Det er er sjovt nok, så hurtigt man vænner sig til nye situationer. Indtil for et halvt år siden var en have noget der hørte til andre folks huse, men nu er det også noget der hører til vores eget hus.

Med sådan en have følger naturligvis noget ansvar, både det reelle i forhold til snerydning og klipning af hæk, men også det mere irationelle — det der gør, at man jævnligt finder f.eks. spade, skovl og græsslåmaskine frem, så det kan se lidt pænt ud. Det er dog absolut ikke kun af det onde, det er faktisk jævnt hen afstressende at få brugt sig selv lidt anderledes end normalt, og så kan man jo komme af med lidt aggressioner ved at gå på mælkebøttejagt.

Vi har efterhånden fået flyttet alle vores hindbær — både de tidlige og de sene — over ved siden af havegangen, og roserne er blevet placeret i bunker rundt omkring. I den forgangne weekend nåede vi så til det tidspunkt, hvor det afpillede areal skulle “pløjes” og græsset skulle sås. Det var ikke specielt sjovt, men det lykkedes da, og så i fin stil før regntiden begyndte.

Men så var det lige der skete noget.

Pløjemarken var jo blevet revet fint efter gødning og tilsåning, men inden regnen rigtig havde gjort sit, havde der været en eller anden Uidentificeret Fræsende Organisme på spil, og gravet sand op fra undergrunden:

De første teorier gik i retning af humlebier, som ganske vist bor i jorden og lavet huller, men netop disse huller syntes lidt for store. P.t. er en mosegris nok det bedste bud, og det på trods af, at vi ikke har noteret os skud, men vi er langt fra sikre. Måske man skulle investere i noget videoovervågning…