Kategoriarkiv: Danmark

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark

Ryd forsiden – flere penge, tak!

På forsiden af dagens Berlingske Tidende slår den nye direktør for Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, til lyd for, at Danmark skal bruge flere penge på medicin: Medicinalchef: Syge snydes for den bedste medicin.

Man har tilsyneladende lært af klynkeriet fra den finansielle sektor — hun forsøger at bruge argumenter der går på patienternes forhold, men den slet skjulte hensigt er naturligvis flere penge i kassen til interesseorganisationens medlemmer. Det er jo det hun er ansat til, så det er forventeligt, omend hun tilsyneladende har misforstået Anders Foghs budskab om en større offentlig sektor (den går på antallet af ansatte, mens udgifterne skal skæres).

Til gengæld udviser Berlingske en hidtil uset mangel på kritisk sans, når man slår den slags stort op uden at kunne gennemskue dagsordenen. Siden hvornår er det blevet en nyhed, at medicinalindustrien gerne vil have der bliver brugt flest mulig penge på medicin? Hvis så bare man havde taget konsekvensen af den linie der forsøges lagt, og rent faktisk havde undersøgt hvordan det forholder sig med alternativerne eller de faktiske forhold, så det ikke ensidigt bliver lægemiddelindustriens “argumenter” der præsenteres. Er det professionel journalistik?

De Nyliberale?

Det lader til, at det der oprindeligt mest så ud til at være en spøg, nu måske bliver til virkelighed. Berlingske skriver i dag: Liberale på vej med nyt parti.

Initiativet er særdeles prisværdigt, både fordi det altid er godt at diskutere med et ideologisk udgangspunkt, så det hele ikke ender i farcer som den der udgjorde valgkampen (og de seneste år generelt), men også fordi der så er håb om, at endnu flere får øjnene op for de bedrag regeringen dagligt udsætter os for.

Med lidt held bliver resultatet også endnu mere stemmespild på højrefløjen, ikke mindst fordi der tilsyneladende også er andre initiativer i gang (De Uafhængige) — måske højrefløjen ender med at blive lige så fragmenteret som venstrefløjen har været det?

En hjemmeside fra ophavsmanden bag et af de nye partier, liberalismen.dk, byder i øvrigt på en ganske tankevækkende påstand:

En liberal er en person, som er ligeglad med om andre tisser i hans sukkermad.
En liberalist er en person, som er ligeglad med om andre tisser i deres egen sukkermad.

Natteliv for alle

Henover weekenden har den nye kampagne Natteliv for alle fra Integrationsrådet og Københavns Kommune fået en del opmærksomhed, bl.a. har DR haft et par hold teenagere i byen for at se hvordan det står til. Ikke at det ligefrem har været en hemmelighed, men det ser ikke godt ud — det er simpelthen bare for ringe.

Måske man burde tage en snak med Datatilsynet og finde ud af om det vil være lovligt at oprette en hjemmeside, hvor folk kan anføre steder hvor de er blevet afvist eller har set andre blive afvist, så kan vi alle være med til at give dem et vink med en vognstang og undlade at komme på den slags steder.

ATS — nu med Pia

Også Politikens “At Tænke Sig” har fundet sagen om Pia Olsen underholdende nok til at spinde en ende på den: ATS: Lyninterview

»Hun har anbefalet radikale vælgere at stemme på en radikal kandidat!«.

Er det virkelig alt?

»Nej, hun er også blevet set i byen, imens hun drak cafe latte, og det kan man simpelt hen ikke tillade sig som SF’er. Enhver ved jo, at det er en radikal drik. Jeg har også hørt, at hun skulle have skiftet sin Fjällräv ud med en håndtaske!«.

Hvis man er SF’er og skulle have lyst til at høre om Pia Olsens visioner for SF’s fremtid, kan man kigge forbi i dag i Landspolitisk Forum på Blegdamsvej 24A: SF — hvad gør vi nu lille du

SF kan også!

Det er ikke kun de gamle partier der kan det der med personfnidder og intriger, nu melder også SF sig på banen: TV2: Mulig ny SF-formand ryger måske ud

For at sætte det i perspektiv kan man jo se på de rundspørger der har været både i DR og Politiken i løbet af valgkampen — der blev diverse politikere spurgt hvem de ville stemme på, hvis de skulle vælge en modstander: Anders Fogh pegede bl.a. på Aage Frandsen! Skulle man være interesseret i endnu en vinkel, kan man også kigge forbi SF’s debatforum, hvor der nu nærmest er gået sport i at pege på alternativer uden for SF…

Dokumentation fra anbefalingssiderne for Pia Olsen og Christian Friis Bach:

Pia Olsen anbefaler Christian Friis Bach

Christian Friis Bach anbefaler Pia Olsen

Poul Nyrup anbefaler Pia Olsen

PS: Det er ikke for sent at få indflydelse på valget af ny formand for SF. Hvis landsmødet som ventet beslutter at lægge afgørelsen ud til urafstemning, har alle medlemmer indmeldt før 1. marts ret til at stemme — der er stadig et par dage tilbage til at blive meldt ind!

