Jeg er ikke sikker på, om jeg har valgt at omgive mig med de helt rigtige mennesker, eller om jeg i virkeligheden hellere burde igangsætte en totaludskiftning.
I hvert fald fremgik det den anden dag af min Facebook-profil, at jeg havde gjort indtryk på lidt andre måder end forventet:
Nå skidt, det kunne have været værre…
Den nye pige i mit liv er nu 5 uger gammel, og efter den første dag tilbage på arbejdet må det være tid til at gøre lidt status.
Jeg er far, og jeg kan li’ det.
Dette er en Lumiere video. Videoen indeholder ikke et selvstændigt lydspor — find selv på et passende til lejligheden.
Vi har nu endelig været til den sidste omgang fødselsforberedelse i form af en forældreeftermiddag på Hvidovre Hospital — endelig fordi de seneste omgange af netop den session vi manglede har været aflyst, og pludselig begyndte det at nærme sig: Den herostratisk berømte slimprop gik samme dag.
Udover besøgene hos jordemoderen og forældreeftermiddagene, har først og fremmest den kommende moder — men til specielle sessioner også den kommende fader — været på kursus hos Afspændingspædagogernes Aftenskole, og tilsammen tror jeg det har givet et godt billede af, hvordan en fødsel og den efterfølgende tid forløber.
Mange oplysninger og informationer er rimeligt indlysende når man er bare nogenlunde oplyst og velorienteret i anatomi og fysiologi — biologibifaget på universitet har også praktiske anvendelser! — men det er faktisk rart at få sat ord på sine forestillinger og få konkretiseret de værktøjer, man kan gøre brug af undervejs. Jeg føler mig for nuværende — inden fødslen, vel at mærke — stadig rimelig overbevist om, at det nok skulle være gået uden bøger og kurser, men jeg tror samtidig at det kommer til at gå endnu bedre med den ekstra viden og gennemgang i bagagen. Enkelte indslag undervejs har været mere kuriøse end oplysende, f.eks. fødselsfilmen og gentagelserne af de forventede begivenheder, men alt i alt synes jeg det har været en god investering.
Nu er den famøse taske snart ved at være færdigpakket, og alarmniveauet er sat op til gul: Mobiltelefonerne er konstant opladede, kameraet er gjort klar, og der er altid en plan B der rumsterer i baghovedet.
Alligevel er det som om jeg ikke føler mig helt klar — det kan godt være det er hustruen der har barnet i maven, men jeg har vist sommerfuglene…
I modsætning til Torben Sangild har vi ikke praktisk mulighed for benytte os af delebiler. Hvor gerne vi end ville, findes de simpelthen ikke i Hvidovre, og det er vist kun Kamilla der er interesseret i at starte en klub her…
Vi har derfor været på brugtbilsmarkedet, og spenderet en del tid på at finde ud af hvad vi havde behov for, og hvad der kunne lade sig gøre.
Der var klart, at hovedformålet var børnetransport, men også besøg på genbrugspladsen skulle gerne kunne lade sig gøre. Et stort bagagerum og en jydekrog var derfor på must-listen, ligesom aircondition også endte med at være — specielt med børn i bilen er det interessant.
Til at begynde med var det Opel Astra Stationwagon der var i fokus, men senere blev det Skoda Fabia Combi der tiltrak sig opmærksomheden. Det viste sig dog, at der ikke rigtig er ordentlig plads til en barnevogn bagi — i hvert fald ikke af den slags vi har bestilt, en Emmaljunga Big Star Classic (sort!). Med lidt god vilje kunne den måske godt presses ind, men så ville der ikke være plads til andet, og det ville ikke ligefrem være en triviel operation med et barn på armen.
Til sidst endte det derfor med en Ford Focus Stationcar:
Den blev lidt dyrere end vi egentlig havde regnet med, men til gengæld har den alt vi skal bruge, og så er den lige lidt nyere end hvad vi ellers havde kunne få.
Nu skal den så lige forbi FDM til et brugtbilstjek, så vi er sikre på at den er helt i orden.
Den utrættelige blogger, radiogæst, Kamilla-detektiv m.v. Torben Sangild har fornylig annonceret en ny publikation: Farbar — en blog “om vejen til faderskabet”.
Jeg befinder mig selv i cirka samme situation, min søster bliver faster om godt halvanden måned, så det er perfekt timing og et initiativ jeg kunne tænke mig selv at have taget.
Han skriver godt om mange af de tanker, følelser og overvejelser jeg også gør mig, og så falder der et bare deciderede godbidder af som f.eks. 10 ting som kvinden kan lære af sin mand.
Det bliver godt at følge med fremover, og mon ikke der også kommer til at ske lidt her på disse sider — det er i hvert fald sikkert at mit fokus i stigende grad bliver rettet ind på emnet…
For noget tid siden kom forbruger- og familieminister Carina Christensen i modvind med sit krav om, at danskerne skulle få flere børn. Det blev præsenteret skidt, men baggrunden var sådan set reel nok — nu om stunder kan det være problematisk at få det hele til at hænge sammen for en stor gruppe børnefamilier.
Det stod hurtigt klart, at det var nødvendigt med konkrete initiativer for at nå målet om flere børn, og nu er Familie- og Arbejdslivskommissionen så kommet med sine 31 bud på at skabe bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Der er gode elementer, men ligesom regeringen reelt fraskriver sig ansvaret med sin kampagne om et ton mindre CO2, er der alt for meget varm luft i rapporten:
Anbefaling 6: Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler.
