For en måneds tid siden var vi på forlænget weekend et sted i Danmark:
Det var strålende solskin (en god del af tiden), og det indbød til en del fotografering og leg med lyset — men hvor var det lige vi var, og hvad er det billedet forestiller?
Man må håbe for SU’en og demokratiet at det er Berlingskes journalist der har lavet dårlig research og været lidt for hurtigt ude med konklusionen, og ikke regeringen der er hoppet fra SU-forliget:
Regeringen satser på at præsentere et bredt velfærdsforlig i weekenden. DF og S har til dels reddet studerende, seniorer og arbejdsløse fra sparekniven, men til gengæld skal der formentlig bruges yderligere af fremtidens råderum for at få råd til satsning på uddannelse og forskning.
Både SF’s uddannelsesordfører Thomas Krog og SF’s formand Villy Søvndal er glade for at regeringen nu har meldt ud, at man vil respektere SU-forliget. Det betyder, at regeringens forslag om at forringe SU’en for unge på videregående uddannelser, ikke kan blive gennemført.
Det er altså rigtig rart at have fået have.
Ikke mindst fordi man kan nyde det gode vejr uden at skulle pakke en mindre rejsetaske, men også fordi man kommer lidt tættere på naturen (nogle gange dog næsten lidt for tæt).
Vi udnytter måske ikke haven så meget som vi burde, og vi får heller ikke sat helt så meget skik på den som grundejerforeningen muligvis gerne ville have, men til gengæld får vi skabt et miljø der tilsyneladende passer resten af naturen glimrende:
Hvad jeg først troede var en jernspurv viste sig at være en gærdesmutte, og der er simpelthen et par der har bygget rede mellem vores hindbærbed. Når ikke de synger fra toppen af det lille grantræ i enden af haven, hopper de rundt og udstøder advarselsskrig eller flimrer gennem haven på jagt efter redemateriale.
Det var et stykke hen på aftenen før jeg kom tæt nok på den — det er trods alt en af landets mindste fugle — så lys er der ikke helt nok af. Alt taget i betragtning er det dog absolut tilfredsstillende, ikke mindst gærdesmuttens positur.
Som sædvanligt er det et uredigeret billede, men lige netop dette billede kunne godt bruge lidt justering, det er bare for mørkt.
Fredag finder afstemningen om enlige og lesbiskes rettigheder sted under stor bevågenhed, men anderledes overset er tirsdagens beslutning om ikke at give fædre ret til mindst 3 måneders barsel: Fædrene må stadig sejle deres egen sø.
Også ud fra et rent egoistisk synspunkt ville det ellers have været helt rigtigt, men først og fremmest er det et nederlag for ligestillingskampen.
På overfladen er det en rettighed for mænd der er tale om, men faktisk har det mindst lige så stor betydning for kvinder: Hvis kvinderne bliver mindre belastet af fravær fra arbejdsmarkedet via accepteret barselsorlov til mænd, bliver kvindernes position styrket. Både på det personlige plan i forhold til f.eks. pensionsopsparing, men også i forhold til kvindernes karrieremuligheder.
Kampen er ikke slut, der vil blive kæmpet videre på flere fronter — selv vil jeg gøre mit når det bliver relevant.
I år passede det bare ikke ind i programmet, så jeg går glip af reboot.
Som sædvanligt er programmet en glimrende blanding af lidt af hvert, så man både kan få bekræftet sine opfattelser af verden og blive udfordret på dem — der er f.eks. både Karl Marx, Gud, Homer og Baseball for blinde.
Øv.
Skal slå et par timer ihjel på Nørrebro, og det går op for mig, hvor rart det er at være tilbage.
Efter flytningen til Hvidovre har jeg ganske vist været forbi en del gange, men det har været i hurtigt tempo, og ofte lukket inde i et mødelokale.
Stemningen er altså helt speciel, også her på Laundromat, hvor det er blevet til en klassisk caféburger:
Man føler sig lidt som gæst, når man sådan kommer udefra.
