Kategoriarkiv: Politik

http://da.wikipedia.org/wiki/Politik

Ungeren på YouTube

Det er ikke kun Ungdomshusets beboere der bruger YouTube til at få deres budskab ud, også naboer og andre der har tabt tålmodigheden giver lyd fra sig: YouTube – Sandheden om Ungeren.

At man så samtidig spammer budskabet ud per email er måske ikke så smart:

Hej,

Sorry for spam, men vil du ikke bruge 10 sekunder på at fortælle dine
venner at Ungeren skal lukkes. Vi kan ikke have det mere.

De smadrer vores bydel. De bruger vores cykler til barrikader. De
kaster sten i hovedet på arbejderklassen. De smadrer små butikker. De
inviterer bøller fra hele Europa på besøg.

Det er desværre blevet for meget. Engang var det ok, det er det ikke længere.

Se evt. et lille 3 minutters rap her:

Igen sorry for spam – God jul og et godt nytår

Folkebevægelsen Frit Nørrebro
-Vi vil hellere have en sekt eller et alderdomshus, hvordan fanden skete det?

Mikrolån gør megaglad

Det er i dag Nobel’s fredspris bliver uddelt. I Oslo tager Mohammad Yunus sammen med Grameen Bank imod prisen for arbejdet med mikrolån og deres indsats for økonomisk og social udvikling.

Som tidligere rapporteret, har jeg selv forsøgt mig med mikrolån via Kiva, og det er faktisk gået over al forventning.

Jeg har p.t. fire udestående lån, alle påbegyndt for 3 til 4 måneder siden. Alle fire lån er allerede nu delvist tilbagebetalt, og jeg har undervejs fået stemningsfyldte rapporter om hvordan det går med forretningerne.

Mikrolån betyder hjælp på vilkår der rent faktisk er hjælp til selvhjælp, og det er en form for hjælp der bør udbredes. Det synes altså også Nobelkomiteen, så nu mangler vi faktisk bare at også den danske regering bakker op.

Frygt, usikkerhed og tvivl

Det er er sørgeligt at overvære, hvordan en ellers tilsyneladende fornuftig politiker som Naser Khader nu begiver sig ud i en skræmmekampagne af dimensioner der vækker minder om dengang, de radikale advarede mod konsekvenserne af et nej til ØMU-en. Som bekendt var det også dengang helt uden hold i virkeligheden.

Det er altså ikke første gang man fra den kant skal udsættes for FUT (se: FUD), og selvom netop tvivl er en radikal mærkesag, kunne man have håbet, at der var nogen der havde lært noget siden dengang, og ikke mindst fulgt med i virkeligheden.

Fakta er, at SF engang havde tendens til at foreslå f.eks. ufinancierede skattelettelser eller gøre klar til gavebod på finansloven, men de sidste mange år har virkeligheden været anderledes. SF har — i modsætning til regeringspartierne — stillet ansvarlige forslag, som derimod underbygger samfundet på lang sigt, forslag som f.eks. omlægning til boligbeskatning i stedet for indkomstbeskatning, som i en globaliseret verden ikke længere giver samme mening. Samtlige forslag bygger på en helhedsopfattelse af samfundet som også omfatter fremtiden, og dermed ikke indbyder til kortsigtet tænkning.

Det kan måske være der, det halter for Naser Khader: Han strategi går vist udelukkende på at få landet sig en ministerpost — så hurtigt som muligt. Så kan samfundets fremtidige udvikling tilsyneladende være ligegyldig, og udokumenterede påstande kan frit få lov at overtrumfe enhver sammenhængende tanke.

24 års skattestop for pensionerede udlændinge?

Overskriften på dette indlæg er lige så langt ude og misforstået, som dem der som konklusion på SF’s støtte til Helle Thorning Schmidt fastslår, at SF er for skattestop og 24-årsreglen.

Det er helt ude i hampen.

Det er én ting at støtte en statsministerkandidat — endda én der har potentialet til at sørge for for vi slipper af med den nuværende regering — men det er en helt anden ting at skrive under på og acceptere hele kandidatens politiske program.

SF har gjort det første, ikke det andet.

Computerworld: Nu ligegyldig

Computerworld er skiftet væk fra deres gamle layout, og viser sig nu frem i web 2.0-stil, inklusiv ikoner med spejlingseffekt.

Det er ikke fremskridt, det er et tilbageskridt.

Det er nu komplet umuligt at se hvad der er vigtigt, og på grund af deres lemfældige omgang med link-farver er det også umuligt hurtigt at skippe de artikler man allerede har læst.

Ifølge deres nyhedsredaktør, Dan Jensen, er det meningen:

Læserne er da ligeglade med vores prioritering. De vil ha’ overblik, kunne udvælge hurtigt.

Ja, men hvordan skal man kunne få overblik ud af en grå masse uden form?

Formen, essentielt en weblog, er fin til netop weblogs, hvor man kan forvente et indlæg eller to i løbet af et døgn, men når der kommer 30 giver det ikke mening. Det må være fordi man forventer at det eneste man læser er netop Computerworld — og det ved de jo ikke er tilfældet. Der er nu officielt ingen grund til at læse Computerworld på anden måde end via et feed.

Grunden til, at de “gamle” medier ikke (endnu?) har udspillet deres rolle, er deres evne til netop at prioritere og udvælge. I et samfund hvor der er information nok, bliver den rolle mere og mere vigtig, det er ikke nok at få stillet alt til rådighed, man har brug for hjælp i en eller anden form til at finde det vigtige.

