Kategoriarkiv: Blåkosfæren

http://da.wikipedia.org/wiki/Weblog

Retur

Så skulle den vist være klar igen — med ny adresse, nyt layout, og ny version af WordPress, 2.0.1.

Det har taget et stykke tid, og processen er endnu ikke helt gennemført, men det meste skulle gerne virke. Lad mig vide hvis der skulle være problemer eller hvis der er gamle links der ikke længere virker, omdirrigering skulle være på plads.

Sjov med digital signatur

Joachim har taget teten på at få offentliggjort interessante diagnoser, som de fremgår af de offentlige patientjournaler.

Det kræver en digital signatur, et redskab jeg ellers ikke mente jeg havde behov for, men når nu det er det der er dagens (eller sidste uges) orden. Efter pinkodebestilling og installation kan jeg derfor også endelig fremvise en diagnose:

Kbh. Amts Sygehus i Gentofte / Skadestuen (1501148)
Status: Afsluttet
Aktionsdiagnose: Fractura digiti pedis (excl. hallux) (DS925)
Patienttype: Skadestue (3)
Starttidspunkt: 16.10.1996 22:48
Sluttidspunkt: 16.10.1996 00:00

Værd at bemærke er det, at behandlingsafslutningen ligger før påbegyndelsen, og at det ikke er soleklart hvad det egentlig var der var galt — nogen gæt? Det står dog under alle omstændigheder klart, at det ikke er os alle der er blevet beriget med decideret fordømmende diagnoser.

Det er desværre heller ikke os alle, der som Bering ved han er født på sin fødselsdag, faktisk hersker der jævnfør cpr.dk usikkerhed om i hvert fald mit tilfælde:

Gældende fra: 13.09.1972 (Datoen er usikker)

Nuvel, mine forældre påstår også at det var på netop den dato det skete, og jeg har ingen grund til at betvivle deres sandfærdighed.

Mandagsfoto

Sidste fredag var vi nogle stykker (herunder også Knut) der kiggede forbi Studenterhuset for at se og høre Marie Key Band.

Musikmæssigt var det en glimrende oplevelse, selskabet ligeså (det blev også til lidt blog-snak), men som sædvanligt er lysforholdene ikke ideelle for en fotograf ved en koncert i den kategori.

Det lykkedes dog at få nogle skud i kassen, og efter en tur gennem Gimp for at få fjernet den røde tone, er der faktisk flere der tager sig helt præsentable ud:

Marie Key Band

Alt taget i betragtning kunne det have været meget være, som de siger ovre på den anden side…

Google AdSense

Som snart sagt alle andre — undtaget herfra dog Tim Bray, der har sagt farvel — forsøger jeg mig nu med Google AdSense.

Jeg har placeret en enkelt blok på hver af siderne her på Eksponering og rundt omkring på mine andre sider, herunder FOAF Explorer og Syndication Subscription Service, som nok er de af mine sider der har mest trafik.

Håbet med eksperimentet er, at det måske kan hjælpe til med at betale for driftsomkostningerne ved at holde systemerne i luften, men nu må vi se — det er i øvrigt en del af den generelle budgetoprydning igangsat af den kommende relokering.

Flix hacket

Her til formiddag var der et nyt indslag på min nyhedslæserside, et af den slags indslag man ikke helt kan placere på troværdighedsskalaen:

HaCheD By BaHRaM DoG..!

Flix bringer sædvanligvis en del “skæve” indlæg, så det var ikke helt utænkeligt, at det rent faktisk var en autentisk overskrift. Det var det dog ikke:

Flix blev hacket i morges fra IP-adressen 217.219.33.121. Derfor er vi midlertidigt tilbage på en backup af gårsdagens Flix.

Hackeren vil blive meldt til politiet.

At folk gider at bruge deres tid på den slags destruktive handlinger er mig en gåde…

PS: Egentlig burde overskriften jo være “Flix cracket”, men alligevel.

Post reboot

Nu er det slut, i hvert fald for mit vedkommende. Jeg har på fornemmelsen det nok skal blive sjovt i Vega i aften, men man kan jo ikke nå det hele.

