Kategoriarkiv: Nørderier

Dobbeltspil med discount

Computer Reseller News — et blad jeg af en eller anden årsag får tilsendt med posten hver 14. dag — skriver i dagens udgave om online-forhandlere af IT-udstyr som har både en normal- og en discount-udgave af den samme butik: Onlinebutikker spiller på to heste.

Af papirudgaven fremgår det behjælpeligt præcist hvilke butikker det drejer sig om. Listen er gengivet herunder til fremtidig reference, dvs. næste gang jeg skal forbi EDBpriser.dk:

Hvad man kan

Jon Udell sætter fingeren på noget man ikke lige går og tænker over til daglig:

From his wife’s perspective, Phil said, it looks like he knows how to do everything. But his own, subjective experience is very different. He doesn’t really have detailed procedural knowledge of most tasks. He’s just very good at discovering that knowledge.

Jeg tror også det hænger sammen med lysten til at lege, jage og udforske, og der ligger måske også en del af forklaringen på, hvorfor der er flere mænd end kvinder i branchen?

I øvrigt er det — som jeg oplever det — ikke ligefrem den bedre halvdel der er kilde til de største frustrationer med teknisk hjælp, det er mere kredsen af venner, der for en stor dels vedkommende mener at man gerne vil hjælpe lige netop dem — og deres venner. Det vil man jo faktisk gerne når man kan, men som det delvist fremgår af ovenstående, er det ikke altid nemt eller muligt at gøre hurtigt, og hvis man har flere venner end der er dage i ugen…

Det er formentlig lidt det samme læger og andre i den branche oplever, når de til middagsselskaber bliver bedt om at kigge nærmere på en byld.

Gratis DNS

Relateret til kommende omvæltninger i bl.a. min boligsituation har jeg gang i en altomfattende budgetoprydning, og i den forbindelse er mit blik (igen) faldet på udgiften til web-, mail- og dns-hotel. Jeg har i nogle år — faktisk siden de startede som WhiteWeb — været hos DHT, og det har i store træk fungeret udmærket, men helt billigt er det ikke.

Jeg har været lidt på udkig efter alternativer, og nu prøver jeg så med gratisdns.dk, hvor folkene bag også er begyndt at drive mxhotel, og den kombination passer perfekt til mine behov — jeg har ikke lyst til at bruge tid på at drive en “rigtig” mailserver, det skal bare virke.

I første omgang prøver jeg mig lidt frem, og nøjes med at flytte et par af de domæner jeg ikke bruger til dagligt, og slet ikke til post, så må vi se hvordan det virker. Hvis det bare spiller, hvad jeg har på fornemmelsen det gør, vil jeg så sætte gang i flytning af de resterende, og dermed skulle jeg kunne spare omkring en tusse om året…

Første trin ifølge deres vejledning til redelegering har jeg nu fået på plads, og næste trin skal så vente til i morgen.

Erfaringer, hints og kommentarer er naturligvis mere end velkomne.

Bruger:Mortenf

reboot 7.0 hørte jeg Jimbo Wales fortælle om Wikipedia, og jeg lagde bl.a. mærke til, at den danske sektion ikke var særligt højt oppe på listen over aktive wikis, og at det først og fremmest er en lille del af brugerne der står for det meste af arbejdet.

Det vil jeg nu prøve at lave lidt om på: Bruger:Mortenf

Som sædvanligt finder jeg nok ud af, at jeg ikke får bidraget så meget som jeg håber, men jeg kan under alle omstændigheder gøre hvad jeg kan.

Indtil videre har jeg blot fået oprettet min egen side, men jeg får forhåbentlig snart pløjet mig igennem introduktionsmaterialet, så jeg får styr på etiketten og de (skrevne) regler og retningslinier der gælder.

Nogen burde skrive en quick-start guide til wikipedia…

Post reboot

Nu er det slut, i hvert fald for mit vedkommende. Jeg har på fornemmelsen det nok skal blive sjovt i Vega i aften, men man kan jo ikke nå det hele.

