Kategoriarkiv: Nørderier

Informationsværdi: 0

Når man har rundet de 30, optaget lån hos realkreditten og har småfolk på vej, er det naturligt at man også overvejer hvad fremtiden skal bringe, herunder hvordan det der med pension forholder sig.

Heldigvis er PensionsInfo netop blevet relanceret — nu skulle selv bankerne og ATP være med.

Det viser sig dog desværre, at PensionsInfo føjer sig til rækken af mislykkede offentlige informationsportaler, for der er ingen information at hente:

PensionsInfo

Fair nok, måske, for der står på en liste at mit personlige selskab først kommer på til november, et andet sted fremgår det i en sidebemærkning at SP ikke er med, og et tredje sted at folkepension ikke vises for os der ikke er tæt på pensionsalderen.

Men nej, det er ikke fair nok.

Det er latterligt at relancere sig (igen!) uden at have mere på plads, og selv ATP, som ellers faktisk er med i datagrundlaget, bliver ikke vist — ikke engang som 0’er…

Dårligt indhold, dårlig præsentation: Dumpet.

Link til velgørende organisationer

Her er en god idé, som jeg finder er værd at oversætte til dansk og danske organisationer: Link til velgørende organisationer.

Formålet er lige til at gå til: De velgørende organisationer har brug for opmærksomhed, og ved at linke til dem, får de mere af det — både direkte via selve blogindlæggene, og via bedre placeringer på søgemaskinerne. Med lidt held giver det mere synlighed og omtale af organisationerne og deres formål.

Reglerne er simple: Tag en kopi af listen med velgørende organisationer og deres links (snup listen fra den der har tagget dig) og tilføj 5 af dine egne yndlingsorganisationer i bunden af listen (husk at linke med en passende tekst). Sørg til sidst for at tagge 5 af dine blogvenner og offentliggør indlægget. Du kan desuden eventuelt lægge en kommentar eller trackbacke til indlægget der taggede dig. Endelig kan du overveje om ikke der skulle være en af organisationerne der fortjener kontant opmærksomhed fra dig — vi bloggere har jo typisk overskud til at kunne hjælpe med at gøre en forskel.

Her er listen med organisationerne — de 5 første:

Og de første 5 taggede bloggere:

Idé: Skitzzo, via Bill de hÓra

Spam med sprogfornyelse

Jeg vil anslå at mindre end 1% af al spam der sendes — og modtages — er på dansk, men der er dog undtagelser. Nogle af dem ender i retten, ikke mindst fordi det ofte er nemt at finde afsenderen, men andre fortjener sådan set omtale alligevel.

Her et noget aparte eksempel:

Maskinspam

Der er — forhåbentligt — brugt maskinoversættelse af en eller anden slags, og det ovenikøbet i en forældet version. Men alligevel, jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvad der stod i originaludgaven. Under alle omstændigheder er det måske ikke ligefrem værdigt til en sprogpris, men der er alligevel noget over det…

Reboot 9.0 er i gang!

I og omkring Kedelhallerne på Frederiksberg er vi samlet omkring 500 mennesker — Reboot 9.0 er gået i gang.

De fleste hørte Thomas Madsen-Mygdal byde velkommen, men ligesom andre har jeg haft problemer med at overskue hvor jeg derefter skulle gå hen.

Så jeg blev siddende.

Og baksede en lille tingest sammen, så du kan lave dit personlige Reboot-program og få det vist i f.eks. Google Calendar, ICal eller andre programmer der kan spise ICAL.

Reboot program

Som det fremgår, er mit eget program endnu ikke færdigt, der er en del huller, men nu kan jeg i det mindste overskue det…

Fri TV på nettet?

Der er gode nyheder for alle os der betaler licens: Snart kan vi alle gå på skattejagt i DR’s arkiver.

Det er godt gået af alle involverede, at man har kunnet nå frem til en aftale på et så kompliceret område. Nu er der bare tilbage at håbe på, at de ender med at bruge en Creative Commons-licens, og så er det ellers om at væbne sig med tålmodighed, der bliver først åbnet for sluserne til næste år.

I mellemtiden kan man jo finde et par af DR’s udsendelser på Joost — ganske vist ikke i speciel god kvalitet (endnu?), men konceptet holder vist, også fordi det måske kan hjælpe på DR’s kapacitetsproblemer.

Joost har i øvrigt lavet en fin lille reklamevideo:

What's Joost?

Joost™ the best of tv and the internet

Krak fortsætter krigen mod links

Det er ikke altid, den ene hånd er klar over hvad den hånd foretager sig.

Eller: Krak fortæller udadtil med den ene hånd at de ændrer deres linkpolitik — og i øvrigt begynder at blande sig i blåkosfæren — men samtidig fortsætter de med den anden hånd de gamle takter med at sende advokatskrivelser: Krak til hobby-virksomhed: Betal for link.

Jeg ved om man skal græde eller grine, men det er vist ikke nødvendigt med yderligere kommentarer…

En heldigvis kun meget lidt relateret nyhed er, at Kraks Poul Anton Møller er død mens han var på ferie i USA. Jeg har diskuteret lidt med ham i forbindelse med Krak-link-sagerne tidligere på året, og selvom vi langt fra var enige er det alligevel sørgeligt.

Opdatering: Som jeg også har givet udtryk for det i kommentarerne til dette indlæg burde jeg ikke have blandet de to ovennævnte emner sammen. Det beklager jeg meget, og det var under ingen omstændigheder min mening at give udtryk for andet end at Poul Anton Møllers død er sørgelig og beklagelig — uanset de faglige uenigheder.