Eller?
Kategoriarkiv: Video
Red bukserne!
Isen smelter på YouTube!
En fin lille “reklamefilm” om nedsmeltningen af indlandsisen — SF, for et grønnere Europa og et hvidt Grønland:
(Sjovt nok hed filmen “Klimafilm” da den først dukkede op på YouTube, nu hedder den “Isen smelter“.)
Andetsteds, i Second Life, har de franske nationalister fået kam til deres hår, deres nyopførte hovedkvarter er forsvundet. Det er blevet nedkæmpet i neutral zone, med skilte og tilsyneladende virkningsløs ammunition.
Hvad har disse to historier til fælles?
De illustrerer at de politiske aktører, i dette tilfælde SF og de franske “FN”, er ved at vågne op og prøve nye kanaler — som også Ungeren gjorde det før jul. Det bliver med garanti ikke det sidste vi får set af den slags.
Opdatering: Deri fik jeg ret, og det hurtigt: Nu bliver der også udsendt SMS’er med info om kampagnen…
God jul!
Den gode Hr. Pollas opsummerer (vistnok) sit videojulekalenderprojekt.
Det er godt gået, han fik spredt god julestemning over den ganske danske blåkosfære.
Selv var jeg så heldig at få lov til at bidrage med to låger — den ene mere pinlig end den anden:
Ungeren på YouTube
Det er ikke kun Ungdomshusets beboere der bruger YouTube til at få deres budskab ud, også naboer og andre der har tabt tålmodigheden giver lyd fra sig: YouTube – Sandheden om Ungeren.
At man så samtidig spammer budskabet ud per email er måske ikke så smart:
Hej,
Sorry for spam, men vil du ikke bruge 10 sekunder på at fortælle dine
venner at Ungeren skal lukkes. Vi kan ikke have det mere.De smadrer vores bydel. De bruger vores cykler til barrikader. De
kaster sten i hovedet på arbejderklassen. De smadrer små butikker. De
inviterer bøller fra hele Europa på besøg.Det er desværre blevet for meget. Engang var det ok, det er det ikke længere.
Se evt. et lille 3 minutters rap her:
Igen sorry for spam – God jul og et godt nytår
Folkebevægelsen Frit Nørrebro
-Vi vil hellere have en sekt eller et alderdomshus, hvordan fanden skete det?
Videojul — nu med julehjerte
Det er ikke længere kun emme og Line P der kan kalde sig pinlige, jeg er nu også med i det (gode eller ekslusive?) selskab.
Jeg fik låge nummer 6 i Pollas’ videojulekalender…
Skulle man i øvrigt være blevet træt af at reloade julekalenderen for at se hvornår det næste afsnit er klar, kan man benytte sig et feed jeg har lavet til formålet: videojul.rss.
Hvis man vil gøre sig uafhængig af min maskine, og hellere vil bruge f.eks. W3’s XSLT-service, kan man her hente det XSLT-script der bliver brugt til at generere feedet: videojul.xsl (eksempel på brug).
Det hele baserer sig naturligvis på, at Pollas ikke lige pludselig begynder at producere en anden slags HTML…
PS: Der er vist stadig ledige låger!
Video-julekalender
Det første afsnit af pollas’ video-julekalender er nu tilgængeligt bag den første låge på KarateCorp (?).
Emme og Line P caster til et blogosfærisk krybbespil — ganske glimrende, men lettere ekskluderende, i hvert fald når man som langt størstedelen af blogosfæren ikke er med blandt de udvalgte til rollerne! Det lød dog som om der stadig var ledige pladser på engleholdet.
Nu må jeg bare til selv at komme i gang med at filme…
I øvrigt havde pollas geniale idé inspireret mig til en ikke helt så genial idé, men dog alligevel med potentiale indenfor vlog-genren. Jeg havde afskrevet selv at gøre noget ved den, men det kunne jo være der var andre der havde lyst. Som sædvanligt blev jeg dog overhalet af virkeligheden.
Idéen: Jul i Ungdomshuset.
Virkeligheden: Det er allerede 1. december, Ungdomshuset bliver ikke ryddet, og så har Urban desuden brugt konceptet i artikelform.
Hrmf.
flickr.mov
232 flickr-sekunder:
Idé: Webmercial
Metode: PHP flickr API og iMovie med drag’n’drop og tweaks af hensyn til musikken (Dreaming of Violets)…
Apache
Sidste fredag viste DR2 en dokumentar om det historiske hit Apache.
Det var lidt af en øjeåbner (øreåbner?), jeg vidste f.eks. ikke, at Jørgen Ingmann havde indspillet den, eller at det er lydsporet fra The Incredible Bongo Band‘s indspilning af nummeret der er at finde i rigtig mange af hip-hop-udgivelserne gennem tiden.
Mest fascinerende var det dog at se og høre Tommy Seebach’s udgave:
Gift
Jeg har i dag været gift i en måned.
Det er rart — jeg har en rigtig sød hustru, jeg er glad, og fremtiden ser glimrende ud herfra.
Det var en rigtig god fest på Dansk Vincenter med familie og venner, og vi havde efterfølgende en rigtig god bryllupsrejse i Frankrig, først og fremmest Bretagne, med start og slut i Paris.
Undervejs filmede vi og sendte lidt stemningsvideo hjem til Danmark via Google: