Kategoriarkiv: Verden

Valg!

Så skete det — endelig.

Rygterne har cirkuleret en del gange, senest op til nytår, men denne gang er den god nok: Vi skal til stemmeurnerne den 8. februar.

Omsider har vi muligheden for at komme af med den uduelige, løgnagtige og sørgelige undskyldning af en samling politikere der kalder sig en regering. Omsider har vi chancen for at få rettet op på de seneste års nedbrydning af snart sagt ethvert område af betydning i samfundet. Omsider kan det lade sig gøre at se fremad mod lysere tider.

Som sædvanlig har flere medier allerede forudsagt resultatet på baggrund af diverse meningsmålinger, men når historien, usikkerhederne og de kommende tre uger tages med i betragtning, er løbet langt fra kørt — endnu. Men det kræver en indsats, og jeg skal i hvert fald ikke være den der lader chancen glide mig af hænde, jeg skal ud på gaden og agitere, hænge valgplakater op, dele pjecer ud og i øvrigt gøre alt hvad jeg kan for at overbevise om alternativerne.

Lad os få en regering der siger hvad den mener, og mener hvad den siger, ikke en regering der har det som sit fornemste mål at følge meningsmålinger.

Næste stop Iran

Ifølge The New Yorker og den prisvindende journalist Seymour Hersh, bliver Iran det næste land USA begiver sig i krig med.

Tilsyneladende er man allerede i gang med at planlægge hemmelige aktioner, og under overfladen fastholder man det forkvaklede syn på terrorisme, at det er noget der kan og skal bekæmpes med mere vold og krig.

Man har åbenbart ikke lært af Afghanistan og Irak, det er stadig ikke gået op for dem — ligesom det heller ikke er for den danske regering — at kun en forbedring af forholdene på det globale niveau kan hjælpe. Terrorisme vokser ikke frem af det rene ingenting, og at skabe sig flere fjender kan vel næppe betragtes som værende konstruktivt.

Hvor ville det være rart, hvis man en dag kunne lægge sig til at sove i forvisning om, at verden netop den dag var blevet et bedre og mere sikkert sted at leve. Det ser vist desværre ikke ud til at den dag skal komme indenfor de næste fire år…

Via Politiken: »USA planlægger angreb på Iran«

Ja til forfatningstraktat

  • 500 for
  • 137 imod
  • 40 undlod
  • 55 ej tilstede

Af Europaparlamentets 732 medlemmer stemte langt størstedelen for den nye forfatningstraktat. Dermed har vi alle taget endnu et vigtigt skridt mod et sammenhængende Europa, og forhåbentlig også et skrift mod en mere retfærdig og bæredygtig verden. Nu mangler vi bare at befolkningerne bakker op om perspektiverne i samme grad, og det tyder det heldigvis på — i hvert fald peger f.eks. de franske socialisters og SF’s urafsteminger i den rigtige retning.

Politikere giver op

Det var ikke overskriften på forsiden af mandagens Berlingske Tidende, men det kunne det ligeså godt have været: Fogh og Lykketoft freder efterlønnen og dagpengene de næste mange år.

Samfundet står med et strukturelt problem, som alle — også politikerne fra de store partier — er enige om der skal gøres noget ved. Alligevel afskærer de sig fra muligheden for reelt at gøre noget ved det, på trods af gode råd og formaninger fra alle sider. Efterkrigsgenerationen hytter igen sit eget skind, mens DF fedter for de ældre — hvad med fremtiden; de yngre, unge og børnene?

Endnu en gang demonstrerer de hvordan det først og fremmest er magten selv de er interesserede i, ikke i at forvalte magten for at gøre noget.

Endnu en gang bliver man skuffet over politikernes manglende visioner og evner til at forvalte det de er valgt til.

Endnu en gang er det tydeligt at respekten for borgerne — vælgerne — kan ligge på et meget lille sted.

Censur i Iran

Så er Iran igen hoppet på den vogn også Kina, Nordkorea og andre lande tidligere har forsøgt — og for den sags skyld stadig forsøger. Denne gang er det tilsyneladende web-steder med sociale netværk og weblogs de går efter:

Det ser dog heldigvis ud til at der både bliver forsket på området og forsøgt med alternative metoder for at mindske effekten af censuren.

Det er sørgeligt at det stadig forekommer, men forhåbentlig har det den positive sideffekt, at hele det iranske folk bliver opmærksomme på at noget er galt. Erkendelse er jo som bekendt altid det første skridt.

XTech 2005

De sidste par dage har jeg brugt en del tid på tekniske skriverier. Jeg vil nemlig gerne til Amsterdam.

Den 25. til 27. maj finder den første XTech Konference sted (den hed før XML Europe), og jeg vil rigtig gerne deltage. Som sædvanlig koster det dog en pæn pose penge at deltage, men man har en mulighed for at slippe: Som taler har man gratis adgang.

Det kræver dog at man afleverer et “paper”, og i første omgang at man indleverer et forslag til et sådant — deadline er i dag (selvom jeg har begrundet håb om at den reelle deadline er mandag morgen).

Jeg håber jeg når det.

Ikke mindst fordi der formentlig dukker en del mennesker op, som er gode til at drikke øl. God øl.

antal_cykler−−;

Øv.

Min cykel er blevet stjålet. Igen. For tredje gang (eller er det fjerde gang?) på godt 6 år på Nørrebro.

Nu skal jeg jeg så have meldt det til politiet og forsikringen, og overvejet hvilken cykel jeg skal anskaffe mig istedet. Én ting er dog sikkert: Det bliver ikke igen en cykel fra Cykelhandlerkæden. De leverer for dårlig kvalitet og service, f.eks. solgte de mig en cykel som ikke kan tåle frostvejr!

Jeg tror det bliver en Jensen.

Den netop acceptable præstation

Et 6-tal. Der er hvad det kan blive til.

Jeg har sovet på det, men det har ikke ændret min indstilling: Anders Fjogs nytårstale var bare ikke god nok.

Når selv en republikaner og demokratitilhænger som jeg syntes at Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark håndterede situation bedre, er det bare ikke godt nok.

Jo, situationen i Sydøstasien er frygtelig og uforståelig, og det kan meget vel være rigtigt at det er den største katastrofe i nyere tid for Danmark — men hvad med resten af verden? Hvad med Irak? Hvad med Darfur? Hvad med Bam?

Statsministerens nytårstale har som institution efterhånden en del år på bagen, men mig bekendt er det ikke tidligere sket, at man har lagt dagligdagens politik til side, måske fordi tidligere statsministre har haft mere sans for proportionaliteter.

Måske der satses på statsmandseffekten her op til det kommende folketingsvalg? Lad os håbe det går for Fjog som det gik for Nyrup da han forsøgte at udnytte 11. september.