Kategoriarkiv: Hverdag

10 år!

Det er ikke til at vide, om hun havde set det komme, men nu har Emme rundet de 10 år!

Et stort tillykke herfra må være på sin plads – naturligvis iblandet en knivspids misundelse; både over hvor skarp Emme var til at se konceptet dengang, og over vedholdenheden, som jo ikke ligefrem er i overskud på disse kanter.

Også en tak for inspiration og Det Gode Indhold(tm), og inden det nu kommer til at lyde for meget i retning af noget værre, afbryder jeg lige for at reklamere for blogolæumsinitiativet: Den danske blogosfære, en tidslinje.

Her på Eksponering har der kun været (lejlighedsvis) aktivitet siden 1. januar 2005, men faktisk er det lykkedes for Wayback Machine at opfange mine første bloglignende skriverier. Det stod på i godt halvandet år fra april 1996, blev drevet af FTP og havde ingen kommentarmuligheder, så det er nok en tilsnigelse at kalde det en blog, men forsiden hed faktisk log.html!

Log

Farsel

I dag var min første dag på farselFar’s barsel — eller i dette tilfælde “Fars ferie og barsel”; udtrykket er ikke min egen opfindelse. Jeg bilder mig ind at det stammer fra Torben Sangild’s blog Farbar, men jeg kan ikke lige finde referencen..

Sønnike har efterhånden rundet de 8 måneder, og det betyder bl.a. at det nu er blevet min tur til at være hjemme hos ham til daglig.

Albert

Vi begynder med ferie for hele familien, og så går det ellers derudaf de næste 3 måneder, indtil han i slutningen af juni skal begynde at undvære både mor og far, når vuggestuen kalder.

Jeg glæder mig — dog formentlig ikke som et lille barn, også fordi det jo er nummer to — ikke mindst fordi det naturligvis er blevet timet til foråret (vi ser bort fra prognosernes snevejr), og så fordi det bliver sjovt at finde ud af, hvornår det rigtigt vil vise sig at det blev en lillebror til storesøsteren.

Det bliver også godt at komme lidt ned i gear — selvom barselsorlov jo altså ikke er den rene badeferie — og væk fra arbejdet, som har trukket lidt ekstra tænder ud på det seneste. Det har også været sjovt, men man kan jo ikke køre på den store klinge hele tiden.

2011

Når man ikke ligefrem skriver tit og ofte, bliver det lige det nemmere at finde på overskriften…

I modsætning til det foregående år lykkes det altså for dette år at få sin helt egen placering på denne blog. Begrebet infrekvens er vel ret beset slet ikke dækkende for hvad der (ikke) sker heromkring, men så alligevel.

Som en hurtig afslutning på året, nu hvor ungerne er faldet i søvn og krudtet er fyret af til ære for den ældste, må det alligevel være passende med en slags reusmé; det har alligevel været et år med lige lidt mere end gennemsnittet.

  • Jeg har fået en søn. Han er nu godt fem måneder, men jeg synes allerede det står klart, at han er en superknægt, og storesøsteren er også rigtigt glad for ham.
  • Skyen, specielt Azure, fylder en del mere i nørdsegmentet af mit liv, mens WordPress efterhånden indtager en tilbagetrukken position.
  • Vi har — endelig — fået en ny regering; den er ikke perfekt, men den er langt at foretrække for den forhenværende.
  • Det er blevet til en ny officiel titel på arbejdet, Chefarkitekt, men jeg synes den uofficielle, Projektjonglør, er mindst lige så dækkende.

Jeg har nogle forestillinger om, hvad 2012 vil bringe, men selvom noget af ovenstående var forudset, tror jeg ikke jeg vil forsøge mig med spådomme; jeg glæder mig til at se hvad der kommer, ikke mindst under de tre måneders barsel i forsommeren. Om det kommer til at omfatte mindre infrekvens? Dit gæt er sikkert lige så godt som mit…

12 uger på barsel

I dag var den første dag i den første af 12 uger, hvor jeg skal være hjemme med min dejlige datter, Ester. Hun bliver 9 måneder gammel i morgen, og jeg glæder mig til at følge med på endnu tættere hold end det hidtil har været muligt.

Det var ikke en svær beslutning at planlægge den kommende tid. Økonomisk er det ikke problematisk, lønnen tikker ind som sædvanligt takket være en god lokalaftale, og moderen kunne også sagtens set det fornuftige i at faderen fik noget tid alene med datteren. Den eneste lille streg i regningen er sådan set, at jeg må afskrive muligheden for at være med til at bære et mere end tre år stort projekt i hus, men jeg har aldrig været tvivl om hvad der var vigtigst.