Men rart er det.
Efter sidste uges spændende afstemning om behandlingsrettigheder for enlige og lesbiske, som takket været bl.a. nogle “afhoppede” Venstre-folk endte med det rigtige resultat, er de konservative nu gået i sort.
De er naturligvis i deres gode ret til at mene noget andet end det der blev vedtaget, og at fremsætte ændringsforslag er en naturlig konsekvens. Men at droppe clearing-aftalerne for på den måde at forsøge et kup af demokratiet er simpelthen under lavmålet.
Snup en tude-kiks i stedet.
På SF’s landsmøde i forrige weekend brugte jeg lidt af tiden — den del der ikke blev brugt på IT-politisk netværk og Landsmøde-bloggen — på at fotografere lidt.
Om søndagen var der afstemninger om bl.a. nogle organisatoriske ændringsforslag, og den slags giver som regel mulighed for nogle anderledes billeder:
Som sædvanligt i den slags situationer kunne man godt have brugt noget mere lys, og det ville have været super hvis man kunne have set hvad der blev stemt om, men alt i alt blev det et helt fint billede, der også illusterer hvordan specielt Åge Frandsen har helt styr på afstemningerne.
Der var mail fra biblioteket den anden dag:
Fremover vil du modtage følgende meddelelser elektronisk:
– Reserveringsmeddelelse
– Påmindelse 3 dage før lånetidens udløb
– Evt. hjemkaldelseDen elektroniske service vil løbende blive udvidet med relevante meddelelser.
Ikke ligefrem revolutionerende tiltag, men dog glimrende service-initiativer.
Det specielle er dog, at mailen kom fra Københavns Kommunes Biblioteker, som jeg tidligere har benyttet mig af. Da jeg jo er flyttet Hvidovre, benytter jeg mig nu i stedet af de lokale biblioteker, og der er serviceniveauet ikke helt det samme.
Det blev ellers fornylig foreslået, at man som ovenfor anført skulle have mulighed for at få tilsendt påmindelse (evt. også per SMS mod betaling), når lånetiden var tæt på at blive overskredet.
Desværre valgte man — dvs. socialdemokraterne — at se bort fra hensynet til de andre lånere, som jo ellers nok kunne have gavn af at materialerne blev returneret til tiden. I stedet fokuserede man på en misforstået opfattelse af et lighedsprincip: Hvis ikke alle har mulighed for at drage nytte af tiltaget, skulle ingen have det. Derudover ville forslaget muligvis have indflydelse på budgettet, da antallet af opkrævede gebyrer formentlig ville falde, men selv ikke i forhold til næste års budget var der åbenhed.
Der var naturligvis også såkaldte borgerlige stemmer der mente, at det offentlige ikke skulle hjælpe på den måde — hvis man ikke kan aflevere til tiden, må man betale bøden. Det er formentlig de samme mennesker der finder det urimeligt at opkræve bøder for at overtræde hastighedsgrænser…
Allerede på dag 1 efter 17. maj er der flere tegn på, at indsatsen ikke var forgæves — der sker noget med velfærdsforhandlingerne.
I løbet af gårsdagen opstod der tvivl om forringelserne i efterlønnen, og i dag blev det klart, at dagpengeforringelserne formentlig bliver taget af bordet. Det er blevet foreslået, at brugen af aktivering skal øges i stedet, og dermed skulle alle være om ikke glade, så i hvert fald mindre kede af det.
Samtidig er også kontanthjælpsloftet blevet bragt i spil, og det ser således ud til at der kan blive rettet op på en af regeringens værste gerninger. SF har længe kæmpet imod loftet, og foreningen Loftsramte Eksperter er da også startet af netop en SF’er, Signe Goldmann.
Demonstrationernes indvirken på forhandlingerne kan næppe påvises direkte, men der er nok ingen tvivl om, at de har haft en effekt — hvorfor skulle denne udvikling ellers finde sted netop nu?