Fint, men hvor skal pengene komme fra? Fra de udsultede kommuner? SF’s forslag, Tid til det hele liv, tager anderledes håndfast stilling, som det også kan ses i et tidligere fremsat forslag om gratis, økologisk skolemad.
Specielt hyklerisk kommer det til at se ud, når man i det foregående forslag forsøger at dreje sig lidt ind i retning af den vigtige forebyggelsesvinkel:
Anbefaling 5: Sygdom i dagtilbud bør forebygges. Børn i daginstitutioner er dobbelt så meget syge som børn, der bliver passet hjemme. Risikoen for smitte skal mindskes.
Det hænger jo sammen — nok og bedre mad giver bedre helbred, dermed færre sygdomme og dermed færre sygedage og sparede sundhedsudgifter.
Et godt forslag er derimod udvidelsen af hjemmeserviceordningen, hvis den som planlagt bliver målrettet børnefamilierne — det vil samtidig reducere omfanget af sort arbejde og formentlig også medvirke til bedre integration generelt.
På barselsområdet er udspillet dog næsten ligeså bagstræberisk som man kunne forvente:
Anbefaling 20: Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage barselsorlov. Der bør øremærkes minimum to ugers ekstra lønnet barselsorlov til mænd.
I det tempo vil det tage lang tid at nå op på siden af lande vi normalt sammenligner os med — tag hellere fat i SF’s forslag om øremærkning af 3 måneders barsel til faderen!
Min gamle ven, forlagsredaktøren på Forlaget Facet, Sebastian Schultz (som jeg i parantes bemærket får set alt for lidt), får god omtale i disse dage — Ane-Marie Kjeldberg udgiver i næste uge romanen Fred og Ro, og i den forbindelse lanceres et litterært eksperiment.
Vi har tidligere set hvordan blogs er blevet brugt til at skrive bøger, men nu blogger de tre hovedpersoner fra bogen selv:
De tre blogge i sammenhæng kan anskues som et litterært værk, der er baseret på den umiddelbare og nogenlunde kontinuerte skrivning og på interaktivitet med læserne.
Jeg ved ikke hvor det vil bære hen, men det ser interessant ud, og derudover ser bogen faktisk også ud til at være ganske interessant.
NatFilm-festivalen er i fuld gang, og jeg er efterhånden nået mere end halvvejs gennem mit program for i år — det er dog langt fra så omfattende som Emmes.
Søndag aften bød på den jævnt sjove A ticket to outer space [imdb], som er en fransk pendant til Hot Shots, og mandag aften var det tid til den noget mere afdæmpede Gardens in Autumn [imdb], som efter sigende skulle have politiske undertoner, men mere fremstod som et fint lille karakterstudie.
I går var der dobbelt op på programmet, som blev indledt med A Flock of Dodos [imdb]. Filmen tager tilsyneladende intelligent design under knap så kærlig behandling, men ifølge instruktøren Randy Olson, som var tilstede under visningen, var det i lige så høj grad evolutionisternes manglende kommunikationsevner der var fokus på.
Det sidste var der da også god grund til at tænke nærmere over, men desværre forblev pointen det sædvanlige “korte og simple budskaber overtrumfer komplekse fakta” — udover et halvhjertet forsøg på at finde en pendant til Gerald Graffs udtryk “Teach the Controversy” blev der ikke anvist løsninger eller løsningsmuligheder. Det kan man normalt heller ikke forlange, men når nu det var en central del af vinklen i filmen, får man ikke noget nyt med hjem af kun at blive præsenteret for den samme generelle problemstilling endnu en gang.
Som forventet var der dog flere generelt skræmmende og tankevækkende elementer i filmen, f.eks. er strategien bag intelligent design uden tvivl at få etableret en glidebane der kan bane vejen for at få religion ind i videnskaben, og taktikken med at udfylde hullerne i evolutionsteorien — de steder hvor udviklingen ikke endnu er soleklar — giver grobund for konflikter mellem religion og realitet. Den taktik kan dog også give bagslag, for når hullerne i vores viden efterhånden bliver udfyldt af videnskaben — som det f.eks. er ved at ske med øjets udvikling — forsvinder også muligheden for at udfylde dem med religiøst opspind. Intelligent design har allerede tabt væsentlige retssager i USA, og med lidt held går der ikke mange år før bevægelsen går i sig selv igen.
Efter visningen var der lagt op til debat med instruktøren, en ordstyrer fra DR og en modstander der skulle forsvare intelligent design. Debatten blev dog aldrig rigtig interessant, ikke mindst fordi det meste kom til at handle om Haeckel og hans gamle fosterudviklingstegninger, og om hvorvidt de i dag bliver brugt til at understøtte undervisning i evolution eller blot til at illustrere udviklingen indenfor evolutionsteori. Lidt underholdning blev det dog til, da en af de andre biografgæster begyndte at introducere UFO-religionen Raëlisme som forklaringsmodel…
Randy Olson fortalte efterfølgende også en anekdote fra hans interview med Michael Behe, en sekvens der dog ikke var med i filmen: Ifølge instruktøren skulle han på spørgsmålet om, hvorvidt han bekymrede sig om konsekvenserne af hans “indsats” i forhold til folkeskolen have udtalt, at det anså han ikke som noget problem — hans børn gik jo i privatskole…
Anden halvdel af gårsdagens program var Ten Canoes [imdb], en rigtig flot film med enkelte paralleler til dagens først programpunkt. Min makker fra kollegietiden gik dog glip af det meste, for en halv time inde i filmen modtog han en SMS (på lydløs) hjemmefra:
Vandet er gået.
Skynd dig hjem.
Resultatet lod ikke vente på sig — her til morgen kom meddelelsen om at det blev en dreng!