Nogle post-reboot-tanker:

  • Det bliver svært at komme helt af med softwarepatenter.
  • Det mest underlige ord hørt på reboot var “superdata”, åbenbart en speciel slags metadata brugt hos Nokia, data om metadata — eller noget.
  • Weblogs er på vej — de er endnu ikke store i Danmark endnu, men det kommer.
  • Navneskiltene, eller deres snore, var ikke særlig gode, halvdelen af tiden rendte de fleste rundt med den blanke bagside fremme…
  • Der er fortsat nok at tage fat på, og masser af idéer derude.
  • Årets ord var tilsyneladende “fuck”, til næste år bliver det vist efter planen “porn”.
  • Apples powerbooks er åbenbart ikke særligt gode til at holde på strømmen.
  • reboot er et hit. Tak Thomas.

reboot 8.0 er i øvrigt allerede fastlagt til 1. til 3. juni 2006. Sæt kryds i kalenderen.

Tor og Ben

Tor Nørretranders har været og fortælle os om at dele, og om hvorfor vi gør det. Det var ganske tankevækkende, med nogle gode citater:

  • JFK’s vision regarding the moon is similar to the open source vision.
  • Do difficult things.
  • The future will be driven by the desire to get laid.
  • Waste resources to impress.
  • People with university degrees know how to behave.
  • Just give, you will be rewarded somehow, though not like you expect.

Som afslutning henviste han til The Beatles’ The End:

And in the end
The love you take
Is equal to the love you make.

Umiddelbart før frokost var Ben Hammersley på scenen — i kilt (eller nederdel):

image-6

Han reflekterede over de første bloggere i Europa for flere hundrede år siden, over sociale normer og etikette, kaffe, revolution og hvordan den teknologiske udvikling er svær for de sociale relationer at følge med i. Som altid var han temmelig underholdende, og han fik endda plads til lidt stepdans.

Se også revolutionsopskriften hos {Christian Dalager}.

Planet Reboot

reboot 7.0 er ikke begrænset til selve konferencelokalerne, der er både en wiki med kommentarer og en #reboot7 IRC-kanal, og som vi så i går foregår det også per videotelefon.

Det betyder at reboot også er tilgængeligt udefra, og det har Danny Ayers udnyttet til at lave Planet Reboot. Den er drevet af FOAF, RDF og SPARQL, og selvom den i alpha-udgaven ikke helt kan måle sig med technorati’s linkliste (eller flickr’s reboot fotos), har den klare fordele, f.eks. at det kun omfatter lige præcis dem der har meldt sig som deltagere på reboot 7.0, og den ikke indeholder links der handler om maskiner der genstarter…

Se også: Mine reboot fotos

Størrelsen betyder noget!

Jason Fried fra 37signals er netop blevet færdig med sin præsentation, og selvom han ikke helt overholdt sit eget mantra, var det temmelig tankevækkende.

Jesper Balslev har detaljerne, så dem vil jeg ikke gentage her, blot konstatere, at Jason måske har fat i noget — i hvert fald tror jeg basecamp skal have en tur i høet…

Update: Efterfølgende fortalte David Heinemeier Hansson om Ruby on Rails, og det gjorde han godt. Det lyder som om det er værd at bruge lidt tid på, måske man kan lære noget, og i RoR finde et værktøj der gør det nemmere at få tingene ud af døren — det var en temmelig overbevisende demo-video han havde med.

Tobak, orme og hvepse

reboot er egentlig en teknisk orientereret “konference”, men der er både plads og tid til mere, f.eks. en interessant beskrivelse af forholdet mellem tobaksplanter, de orme der “angriber” dem og hvepsene der lægger æg i ormene.

Jeg har netop hørt Thomas Harttung fortælle om landbrug på flere niveauer — inklusiv paralleller til web, reboot og samtaler generelt. Det sidste er iøvrigt et af Aarstidernes centrale koncepter (se også: bidrag). Det var ikke spild af tid.

Interessante bidder:

  • Denmark is a screwed up nation when compared to Croatia.
  • Gaia rules, OK?
  • Mind the gap.
  • It’s agriculture, not agribusiness.