Kategoriarkiv: Rettigheder

Reboot 10, dag 2

Andendagen på Reboot 10 var bedre end den første, i hvert fald i forhold til oplevelsen af at være med i en genudsendelse:

Thinking Through Free
Jerry Michalski gav os en tur rundt om “free”, et indblik i hans hjerne der vel egentlig gav flere spørgsmål end svar.
Free Information Structures
Tagging, folksonomier, ontologier mv. blev sat sammen af Thomas Vander Wal — om hvordan det vi gratis stiller til rådigheder i form af tagging mv. kan bruges frit (men også bag lukkede døre) til at forbedre oplevelserne for os alle sammen, og i mange tilfælde også forbedre bundlinien i virksomheder der kan finde ud af at bruge det.
Building the Open Web
David Recordon præsenterede sit og SixApart’s syn på det åbne web, og kastede om sig med acronymer og forkortelser: RSS, Atom, Jabber, OpenID, OAuth, Microformats, osv…
How do the Corps Handle Free?
Andy Boyd fra Shell fortalte lidt om brugen sociale værktøjer internt i organisationen, og blev stillet over anklagende spørgsmål som repræsentant for olieindustrien — hvordan passer “fri” ind i den sammenhæng, i forhold til demokrati og korruption?
Freeing Social Networks
I rummet der ikke var et rum, rum 1, forsøgte Colin Schlüter at bygge videre på udfordringen i forhold til de tekniske aspekter af sociale netværk der gerne vil være frie.
Act on ACTA
Fra Sverige — Piratbyrån og The Pirate Bay — kom Peter Sunde og Magnus Eriksson med en opfordring til at gøre noget ved ACTA, en måske kommende handelsaftale der i øjeblikket forhandles bag lukkede døre, og som kan få stor betydning for bl.a. ophavsret og brugen af kryptering.
Keeping the Web Free
Anne van Kesteren fra Opera og HTML5 WHAT-WG fortalte lidt om hvad man kan forvente sig af fremtidens HTML — herunder specielt udvalgte elementer efter behov…
Cloud Computing, No Boundaries
Simone Brunozzi fra Amazon fortalte inspirerende om hvordan fremtiden ser ud for dem der har behov for regne den ud — og hvordan “Computing in the Cloud” kan hjælpe dem der vil ind på et marked.
Free to Migrate
Den temmelig hypede Chris Messina fortalte lidt om barcamp og DiSo, uden at imponere…

Udover det løbende fastlagte program var der selvfølgelig socialisering, og det skal man bestemt ikke undervurdere — det er også en del af Reboot, og kulminerede i M. G. Petersens familiehave og på Idealbar og Vega…

Reboot 10, dag 1

Reboot 10

Den første dag på Reboot 10 lakker mod enden — det står lige nu 1-0 til Spanien — og i modsætning til andre (clausd, Dalager og Las Pommes) var det ikke en dag jeg havde planlagt i detaljer. Faktisk var kun udgangspunktet på plads, resten fulgte løbende i takt med det opdaterede program.

Det endte dog som sædvanligt med et resultat jeg kan være tilfreds med, selv ikke katteblogskontroverser kan trække ned:

Preboot
Kanalrundfart og slagterens bedste på Halvandet.
Howard Rheingold
Smart Mobs — og de ikke så smarte.
Free Government Data
Peter Parkes om baggrund og muligheder for frie data fra det offentligt, forhåbentlig med senere opfølgning fra Dalager og andre i nærheden af OIOREST.dk.
Common Enterprise: Building a Business on Free Data
Nick Black fra CloudMate om hvilke udfordringer der er tilbage når datagrundlaget er frit — eller i hvert fald tilgængeligt, uanset om det er som information eller uden mening.
Individuality, belonging, and scalar freedom
Stowe Boyd, på det seneste “kendt” for bl.a. twitpitch, med et delvist pessimistisk syn på stammer og edglings.
Infrastructure gratis & libre
Der er — og vil være — nok båndbredde (undtagen på Reboot), sagde David S. Isenberg, men hvem skal betale?
Digital Activism
Caroline Nellemann fortalte om den iranske blåkosfære, som også med sit fokus på bl.a. religion adskiller sig en hel del fra den danske af slagsen.
Cultural angst and the end of free communications? FRA
Oscar Swartz opdaterede os på det seneste fra den anden side af Øresundsbron — den svenske blåkosfære har haft held med at sætte dagsordenen i forhold til overvågning, desværre dog indtil videre uden praktisk resultat.
On the internet of things
Fra Violet kom Rafi Haladjian og fortalte om Nabaztag, en net-forbundet dims der engang havde en prominent placering på min ønskeliste — det lykkedes ham dog ikke at forbinde sig til mig.
Free press, free speech
Dan Gillmor tilbage på Reboot med en opdateret status — han er optimistisk, selvom det kan blive en rodet affære over de næste år: Alting tyder på at både journalister og border-ditto nok skal få styr på det hele.

I morgen er der endnu en dag…

Rykker 3.0

Rykker 3

Tilbage i februar måned blev jeg kontaktet af Jacob Bøtter fra Connecta — han havde fået øje på Planet SF og mit WordPress Venus plugin, og ville ligesom andre gerne have sådan en ting op at køre.

Jeg troede at Jacob var en flink fyr, så på godt en uge fik vi afklaret det tekniske, mødt hinanden foran en skærm, og installeret systemet så det virkede efter hensigten (og stadig gør). Det gik altså hurtigt med at få leveret det bestilte — det kan jo også være nødvendigt nu om stunder — men den efterfølgende betaling kom ikke i samme tempo — der var radiotavshed fra Jacob og Connecta.

I april måned sendte jeg per mail en faktura på det udførte arbejde — til den aftalte (spot-)pris. I løbet af forsommeren sendte jeg rykkermails der ikke blev svaret på, og da jeg kom tilbage fra sommerferie fremsendte jeg også fakturaen med fodpost — stadig uden resultat.

Med en august-telefonopringning til Jacob lykkedes det endelig at få kontakt, og der blev lovet øjeblikkelig handling — dog stadig uden resultat.

I begyndelsen af september skrev jeg så en mail til Jacobs partner i Connecta, Hans Henrik H. Heming, men heller ikke det havde nogen effekt, så et par uger senere sendte jeg den første rykker per fodpost — stadig uden resultat.

Da oktober måned oprandt kom der mail med undskyldninger og besked om, at pengene nu burde stå på min konto, men selv efter en uges tålmodig venten dukkede der ingen penge op. Sammen med svaret om dette fremsendte jeg så rykker nummer 2.

Det afstedkom endnu en gang undskyldninger og lovning på store kvajebajere — men altså stadig uden faktisk resultat, så her næsten 9 måneder efter har jeg stadig ikke modtaget min penge.

Connecta er jo et firma med fokus på bl.a. blogs, så nu prøver jeg at blogge om det (inklusiv trackbacks) for at få en reaktion på den tredje rykker. Samtidig er det altså rykker 3.0, så det er vel kun passende, at Connecta også får den tvivlsomme ære af at blive det første firma der bliver rykket på det semantisk web, også kendt som web 3.0: mfd-faktura-7809-connecta-planet-rykker3.rdf

Jeg synes jeg har udvist temmelig stor tålmodighed, men jeg er efterhånden godt træt at skulle bruge tid på det her — jeg har efterhånden brugt mere tid på at kræve penge ind end på at udføre faktisk arbejde…

IT-politisk debat

IT-Politisk Forening holder i morgen onsdag den 31. oktober kl. 18 på IT-universitetet valgmøde om it-politik — og undertegnede vil repræsentere SF.

Jeg kommer i godt og udfordrende selskab — ifølge Computerworld vil der desuden være deltagelse af Claus Christensen fra Det Konservative Folkeparti, Per Clausen fra Enhedslisten, Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokraterne, Bent Soelberg fra Venstre, Malou Aamund fra Ny Alliance og Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Vil du høre lidt meningsudveksling om bl.a. åbne standarder, overvågning, softwarepatenter og it-anvendelse generelt, så duk op på Rued Langgaards Vej 7 i Auditorium 1!