De første tre uger bliver en overgangsperiode med kernefamiliehygge indtil moderen skal tilbage i det pulveriserende, men så bliver det alvor — bare Ester og mig. Til efteråret bliver det så daginstitutionen der kommer til at overtage, men med nogle ekstra ugers ferie i forlængelse af orloven, og de fem uger efter fødslen betyder det, at jeg har haft mulighed for at være med en god del af min datters første år.

Det er spændende, mens også en lille smule skræmmende.

Jeg glæder mig.

Brugergrænsefladehistorik

Det er efterhånden så længe siden, at jeg ikke kan huske hvor og hvornår jeg blev fortalt historien, men i min hukommelse fremstår det som om, jeg har det fra en kilde der var med i processen.

For efterhånden mange år siden skulle man designe grænsefladen til en pengeautomat, en ATM (muligvis i forbindelse med indførslen af Dankort). Det fysiske design var på plads, men det logiske skulle også være det, og man overvejede hvordan automaten skulle betjenes.

Der blev udarbejdet flow-diagrammer mv. for de handlinger man skulle igennem i løbet af en “session” med pengeautomaten, og kristiske elementer var bl.a. håndtering af kort, kvittering og penge. Alt var til sidst på plads, men det viste sig hurtigt, at der var en fatal fejl i designet: Brugerne fik altid deres penge (når automaten altså ikke var løbet tør for penge), men de glemte ofte kvittering og kort!

Årsagen var naturligvis, at man som bruger af en pengeautomat har et behov for penge, og når man har fået opfyldt behovet, er man færdig med at bruge pengeautomaten. Næsten. For designet var skruet sådan sammen, at pengene kom ud før kvittering og kort, og dermed var det muligt at forlade automaten med pengene, men uden kort (og kvittering).

Historien gentager sig nu, for det lader til at p-automaterne har samme fejl, og løsningen er naturligvis den samme som dengang: Opbyg processen, så man som bruger skal udtage kortet før pengene (eller i dette tilfælde billetten) kommer ud. Simpelt, svært at gennemskue i diagramform, men effektivt.

Erfaring kan man ikke få nok af…

Far-oplevelser

Den nye pige i mit liv er nu 5 uger gammel, og efter den første dag tilbage på arbejdet må det være tid til at gøre lidt status.

Blypr og jeg

  • “Vi” blev tildelt en forholdvis overkommelig fødsel, kun 12 timer, men det var alligevel en voldsomt overvældende oplevelse. Specielt i de første minutter efter ankomsten stod tiden stille, og et temmelig fjoget grin sad fast på ansigtet.
  • Den første køretur i bilen med den lille var en næsten skræmmende oplevelse — næsten bogstavelig talt at sidde med livet i hænderne, og føle et stort ansvar af en helt ny slags.
  • Det er rigtigt hvad alle andre siger — bleskift er ikke noget problem, så længe det er ens eget afkom (i hvert fald ikke endnu).
  • Frustrationerne ved ikke at kunne gøre noget ved gråd og skrig har ikke været så slemme som frygtet — på den anden side har redningen i form af moderens unikke evner aldrig været langt væk.
  • At lade barnet falde i søvn på ens bryst er guld.
  • Jeg kan vist bruge uendelig tid på bare at kigge på hende.
  • … men allerhelst ville jeg egentlig gerne kramme hende rigtig godt igennem!

Jeg er far, og jeg kan li’ det.

Retur

Stork

Siden sidst:

  • Godt 6 ugers ferie fra bloggen
  • 3 ugers ferie i Finland og Baltikum
  • Omkring 500 observerede storke
  • 3.800 kørte kilometer
  • Mere end 4 uger væk fra arbejde af næsten enhver slags

Det er sådan set godt nok at være tilbage, men ferier er altid for korte, selv når man for første gang i mange år tager 4 uger i streg. Heldigvis havde vi dog indrettet os sådan, at der gik nogle dage inden arbejdet kaldte efter landingen.

Som det siges: Dagen efter en feriedag bør være en feriedag.

Op eller ned?

Hvis du hører til dem, der til tider befinder sig midt i en ophedet diskussion om hvorvidt toiletbrættet skal efterlades oppe eller nede, er der muligvis ny ammunition at hente.

The Science Creative Quarterly har lavet en ny spilteoretisk undersøgelse af, hvorvidt det er optimalt at gøre som Marsha eller John.

Som det fremgår af konklusionen, er diskussionen ikke ligefrem afsluttet…

Til gengæld synes jeg måske det ville være passende med en undersøgelse der tager højde for de danske forhold, hvor låg ovenpå sædet er meget udbredt. Det er jo ikke uvæsentligt, når man tager den ekstra mulighed med i overvejelserne, og kan vise sig at have indflydelse på resultatet.