Hvor er det sørgeligt, at der er folk som ikke forstår demokratiets spilleregler. Det er en ting at hænge valgplakater ulovligt op, f.eks. for tidligt, for lavt eller på ulovlige steder — jeg har selv hængt plakater op, det kunne være rart at undgå turen op i 8 meters højde — men at ødelægge andres er bare for dumt.

Allerede på førstedagen af valgkampen havde Venstres website problemer, og senere kunne bl.a. Politiken berette om hærværk mod valgplakater: Venstre-kandidater hevet ned fra lygtepælene. Rundt omkring i København er der fjolser som har overklistret diverse plakater med en henvisning til ny-regering.nu, og nu er også SF’s hjemmeside blevet ramt, tilsyneladende af et DOS-angreb (kombineret med nogle menneskelige og tekniske uheld).

Ifølge Politiken er der også tåber der sænker niveauet yderligere: Trusler mod folketingskandidat.

På en af valgkampens første dage blev bl.a. Enhedslistens Keld Albrechtsen spurgt om, hvilken politisk modstander han helst ville stemme på. Svaret var Birthe Rønn Hornbech.

Det er helt rigtig set. Birthe Rønn Hornbech er en af de få politikere der står ved sine holdninger, uanset om det er belejligt, i overensstemmelse med partilinien, i tråd med meningsmålingerne eller stemmetalsfremmende. I dagens Politiken har hun et debatindlæg under overskriften “Holdninger er bedre end stylede fastelavnsris”, hvor hun bl.a. skriver:

Vi folkevalgte skal lytte til befolkningen, men vi er ikke sat til at løbe efter tidsånden og skiftende stemninger. Der er tværtimod brug for folkevalgte med et solidt fundament og grundholdninger, der styrer de politiske initiativer. Der er brug for folkevalgte, som ved, hvad de vil med Danmark, og ikke render i rumpen på den svingende folkestemning og lefler for alt og alle.

Hvis bare hun kunne trænge igennem med det synspunkt, ville vi borgere have et reelt valg.

Også de konservatives Lars Barfoed gjorde et godt indtryk i DR’s Profilen den anden dag. Han gjorde sig bl.a. til talsmand for, at man ikke burde binde partierne tæt sammen ved at give hinanden vetoret, men istedet fremføre hvad man mente, og først derefter forsøge at opnå et kompromis. Også han gjorde op med partilinien og står højt på listen over de politikere man har grund til at have respekt for.

Del jer efter anskuelse — giv os et valg.

Så skete det — endelig.

Rygterne har cirkuleret en del gange, senest op til nytår, men denne gang er den god nok: Vi skal til stemmeurnerne den 8. februar.

Omsider har vi muligheden for at komme af med den uduelige, løgnagtige og sørgelige undskyldning af en samling politikere der kalder sig en regering. Omsider har vi chancen for at få rettet op på de seneste års nedbrydning af snart sagt ethvert område af betydning i samfundet. Omsider kan det lade sig gøre at se fremad mod lysere tider.

Som sædvanlig har flere medier allerede forudsagt resultatet på baggrund af diverse meningsmålinger, men når historien, usikkerhederne og de kommende tre uger tages med i betragtning, er løbet langt fra kørt — endnu. Men det kræver en indsats, og jeg skal i hvert fald ikke være den der lader chancen glide mig af hænde, jeg skal ud på gaden og agitere, hænge valgplakater op, dele pjecer ud og i øvrigt gøre alt hvad jeg kan for at overbevise om alternativerne.

Lad os få en regering der siger hvad den mener, og mener hvad den siger, ikke en regering der har det som sit fornemste mål at følge meningsmålinger.