Interessant.
Meget interessant:
Henrik Føhns: Information udgiver gratisavis på nettet
Beklageligvis angiver Henrik Føhns ikke sin kilde, men det viser sig at være en pressemeddelelse, som de andre store aviser videregiver via ritzau.
Sjovt nok kan man p.t. tilsyneladende endnu ikke læse om initiativet på Informations egne sider, end ikke på deres blog.
Måske det ikke er så interessant alligevel…
Man kan — og skal — kritisere regeringen for meget, men dens kreativitet kan man ikke beskylde den for at være karrig med. En tradition der vel blev grundlagt med en vis skatteministers bogføringseskapader i starten af 90’erne.
I forbindelse med årets finanslovsforslag har man igen grebet dybt i bunken med “specielle” beregningsmetoder, nøjagtig som man gjorde det da man lovede 16 milliarder til forskning. Det var dog over en årrække, så det kun svarede til 2 milliarder per år…
Det samme gør man nu, hvor der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne skal argumenteres for, at den offentlige service alligevel ikke er blevet udhulet. Man udvider perioden og bruger forskellige regnemetoder, der både afviger fra normal praksis og fra hvad regeringen selv tidligere har brugt: Man mener sig nu i stand til at argumentere for, at væksten i den offentlige sektor har været større end i den private.
Som det understreges af de store morgenavisers dækning har regeringen et vist held med sin kreativitet:
Samtidig er det vel også et meget godt udtryk for de faste vinkler fra disse aviser: Berlingske er hoppet i med begge ben, Jyllands-Posten har luret hvad det drejer sig om, men fastholder en tendentiøs overskrift, mens kun Politiken reelt gør op med regeringens forsøg på fordrejning.
Gid man kunne få disse pseudoliberale til at stå bag deres holdninger, i stedet for at forsøge at dække sig ind bag et røgslør af spin, det ville være befordrende for demokratiet.
Kommunikationsforum har lavet det hidtil bedste bidrag til den igangværende aviskrig: Gratis – Nej tak / ja tak – Gratis – avisgeneratoren.
[via e-klumme.]
Weekenden bød på SF’s årlige sommertræf på Højskolen Snoghøj.
Som forventet — det var første gang vi var med — var det en ganske fornøjelig og hyggelig oplevelse, med bl.a. rå stemning i Herreværelset, hoppeborg for de mindste og lidt sol mellem bygerne.
Derudover var der naturligvis politiske indslag i form af bl.a. indlæg om Mellemøsten, trafficking (med Balder), integration og så naturligvis det mere populære søndagstopmøde med Helle T, Villy S og Marianne J:
Sidstnævnte arrangement var dog en smule skuffende — og ikke kun på grund af regnen. Tilsyneladende nægter de Radikale fortsat at tage stilling til ret meget andet end sig selv, og det betyder at det på trods af meningsmålinger der viser tæt løb, stadig ikke er helt klart hvordan udsigterne til et regimeskifte egentlig ser ud.
Der var dog enkelte opløftende momenter, bl.a. da Marianne Jelved brugte det velkendte citat om “de bredeste skuldre skal løfte de tungeste byrder”.
Alt i alt en glimrende weekend, der med god inspiration peger frem mod det kommende års arbejde, både lokalt, regionalt, nationalt og globalt.
En gang i mellem dukker der en weekend op, som adskiller sig mere end normalt fra en gennemsnitlig en af slagsen.
Den forgangne weekend var sådan en — og den begyndte tidligt. Allerede fredag eftermiddag kl. 15:30 faktisk.
Mens man sidder der på arbejdet, sniger der sig pludselig en flok mennesker op på siden af en. Det var tid til polterabend. Så sidder man der med en smule urolig fornemmelse i maven, men heldigvis har man sørget for at omgive sig med venner der ikke tænker i strøgtur, hagesmæk, balloner og kyssetur.
I stedet blev det til en omgang discgolf i Valbyparken, særdeles god mad på Dag H, og naturligvis mere end rigeligt af de våde varer.
Lørdagen blev afskrevet på kontoen for tømmermænd og søvnunderskud, men dog med en enkelt ekskursion til Hvidovre Stationscenter for at uddele æbler og materiale i anledning af SF’s skolestartskampagne.
Søndagen bød på Hvidovre Tour, 50 kilometer på cykel — i konstant regn. Vi klarede os igennem på lige under 4 timer med gode stop undervejs, men jeg håber vejret bliver bedre næste år, for jeg har på fornemmelsen det er en flot rute. Det er dog svært at få øje på når vandet løber ind i øjnene og får kontaktlinserne til at svømme mere end godt er.