Bøger på kommando

I dagens Berlingske Tidende er der en interessant artikel: Tysk forlag trykker bøger på kommando. Forlaget Books on Demand åbnede i dag i Danmark med et tilbud om at trykke bøger i meget små oplag — helt bogstaveligt efter behov.

En hurtig google finder dog nemt Forlaget Underskoven, som tilsyneladende har beskæftiget sig med princippet i flere år, så helt nyt er konceptet ikke i Danmark.

Uanset hvor nyt og originalt konceptet er, er det dog stadig særdeles interessant. I takt med at internettet har vundet indpas, er information og informationsudbredelse ikke længere er forbeholdt de store, der kan trænge igennem og sætte dagsordenen. Både weblogs og open-source avisen flix er gode eksempler på dette.

Det ændrer dog ikke på, at papirmediet har en lang historie og stolte traditioner, og så er der det væsentlige faktum, at internettet langt fra har komplet udbredelse. Det sidste er nok det væsentligste, og netop der tror jeg at print-on-demand vil finde sin niche — bøger mv. til dem der slet ikke har adgang, og til dem der ikke altid har adgang (endnu), f.eks. når man sidder i regionaltoget mellem Næstved og Køge.

Med lidt held vil dette åbne øjnene på flere, og levere mere end bare en demokratisering af bogmarkedet.

En ram lugt over landet

I onsdags trådte Koyoto-aftalen i kraft. Det er der grund til fejre.

Der er til gengæld ikke grund til at fejre det nye regeringsgrundlag (eller den nye regering for den sags skyld — Haarder som undervisningsminister, igen?!?).

Ikke nok med, at man har tænkt sig at fortsætte med talfiflerierne, og bruge penge fra udviklingsbistanden til at købe CO2-kvoter for, man har tilmed tænkt sig at prale med en ekstra milliard kroner (over fire år) til projekter der enten allerede er vedtaget eller påkrævet via EU-lovgivning.

Heller ikke indenfor områder hvor Danmark ellers står stærkt har man bud på at rykke, når det ellers ville være fint i tråd med regeringens planer om flere i arbejde og en styrkelse af forskning og innovation — der er ingen tiltag der har noget med vedvarende energi at gøre. Her ville det være rart hvis de igen kunne præsentere nogle venstrefløjsforslag som deres egne og f.eks. sørge for at investere i vindmøller, solceller og andre former for alternativ energi, det ville slå mindst tre fluer med ét smæk.

Opstillingsformer og demokrati

I dagens Information omhandler lederen det faktum, at SF nu er det parti i Folketinget med den suverænt dårligste kønsfordeling (i dette tilfælde er det — som det plejer at være — kvinderne der er i undertal, men den modsatte situation er vel heller ikke at foretrække). Det er ærgeligt, og så skal der jo findes en syndebuk.

Det bliver så opstillingsformen der bliver udpeget, for i både Frederiksborg Amt og i Århus Amt stillede SF’erne op på partiliste, med det resultat at hhv. Poul Henrik Hedeboe og Morten Homann blev valgt fremfor Pia Olsen og Pernille Frahm, der ellers fik flere personlige stemmer.

Heldigvis er debatten på SF’s debatforum mere nuanceret. Som det bl.a. er blevet påpeget af Kasper Bjering Jensen, betyder sideordnet opstilling ofte at det er de velkendte ansigter der bliver genvalgt, mens partilisterne til gengæld bl.a. har den ulempe at de personlige stemmer i praksis er uden betydning, og dermed er vælgernes indflydelse væk. Generelt mener jeg at sideordnet opstilling må være at foretrække, men der kan være situationer hvor det af hensyn til partiet (og dermed medlemmerne) kan være nødvendigt at “vælge” for vælgerne — f.eks. når man vil have fornyelse, undgå kupforsøg eller måske sørge for en rimelig kønsfordeling. Til gengæld kræver det så, at også medlemmerne i den sag sætter samtlige medlemmers interesser højest, ikke bare ens egne.

Problemet med “de manglende kvinder” hænger naturligvis også sammen med den manglende fornyelse, og i den forbindelse håber jeg inderligt, at man på landsmødet vil beslutte at lægge beslutningen om en ny formand ud til medlemmerne, og dermed holde fast i princippet om medlemsdemokrati — i så fald vil jeg stemme på Pia Olsen — hvis vi kan få hende til at stille op — og opfordre andre til at gøre det samme. Hun kan bringe både fornyelse og gennemslagskraft til SF.

Frem og tilbage

Det blev ikke ligefrem til et valgresultat efter mit hovede, men der er dog nogle lyspunkter:

  • Partierne med klare holdninger — og god eksponering i medierne — gik frem (R, K, EL, DF).
  • Midten i dansk politik gik tilbage (S, V, KD).
  • Regeringen gik tilbage — uanset, at Anders Fogh hævder den er blevet styrket, men det passer jo meget godt ind i traditionen for talfiflerier: Summen af plus 32 (Konservative) og minus 4 (Venstre) er altså minus 12
  • Venstrefløjen er samlet blevet styrket, og det samme er centrumvenstre.

Samlet var det jo ikke nok til at få skiftet regeringen ud og SF er gået tilbage, så humøret er ikke i top. Der er dog kun en vej frem — som en vores lokale folketingskandidater skrev i dag: Valgkampen til næste valg starter idag!