Se bare hvordan forsiden på berlingske.dk har udviklet sig i løbet af i dag:

berlingske.dk

Ja, der er kun ét billede, for den har netop ikke udviklet sig siden ved middagstid, hvor dagens absolut mest vigtige begivenhed fandt sted. Selv hvis jeg ikke havde været forbi tidligere på dagen, ville jeg stadig nu blive gjort opmærksom på den.

Hos Computerworld ville den være blevet begravet i “nyheder” om MP3-afspillere, julemad og computerspil.

Samtidig er argumentet mod spalter — at det er gammeldags og papirbundet — fuldstændig ubrugeligt. En af de væsentligste årsager til spalter er, at man læser hurtigere, når man kan se både højre og venstre side af et afsnit uden at bevæge øjet. Derved finder man nemt frem til næste del af en sætning. Til overbliksbrug er spalter dog ikke ligefrem fremragende, men med brede tekstafsnit bliver læsehastigheden nedsat, og det strider vel mod tempokravet? Hvis så bare endda de havde valgt en ordentlig tekststørrelse også på forsiden…

Via Mediehack

Gregers på nettet

Kommunikationsforum har interviewet Gregers Wedell-Wedellsborg fra Berlingske om business.dk og findalt.dk — samt om web 2.0, aviskrig og medier generelt.

Det er han sluppet jævnt hen godt afsted med, ikke mindst fordi han tilsyneladende er blevet stillet de rigtige spørgsmål.

Han lader til at have forstået en god del af de principper der gør sig gældende på et demokratiseret web, men det med pengene har han vist endnu ikke helt styr — uanset at Traffic is King

No Love

No Love
Foto: shimmertje

Jeg havde skrevet det nye “Beatles” album, Love, på ønskesedlen her op til jul — Beatles har altid været blandt mine favoritter, og der er jo ingen tvivl om, at de nok var sidste århundredes største musikfænomen. En nyfortolkning af “den 5. Beatle” var derfor egentlig selskrevet til en plads i samlingen.

Men så var det lige jeg læste Henrik FøhnsRadar-indlæg om bedriften, og det satte nogle tanker i gang.

Dråben der fik bægeret til at flyde over var Ralf Christensens kommentar i dagens Information — den gjorde det soleklart, at jeg blev nødt til at gøre noget, et eller andet, som kunne hjælpe til at give alle mulighed for at remixe og lave mashups.

Min ønskeliste er derfor blevet kortere — og hvis du også er ved at komme i julestemning, synes jeg også du skulle fjerne den fra din.

NB: Hvis du ikke er i julestemning endnu, så kig forbi pollas.dk, han er ved at sætte kog under en Video-julekalender.

Om Rockwool, tid og penge

Tid
Foto: CarbonNYC

Rockwool Fonden har igen set på skattestrukturen og samfundet, og i deres nyhedsbrev for november refererer de fra deres seneste udgivelse, Skat, arbejde og lighed.

I Berlingske er konklusionen tilsyneladende klar: Samfundet ville blive rigere ved lavere topskat. Eller, som det formuleres i samme artikel:

Danmark kunne blive et rigere land og få en markant højere velstand, hvis skatten på især høje indkomster blev sat ned.

Der er ikke umiddelbart grund til at sætte spørgsmålstegn ved bogens forudsætninger og beregninger, men der er til gengæld god grund til at stille skarpt på og betvivle konklusionerne.

  • For det første bliver der sat utvetydigt lighedstegn mellem samfundets økonomi og hvad der er godt for samfundet. Selv ikke de mest sejlivede såkaldte liberalister vil vel hævde, at det udelukkende er økonomien, der bestemmer et samfunds “velstand”?
  • For det andet bliver der sat lighedstegn mellem samfundets og den enkeltes økonomi, men det er vel forlængst bevist, at mange penge ikke automatisk er lykken. Jovist, lidt flere penge vil givetvis være rart for de fleste — for nogen vil bare lidt flere penge endda være rigtig godt — men velstand er jo ikke det samme som velfærd. Det ses ikke mindst når det nu viser sig at det ikke er nok med mikrobølgeovn, fladskærme og store biler — vi vil også have det godt!
  • For det tredje antager man i konklusionen, at alle — eller bare de fleste — vil arbejde mere hvis skatten blev sat ned. Det er der ikke belæg for, og det bemærkes da også i nyhedsbrevet:

    Vælger de at skrue tilstrækkeligt ned for arbejdsblusset, når skatten sættes op — så er det en underskudsforretning for statskassen.

    Netop muligheden for at få mere tid i stedet for penge et aspekt som er særdeles relevant i netop disse tider, hvor langt de fleste arbejder mere end godt er, går ned med stress, og ikke har tid til venner, familie og børn. Det er formentlig ikke urealistisk, at mange ikke ligefrem vil arbejde mere, men tværtimod mindre, og så falder regnestykket sammen.

    Selv hvis man antager, at mekanismerne vil virke som forudsat, bør vi stille os selv spørgsmålet om det virkelig er det vi vil have? Har vi reelt brug for den ekstra lædersofa, når vi alligevel ikke vil få tid til at sidde i den? Ville det ikke være bedre med mere tid til være sammen, og mulighed for at reelt at leve i stedet for bare at arbejde?

Tid er penge, siges det, men tid kan ikke købes for penge…