Foto: CarbonNYC

Rockwool Fonden har igen set på skattestrukturen og samfundet, og i deres nyhedsbrev for november refererer de fra deres seneste udgivelse, Skat, arbejde og lighed.

I Berlingske er konklusionen tilsyneladende klar: Samfundet ville blive rigere ved lavere topskat. Eller, som det formuleres i samme artikel:

Danmark kunne blive et rigere land og få en markant højere velstand, hvis skatten på især høje indkomster blev sat ned.

Der er ikke umiddelbart grund til at sætte spørgsmålstegn ved bogens forudsætninger og beregninger, men der er til gengæld god grund til at stille skarpt på og betvivle konklusionerne.

• For det første bliver der sat utvetydigt lighedstegn mellem samfundets økonomi og hvad der er godt for samfundet. Selv ikke de mest sejlivede såkaldte liberalister vil vel hævde, at det udelukkende er økonomien, der bestemmer et samfunds “velstand”?
• For det andet bliver der sat lighedstegn mellem samfundets og den enkeltes økonomi, men det er vel forlængst bevist, at mange penge ikke automatisk er lykken. Jovist, lidt flere penge vil givetvis være rart for de fleste — for nogen vil bare lidt flere penge endda være rigtig godt — men velstand er jo ikke det samme som velfærd. Det ses ikke mindst når det nu viser sig at det ikke er nok med mikrobølgeovn, fladskærme og store biler — vi vil også have det godt!
• For det tredje antager man i konklusionen, at alle — eller bare de fleste — vil arbejde mere hvis skatten blev sat ned. Det er der ikke belæg for, og det bemærkes da også i nyhedsbrevet:
  

  Vælger de at skrue tilstrækkeligt ned for arbejdsblusset, når skatten sættes op — så er det en underskudsforretning for statskassen.

  Netop muligheden for at få mere tid i stedet for penge et aspekt som er særdeles relevant i netop disse tider, hvor langt de fleste arbejder mere end godt er, går ned med stress, og ikke har tid til venner, familie og børn. Det er formentlig ikke urealistisk, at mange ikke ligefrem vil arbejde mere, men tværtimod mindre, og så falder regnestykket sammen.

  Selv hvis man antager, at mekanismerne vil virke som forudsat, bør vi stille os selv spørgsmålet om det virkelig er det vi vil have? Har vi reelt brug for den ekstra lædersofa, når vi alligevel ikke vil få tid til at sidde i den? Ville det ikke være bedre med mere tid til være sammen, og mulighed for at reelt at leve i stedet for bare at arbejde?

Tid er penge, siges det, men tid kan ikke købes for penge…

Allerede på dag 1 efter 17. maj er der flere tegn på, at indsatsen ikke var forgæves — der sker noget med velfærdsforhandlingerne.

I løbet af gårsdagen opstod der tvivl om forringelserne i efterlønnen, og i dag blev det klart, at dagpengeforringelserne formentlig bliver taget af bordet. Det er blevet foreslået, at brugen af aktivering skal øges i stedet, og dermed skulle alle være om ikke glade, så i hvert fald mindre kede af det.

Samtidig er også kontanthjælpsloftet blevet bragt i spil, og det ser således ud til at der kan blive rettet op på en af regeringens værste gerninger. SF har længe kæmpet imod loftet, og foreningen Loftsramte Eksperter er da også startet af netop en SF’er, Signe Goldmann.

Demonstrationernes indvirken på forhandlingerne kan næppe påvises direkte, men der er nok ingen tvivl om, at de har haft en effekt — hvorfor skulle denne udvikling ellers finde sted netop nu?

John Gøtze er i sit seneste indlæg på Danmark 2.0 — Velfærden skal betales med open source — venlig nok til at pege på SF’s seneste udspil: 100 konkrete forslag fra SF, også kendt som 100 punkts-planen.

Han udnævner det lidt i spøg som venstreorienteret propaganda, men nævner dog samtidig at det bestemt ikke kun er venstrefløjen der har sagen på dagsordenen. Også de radikale er jo med på vognen med forslaget om brug af åbne standarder, og mange andre steder i både ind- og udland er der netop nu fokus på problemstillingen. Det gælder dog ikke hos f.eks. det såkaldte liberale parti, som åbenbart mener at monopoler er til for at blive vedligeholdt, ikke udfordret…

John fokuserer i sit indlæg på formuleringerne om at spare penge og på ordet IT-platforme.

Den sidste del kan jeg desværre ikke svare på, men i forhold til det med at spare penge er der nok ingen tvivl om, at de direkte besparelser — når alle omkostningerne regnes med — ikke alene kan betale for velfærden, men så er det jo man skal have hele den oprindelige sætning med:

Udover at spare penge vil det styrke IT-udviklingen i Danmark, også i private virksomheder

Her er det vigtigt at have helheden med: Øget IT-udvikling lokalt vil have en gunstig indvirken på samfundsøkonomien generelt!

I forbindelse med de igangværende velfærdsforhandlinger — der måske retteligt burde benævnes velfærdsnedskæringsforhandlinger — er regeringen i gang med at gennemføre endnu et løftebrud, tilsyneladende med opbakning fra DF og S.

Endnu en gang forsøger man sig med forslaget om, at halvere dagpengene for de 25-29 årige, på trods af at det beviseligt ikke hjælper, på trods af at det vil ramme mange allerede trængte familier hårdt, og på trods af at Anders Fogh så sent som i januar sidste år — umiddelbart før valget — lovede ikke at gøre det:

Jeg ser ikke behov for at skære i niveauet for dagpenge, kontanthjælp og førtidspension

Sørgeligt.

En ny forening har set dagens lys her i perioden op til valget — uden iøvrigt at have direkte sammenhæng med dette: “Foreningen til Køb af Udtalelser fra Loftsramte Eksperter”.

Foreningen vil først og fremmest gøre opmærksom på problemerne der er opstået efter loven om loft over kontakthjælp er blevet indført.

Derfor et par opfordringer:

• Er du blevet ramt af loftet? — Meld dig som ekspert!
• Ellers: Støt foreningen og hjælp til med at få eksperternes stemmer frem.

Fra www.loftsramteeksperter.dk:

Min datter går hverken til sport, musik, sang eller noget andet. Det har jeg ikke råd til, og det er svært at forklare hende. Vi har jo heller ikke råd til ferie, så det var dejligt at hendes bedstefar kunne give os en tur i Bonbonland. Det er svært at bevare stoltheden, men man lærer at leve med det.