtil har været muligt.

Det var ikke en svær beslutning at planlægge den kommende tid. Økonomisk er det ikke problematisk, lønnen tikker ind som sædvanligt takket være en god lokalaftale, og moderen kunne også sagtens set det fornuftige i at faderen fik noget tid alene med datteren. Den eneste lille streg i regningen er sådan set, at jeg må afskrive muligheden for at være med til at bære et mere end tre år stort projekt i hus, men jeg har aldrig været tvivl om hvad der var vigtigst.

De første tre uger bliver en overgangsperiode med kernefamiliehygge indtil moderen skal tilbage i det pulveriserende, men så bliver det alvor — bare Ester og mig. Til efteråret bliver det så daginstitutionen der kommer til at overtage, men med nogle ekstra ugers ferie i forlængelse af orloven, og de fem uger efter fødslen betyder det, at jeg har haft mulighed for at være med en god del af min datters første år.

Det er spændende, mens også en lille smule skræmmende.

Jeg glæder mig.

Rykker 3.0

Blåkosfæren, Økonomi, Rettigheder
Rykker 3

Tilbage i februar måned blev jeg kontaktet af Jacob Bøtter fra Connecta — han havde fået øje på Planet SF og mit WordPress Venus plugin, og ville ligesom andre gerne have sådan en ting op at køre.

Jeg troede at Jacob var en flink fyr, så på godt en uge fik vi afklaret det tekniske, mødt hinanden foran en skærm, og installeret systemet så det virkede efter hensigten (og stadig gør). Det gik altså hurtigt med at få leveret det bestilte — det kan jo også være nødvendigt nu om stunder — men den efterfølgende betaling kom ikke i samme tempo — der var radiotavshed fra Jacob og Connecta.

I april måned sendte jeg per mail en faktura på det udførte arbejde — til den aftalte (spot-)pris. I løbet af forsommeren sendte jeg rykkermails der ikke blev svaret på, og da jeg kom tilbage fra sommerferie fremsendte jeg også fakturaen med fodpost — stadig uden resultat.

Med en august-telefonopringning til Jacob lykkedes det endelig at få kontakt, og der blev lovet øjeblikkelig handling — dog stadig uden resultat.

I begyndelsen af september skrev jeg så en mail til Jacobs partner i Connecta, Hans Henrik H. Heming, men heller ikke det havde nogen effekt, så et par uger senere sendte jeg den første rykker per fodpost — stadig uden resultat.

Da oktober måned oprandt kom der mail med undskyldninger og besked om, at pengene nu burde stå på min konto, men selv efter en uges tålmodig venten dukkede der ingen penge op. Sammen med svaret om dette fremsendte jeg så rykker nummer 2.

Det afstedkom endnu en gang undskyldninger og lovning på store kvajebajere — men altså stadig uden faktisk resultat, så her næsten 9 måneder efter har jeg stadig ikke modtaget min penge.

Connecta er jo et firma med fokus på bl.a. blogs, så nu prøver jeg at blogge om det (inklusiv trackbacks) for at få en reaktion på den tredje rykker. Samtidig er det altså rykker 3.0, så det er vel kun passende, at Connecta også får den tvivlsomme ære af at blive det første firma der bliver rykket på det semantisk web, også kendt som web 3.0: mfd-faktura-7809-connecta-planet-rykker3.rdf

Jeg synes jeg har udvist temmelig stor tålmodighed, men jeg er efterhånden godt træt at skulle bruge tid på det her — jeg har efterhånden brugt mere tid på at kræve penge ind end på at udføre faktisk arbejde…

Jordvarmelogistik

Bolig, Haven, Økonomi, Politik

Siden foråret har vi arbejdet på at få installeret jordvarme på parcellen — mest af hensyn til klima og miljø, men også fordi der er god økonomi i det, i hvert fald på sigt. Ganske vist foregår opvarmningen p.t. med naturgas, ikke med oliefyr, men alligevel: Fremover vil eventuel CO2-udledning udelukkende foregå centralt på elværkerne, og i takt med forbedringer på dem — og mere miljøvenlig produktion af el i det hele taget — bliver udslippet reduceret uden vi behøver røre en finger. Samtidig er selve varmen jo gratis, det er udelukkende driften af varmepumpen der koster, og det betyder en årlig besparelse i omegnen af kr. 10.000.

