Regeringen har sammen med sit støtteparti besluttet sig for at fortsætte med suspensionen af den særlige pensionsopsparing, den “bruttoskat” der forsvandt i løbet af sidste år.

Alle som én beretter aviserne, at man dermed fortsætter sin kompromisløse kurs med skattestop, og sørger for at pengene bliver i borgernes lommer, der hvor de gør sig bedst.

Problemet er i den sammenhæng bare, at det er forkert, og at der i stedet blot er tale om temmelig god markedsføring, i daglig tale af den slags der kaldes vildledning.

Sagen er nemlig den, at pensionsopsparingen (som i parantes bemærket er indrettet med en rimelig social profil) tæller i skatteberegningen på samme måde som arbejdsmarkedsbidraget, og dermed bliver trukket fra før der bliver beregnet indkomstskat. Det betyder, at man betaler mere i skat, når man ikke får fradrag for den særlige pensionsopsparing!

Pensionsopsparingen ville man ellers selv få glæde af senere hen i livet, men netto er resultatet altså at vi hver især får mindre at gøre godt med om nogle år, mens statskassen får flere “indtægter” end den ellers ville have fået. Hvordan man kan kategoriserer dette under skattestop og “flere penge i borgernes lommer” er mig en gåde — hatten af for markedsføringen, men ikke for avisernes analyser.

På forsiden af dagens Berlingske Tidende slår den nye direktør for Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, til lyd for, at Danmark skal bruge flere penge på medicin: Medicinalchef: Syge snydes for den bedste medicin.

Man har tilsyneladende lært af klynkeriet fra den finansielle sektor — hun forsøger at bruge argumenter der går på patienternes forhold, men den slet skjulte hensigt er naturligvis flere penge i kassen til interesseorganisationens medlemmer. Det er jo det hun er ansat til, så det er forventeligt, omend hun tilsyneladende har misforstået Anders Foghs budskab om en større offentlig sektor (den går på antallet af ansatte, mens udgifterne skal skæres).

Til gengæld udviser Berlingske en hidtil uset mangel på kritisk sans, når man slår den slags stort op uden at kunne gennemskue dagsordenen. Siden hvornår er det blevet en nyhed, at medicinalindustrien gerne vil have der bliver brugt flest mulig penge på medicin? Hvis så bare man havde taget konsekvensen af den linie der forsøges lagt, og rent faktisk havde undersøgt hvordan det forholder sig med alternativerne eller de faktiske forhold, så det ikke ensidigt bliver lægemiddelindustriens “argumenter” der præsenteres. Er det professionel journalistik?