Nogle post-reboot-tanker:

  • Det bliver svært at komme helt af med softwarepatenter.
  • Det mest underlige ord hørt på reboot var “superdata”, åbenbart en speciel slags metadata brugt hos Nokia, data om metadata — eller noget.
  • Weblogs er på vej — de er endnu ikke store i Danmark endnu, men det kommer.
  • Navneskiltene, eller deres snore, var ikke særlig gode, halvdelen af tiden rendte de fleste rundt med den blanke bagside fremme…
  • Der er fortsat nok at tage fat på, og masser af idéer derude.
  • Årets ord var tilsyneladende “fuck”, til næste år bliver det vist efter planen “porn”.
  • Apples powerbooks er åbenbart ikke særligt gode til at holde på strømmen.
  • reboot er et hit. Tak Thomas.

reboot 8.0 er i øvrigt allerede fastlagt til 1. til 3. juni 2006. Sæt kryds i kalenderen.

Tor og Ben

Tor Nørretranders har været og fortælle os om at dele, og om hvorfor vi gør det. Det var ganske tankevækkende, med nogle gode citater:

  • JFK’s vision regarding the moon is similar to the open source vision.
  • Do difficult things.
  • The future will be driven by the desire to get laid.
  • Waste resources to impress.
  • People with university degrees know how to behave.
  • Just give, you will be rewarded somehow, though not like you expect.

Som afslutning henviste han til The Beatles’ The End:

And in the end
The love you take
Is equal to the love you make.

Umiddelbart før frokost var Ben Hammersley på scenen — i kilt (eller nederdel):

image-6

Han reflekterede over de første bloggere i Europa for flere hundrede år siden, over sociale normer og etikette, kaffe, revolution og hvordan den teknologiske udvikling er svær for de sociale relationer at følge med i. Som altid var han temmelig underholdende, og han fik endda plads til lidt stepdans.

Se også revolutionsopskriften hos {Christian Dalager}.

Planet Reboot

reboot 7.0 er ikke begrænset til selve konferencelokalerne, der er både en wiki med kommentarer og en #reboot7 IRC-kanal, og som vi så i går foregår det også per videotelefon.

Det betyder at reboot også er tilgængeligt udefra, og det har Danny Ayers udnyttet til at lave Planet Reboot. Den er drevet af FOAF, RDF og SPARQL, og selvom den i alpha-udgaven ikke helt kan måle sig med technorati’s linkliste (eller flickr’s reboot fotos), har den klare fordele, f.eks. at det kun omfatter lige præcis dem der har meldt sig som deltagere på reboot 7.0, og den ikke indeholder links der handler om maskiner der genstarter…

Se også: Mine reboot fotos

Størrelsen betyder noget!

Jason Fried fra 37signals er netop blevet færdig med sin præsentation, og selvom han ikke helt overholdt sit eget mantra, var det temmelig tankevækkende.

Jesper Balslev har detaljerne, så dem vil jeg ikke gentage her, blot konstatere, at Jason måske har fat i noget — i hvert fald tror jeg basecamp skal have en tur i høet…

Update: Efterfølgende fortalte David Heinemeier Hansson om Ruby on Rails, og det gjorde han godt. Det lyder som om det er værd at bruge lidt tid på, måske man kan lære noget, og i RoR finde et værktøj der gør det nemmere at få tingene ud af døren — det var en temmelig overbevisende demo-video han havde med.

Tobak, orme og hvepse

reboot er egentlig en teknisk orientereret “konference”, men der er både plads og tid til mere, f.eks. en interessant beskrivelse af forholdet mellem tobaksplanter, de orme der “angriber” dem og hvepsene der lægger æg i ormene.

Jeg har netop hørt Thomas Harttung fortælle om landbrug på flere niveauer — inklusiv paralleller til web, reboot og samtaler generelt. Det sidste er iøvrigt et af Aarstidernes centrale koncepter (se også: bidrag). Det var ikke spild af tid.

Interessante bidder:

  • Denmark is a screwed up nation when compared to Croatia.
  • Gaia rules, OK?
  • Mind the gap.
  • It’s agriculture, not agribusiness.