Tyrkisk censur og kreativitet

Selvom Tyrkiet aspirerer til medlemsskab af EU, og på visse områder har forbedret sig kraftigt, er der dog tilsyneladende stadig nogle grundlæggende aspekter af demokrati de lige skal læreDanmark kunne også godt tage et par timer ekstra i demokrati-skolen, vi er ikke voldsomt meget bedre, som vi har set i allofmp3-sagen — blog-hotellet wordpress.com er blevet blokeret.

Det lader til, at en enkelt skribents udgydelser har generet Adnan Oktar, og det i et omfang så han fik sine advokater til ikke bare at lukke for den enkelte blog, men for hele wordpress.com.

Heldigvis er der skarpere knive i den tyrkiske skuffe end Adnan Oktar: Ligesom da YouTube blev blokeret, er det lykkedes for de fleste tyrkere at omgå problemerne, f.eks. ved at læse RSS-feeds via Bloglines!

Via Blog by Blog

Informationsværdi: 0

Når man har rundet de 30, optaget lån hos realkreditten og har småfolk på vej, er det naturligt at man også overvejer hvad fremtiden skal bringe, herunder hvordan det der med pension forholder sig.

Heldigvis er PensionsInfo netop blevet relanceret — nu skulle selv bankerne og ATP være med.

Det viser sig dog desværre, at PensionsInfo føjer sig til rækken af mislykkede offentlige informationsportaler, for der er ingen information at hente:

PensionsInfo

Fair nok, måske, for der står på en liste at mit personlige selskab først kommer på til november, et andet sted fremgår det i en sidebemærkning at SP ikke er med, og et tredje sted at folkepension ikke vises for os der ikke er tæt på pensionsalderen.

Men nej, det er ikke fair nok.

Det er latterligt at relancere sig (igen!) uden at have mere på plads, og selv ATP, som ellers faktisk er med i datagrundlaget, bliver ikke vist — ikke engang som 0’er…

Dårligt indhold, dårlig præsentation: Dumpet.

Fejlagtige politibedømmelser

LineP har været til Ph.d.-forsvar — det var fantastisk.

Ikke mindre fantastisk — i den oprindelige definition af ordet — er baggrunden for titlen: Der er ingen sammenhæng mellem ansøgerens grammatiske kunnen og politiets vurdering, når det skal afgøres om sprogkravet ved tildeling af statsborgerskab er opfyldt.

Det er skræmmende, hvordan irrelevante kriterier på den måde bliver afgørende for menneskeskæbner i et omfang der til tider handler om liv eller død.

Det er ikke rimeligt at eksaminander ved de grønne borde bliver bedømt på “sexappeal og kurver”, men selvom det ikke er acceptabelt, er det dog intet sammenlignet med konsekvensen af politiets bedømmelser.

Mon ikke man skulle sørge for relevant uddannelse — måske også i sprog — til de berørte politifolk? Under alle omstændigheder bør afhandlingens resumé fremover være obligatorisk på politiskolen.

Fri TV på nettet?

Der er gode nyheder for alle os der betaler licens: Snart kan vi alle gå på skattejagt i DR’s arkiver.

Det er godt gået af alle involverede, at man har kunnet nå frem til en aftale på et så kompliceret område. Nu er der bare tilbage at håbe på, at de ender med at bruge en Creative Commons-licens, og så er det ellers om at væbne sig med tålmodighed, der bliver først åbnet for sluserne til næste år.

I mellemtiden kan man jo finde et par af DR’s udsendelser på Joost — ganske vist ikke i speciel god kvalitet (endnu?), men konceptet holder vist, også fordi det måske kan hjælpe på DR’s kapacitetsproblemer.

Joost har i øvrigt lavet en fin lille reklamevideo:

What's Joost?

Joost™ the best of tv and the internet