Højrefløjens stakkels undertrykte bloggere og øvrige pseudo-dissidenter bliver forhåbentlig i bedre humør i denne uge: Berlingske skriver i denne uge om danske blogs under overskriften Det er borgerligt at blogge.
Det er naturligvis den altid saglige og neutrale Bent Blüdnikow der tager blåkosfæren under behandling, bl.a. ved at bruge resten af ugen på at interviewe udelukkende højrefløjens bloggere.
Balance er godt. Ubalance er skidt. Dobbeltubalance er dobbelt så godt?
Der var quiz på Wascator igen i går.
Sidste gang vandt vi — og gangen før blev vi nummer to, så forventningerne var naturligvis i top. Det blev resultatet ikke, det endte med en sjetteplads blandt otte deltagende hold!
Vi begyndte ellers fint med en delt førsteplads i først runde, for derefter at dumpe ned på tredjepladsen efter anden runde (der bl.a. indeholdt et spørgsmål om den tidligere quizmaster Torben Sangild). Det var den tredje runde der tog pusten fra os, med sine mange obskure musikrelaterede spørgsmål, f.eks. om et norsk dødsmetalband og om punk i 70’erne…
Bonusrunderne havde vi heller ikke held med, og da holdet med svigerinden endte som nummer to, var det som om at glide ned i et sort hul af klæbrig apati.
Vi fik spist præmien fra sidst og drukket den glimrende tilhørende økologiske hvidvin, et par høkerbajere blev det også til, men alt i alt var det en skuffende aften. Det kan godt være de siger det gælder om at være med, men der er altså ikke noget som at vinde…
Der er jævnligt god grund til at kritisere DSB — og Banedanmark, men en gang imellem er der grund til ros, og så skal de selvfølgelig også have den:
Her til morgen står jeg på toget, og netop som jeg er kommet ind i af døren, opdager jeg to kontrollører, en på hver side. Samtidig kommer jeg i tanke om, at mit månedskort udløb i går.
Jeg bander lidt, højlydt, og tænker højt: Øv, jeg mit månedskort er udløbet
. Vi når lige at udveksle et par bemærkninger, men jeg konkluderer at hvis de insisterer på at give mig bøden på kr. 600,- må de jo gøre det, under alle omstændigheder vil jeg sørge for at stemple klippekortet på næste station.
De er ikke glade, mener det er lige lovlig frækt — hvilket jo faktisk er rigtigt nok — men inden det kommer til de ultimative bemærkninger, foreslår de at jeg går op forrest i toget, så jeg rent faktisk også kan nå at komme både af og på igen på den næste station.
Det er godt gået.
Jeg havde ingen intentioner om at snyde, men simpel glemsomhed er jo i denne sammenhæng også strafbart, så selvom stemningen til at begynde med var lidt anstrengt fik de løst situation perfekt.
Og så var det ovenikøbet et andet tog end det jeg egentlig skulle have været med, det var nemlig aflyst…
Det er lykkedes DMI at sørge for en dejlig kort uge, og så oven i købet med godt vejr:
Det er faktisk OK med mig, jeg kunne godt trænge til weekend lige om nu…
Denne uges mandagsfoto er ikke kun et enkelt billede, det er hele to — og så udgør de samtidig en lille foto-lektion:
Den geografisk velorienterede læser vil formentlig have bemærket, at der er tale om vandfaldet i Døndalen på Bornholm, Danmarks største — og dermed er der også et kraftigt hint i forhold til spørgsmålet fra sidste uge mandagsfoto…
Det interessante ved billederne er dog ikke stedet, men derimod deres individuelle fremtræden. På det øverste billede er det faldende vand en strøm i tydelig bevægelse, mens det på det nederste billede er fanget i et enkelt øjeblik på vejen ned.
Forskellen skyldes, at det øverste billede er taget med lang lukkertid, 1/45 del af et sekund, og dermed når vandet at passere forbi mens billedet bliver taget. Det får detaljerne i vandet til at blive udtværede, og man får et indtryk af vand i bevægelse.
Derimod er det nederste billede taget med kort lukkertid, 1/500 del af et sekund, og så bliver vandets bevægelse fastfrosset, så man kan se detaljerne som f.eks. dråberne der hænger i luften.
Det er billeder og muligheder som disse der gør det sjovt at fotografere med et rigtigt kamera, hvor man kan styre hvad der sker.