Det er dog ikke noget nemt projekt at skifte varmekilde, der er temmelig mange aktiviteter der skal koordineres:

  • Omlægning fra enkeltstrenget til dobbeltstrenget radiatorsystem.
  • El-installationer — sådan en varmepumpe skal have 3 faser.
  • Opsætning af ventilationskanaler til energiudvinding fra fugtig luft i kælder og bad.
  • Nedgravning af slanger med kølemiddel i haven.
  • Opsætning og indkøring af selve varmepumpen.
  • Nedtagning af naturgasleverance.

På nuværende tidspunkt ligner vores have og kælder noget der er blevet ramt af en mindre terrorhandling, og huset har i den forgangne uge været hjemsøgt af adskillige forskellige håndværkere og leverandører. Det hele skulle gerne kulminere på tirsdag, hvor varmepumpen ankommer, og naturgasfyret bliver lukket ned og koblet fra.

Foreløbig krydser vi stadig fingre for at det lykkes, vi føler os endnu ikke sikre på at det går glat — det er ikke nemt at koordinere så mange forskellige aktiviteter og leverandører, og slet ikke i disse for vort land så gode tider, hvor håndværkerne har nok at se til, og derfor er svære at få til at ringe tilbage, lave aftaler med og få til at overholde indgåede aftaler. Når man så samtidig skal have flere af dem til at dukke op på indbyrdes afhængige tidspunkter, er der tale om en udfordring af dimensioner…

To skridt frem, fem tilbage

Danmark, Økonomi, Politik

Regeringens seneste forslag til omlægning af skatter og afgifter er en ommer. Det er et slag i ansigtet på pensionister, lavtlønnede, studerende, arbejdsløse og syge.

Der er dog gode elementer:

  • De grønne afgifter bliver fremover reguleret i takt med inflationen, og dermed sættes der en stopper for de seneste fem års udhuling af effekten.
  • Vi får alle sammen mindst et par kroner mere om måneden.
  • Så var der ikke flere gode elementer.

De dårlige dårlige elementer er i klart overtal:

  • Reguleringen af de grønne afgifter er i en størrelsesorden der næsten er ligegyldig, og vil i praksis ikke have indflydelse på CO2-udledningen.
  • Brændstof er tilsyneladende helt undtaget fra omlægningen, og dermed er der heller ikke på det område forøgede incitamenter til at følge op på regeringens udledningskampagne.
  • Der er ingen forøgelse af boligbeskatningen, det eneste beskatningsområde der er gearet til globaliseringen.
  • Dem der allerede får meget, får nu mere.
  • Dem der er presset i dagligdagen, får (næsten) ikke mere.
  • Find selv flere ulemper, der er nok at tage af…

Sammenlagt er der altså ikke tale om fremskridt og progressiv tænkning fra regeringens side — lad os snarest få skiftet den ud.

Tid til familieliv

Danmark, Familie og venner, Økonomi, Politik

For noget tid siden kom forbruger- og familieminister Carina Christensen i modvind med sit krav om, at danskerne skulle få flere børn. Det blev præsenteret skidt, men baggrunden var sådan set reel nok — nu om stunder kan det være problematisk at få det hele til at hænge sammen for en stor gruppe børnefamilier.

Det stod hurtigt klart, at det var nødvendigt med konkrete initiativer for at nå målet om flere børn, og nu er Familie- og Arbejdslivskommissionen så kommet med sine 31 bud på at skabe bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Der er gode elementer, men ligesom regeringen reelt fraskriver sig ansvaret med sin kampagne om et ton mindre CO2, er der alt for meget varm luft i rapporten:

Anbefaling 6: Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler.

Fint, men hvor skal pengene komme fra? Fra de udsultede kommuner? SF’s forslag, Tid til det hele liv, tager anderledes håndfast stilling, som det også kan ses i et tidligere fremsat forslag om gratis, økologisk skolemad.

