Kategoriarkiv: Øl

http://www.ale.dk/

Blogforum2

Der er blogforum2 på søndag i Københavnstrup, og alle de andre børn kommer, så jeg vil også være med.

Du skulle også tage og kigge forbi, det foreløbige program ser faktisk ganske godt ud.

Jeg har haft kryds i kalenderen gennem længere tid, og når nu jeg kun kunne være med på wikien og ikke til planlægningsmøderne, må jeg hellere gøre mig gældende når der skal spilles bingo (?) og drikkes øl. Og inden. Eller noget.

tt:

Sommertræf

Weekenden bød på SF’s årlige sommertræf på Højskolen Snoghøj.

Som forventet — det var første gang vi var med — var det en ganske fornøjelig og hyggelig oplevelse, med bl.a. rå stemning i Herreværelset, hoppeborg for de mindste og lidt sol mellem bygerne.

Derudover var der naturligvis politiske indslag i form af bl.a. indlæg om Mellemøsten, trafficking (med Balder), integration og så naturligvis det mere populære søndagstopmøde med Helle T, Villy S og Marianne J:

Helle, Villy og Marianne

Sidstnævnte arrangement var dog en smule skuffende — og ikke kun på grund af regnen. Tilsyneladende nægter de Radikale fortsat at tage stilling til ret meget andet end sig selv, og det betyder at det på trods af meningsmålinger der viser tæt løb, stadig ikke er helt klart hvordan udsigterne til et regimeskifte egentlig ser ud.

Der var dog enkelte opløftende momenter, bl.a. da Marianne Jelved brugte det velkendte citat om “de bredeste skuldre skal løfte de tungeste byrder”.

Alt i alt en glimrende weekend, der med god inspiration peger frem mod det kommende års arbejde, både lokalt, regionalt, nationalt og globalt.

Alternativ weekend

En gang i mellem dukker der en weekend op, som adskiller sig mere end normalt fra en gennemsnitlig en af slagsen.

Den forgangne weekend var sådan en — og den begyndte tidligt. Allerede fredag eftermiddag kl. 15:30 faktisk.

Mens man sidder der på arbejdet, sniger der sig pludselig en flok mennesker op på siden af en. Det var tid til polterabend. Så sidder man der med en smule urolig fornemmelse i maven, men heldigvis har man sørget for at omgive sig med venner der ikke tænker i strøgtur, hagesmæk, balloner og kyssetur.

I stedet blev det til en omgang discgolf i Valbyparken, særdeles god mad på Dag H, og naturligvis mere end rigeligt af de våde varer.

Discgolf

Lørdagen blev afskrevet på kontoen for tømmermænd og søvnunderskud, men dog med en enkelt ekskursion til Hvidovre Stationscenter for at uddele æbler og materiale i anledning af SF’s skolestartskampagne.

Søndagen bød på Hvidovre Tour, 50 kilometer på cykel — i konstant regn. Vi klarede os igennem på lige under 4 timer med gode stop undervejs, men jeg håber vejret bliver bedre næste år, for jeg har på fornemmelsen det er en flot rute. Det er dog svært at få øje på når vandet løber ind i øjnene og får kontaktlinserne til at svømme mere end godt er.

Depotstop

Titelforsvar

Der var quiz på Wascator igen i går.

Sidste gang vandt vi — og gangen før blev vi nummer to, så forventningerne var naturligvis i top. Det blev resultatet ikke, det endte med en sjetteplads blandt otte deltagende hold!

Vi begyndte ellers fint med en delt førsteplads i først runde, for derefter at dumpe ned på tredjepladsen efter anden runde (der bl.a. indeholdt et spørgsmål om den tidligere quizmaster Torben Sangild). Det var den tredje runde der tog pusten fra os, med sine mange obskure musikrelaterede spørgsmål, f.eks. om et norsk dødsmetalband og om punk i 70’erne…

Bonusrunderne havde vi heller ikke held med, og da holdet med svigerinden endte som nummer to, var det som om at glide ned i et sort hul af klæbrig apati.

Vi fik spist præmien fra sidst og drukket den glimrende tilhørende økologiske hvidvin, et par høkerbajere blev det også til, men alt i alt var det en skuffende aften. Det kan godt være de siger det gælder om at være med, men der er altså ikke noget som at vinde…

Back in the ‘hood

Skal slå et par timer ihjel på Nørrebro, og det går op for mig, hvor rart det er at være tilbage.

Efter flytningen til Hvidovre har jeg ganske vist været forbi en del gange, men det har været i hurtigt tempo, og ofte lukket inde i et mødelokale.

Stemningen er altså helt speciel, også her på Laundromat, hvor det er blevet til en klassisk caféburger:

Grillburger

Man føler sig lidt som gæst, når man sådan kommer udefra.

Men rart er det.

Ulovlig Guinness?

I anledning af den tilstundende St. Patrick’s Day synes jeg lige jeg ville slå et smut forbi Guinness’ websider.

Det kunne jeg dog godt have sparet mig, for det ville åbenbart være ulovligt, så jeg blev ikke lukket ind:

We are sorry that you cannot visit Guinness.com, but the laws of your country do not allow you to view our site.
Please leave the GUINNESS® website.

Gad vide hvem de har fået til at læse den danske lovgivning — og hvilke paragraffer de har læst…