Specielt hyklerisk kommer det til at se ud, når man i det foregående forslag forsøger at dreje sig lidt ind i retning af den vigtige forebyggelsesvinkel:

Anbefaling 5: Sygdom i dagtilbud bør forebygges. Børn i daginstitutioner er dobbelt så meget syge som børn, der bliver passet hjemme. Risikoen for smitte skal mindskes.

Det hænger jo sammen — nok og bedre mad giver bedre helbred, dermed færre sygdomme og dermed færre sygedage og sparede sundhedsudgifter.

Et godt forslag er derimod udvidelsen af hjemmeserviceordningen, hvis den som planlagt bliver målrettet børnefamilierne — det vil samtidig reducere omfanget af sort arbejde og formentlig også medvirke til bedre integration generelt.

På barselsområdet er udspillet dog næsten ligeså bagstræberisk som man kunne forvente:

Anbefaling 20: Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage barselsorlov. Der bør øremærkes minimum to ugers ekstra lønnet barselsorlov til mænd.

I det tempo vil det tage lang tid at nå op på siden af lande vi normalt sammenligner os med — tag hellere fat i SF’s forslag om øremærkning af 3 måneders barsel til faderen!

Delebiler i Hvidovre?

Hvidovre, Naturen, Økonomi, Politik, Transport

Delebiler bliver mere og mere udbredte, ikke mindst fordi man både kan spare penge og miljø ved ikke at have en metalklods stående i garagen.

Desværre er der ikke en delebilsordning i Hvidovre hvor vi bor, de nærmeste foreninger er i Albertslund, Rødovre og København, og det er ikke praktisk nok til at være interessant.

Er der mon ikke andre derude, som også ville finde det interessant at kunne deles om en bil — eller flere? Måske vi kunne finde sammen om at starte en forening med centrum i Hvidovre?

Klynk hos storfinansen

Danmark, Internet, Økonomi, Politik

Lån og Spar Banks tidligere direktør brokker sig i Computerworld over, at det er TDC og ikke bankerne der driver den digitale signatur i Danmark:

Som det er nu, går TDCs indtægter fra den digitale signatur videre til TDCs amerikanske ejere. I virkeligheden taler vi om, at vi betaler til amerikanske pensionister, når vi bruger den digitale signatur i Danmark. Det synes jeg er dybt godnat.

Det er ikke fordi jeg foretrækker TDC, og Lån og Spar Bank er ikke den værste bank i denne henseende, men hvor skræmmende er det lige, at en bankdirektør ikke forstår kapitalstrømmene? Ville det være bedre hvis det var stenrige danske pensionister på Strandvejen og Lån og Spar Banks øvrige (muligvis amerikanske) aktionærer der fik pengene?

På en dag som netop i dag — 1. Maj, Arbejdernes Internationale Kampdag — er det vist soleklart, at hverken klassekampen eller vesntrefløjen er død. Når storkapitalisterne i den grad kan brokke sig over ikke at kunne skumme fløden endnu mere, er der stadig behov for en venstrefløj der kan lukke skattehuller og holde fokus på os alle som individer, der har rettigheder uanset hvor og hvordan vi ankommer her til verden.

Mikrolån gør megaglad

Økonomi, Politik, Verden

Det er i dag Nobel’s fredspris bliver uddelt. I Oslo tager Mohammad Yunus sammen med Grameen Bank imod prisen for arbejdet med mikrolån og deres indsats for økonomisk og social udvikling.

Som tidligere rapporteret, har jeg selv forsøgt mig med mikrolån via Kiva, og det er faktisk gået over al forventning.

Jeg har p.t. fire udestående lån, alle påbegyndt for 3 til 4 måneder siden. Alle fire lån er allerede nu delvist tilbagebetalt, og jeg har undervejs fået stemningsfyldte rapporter om hvordan det går med forretningerne.

Mikrolån betyder hjælp på vilkår der rent faktisk er hjælp til selvhjælp, og det er en form for hjælp der bør udbredes. Det synes altså også Nobelkomiteen, så nu mangler vi faktisk bare at også den danske regering bakker op.