Politiken skriver at Regnen vælter ned over Sydsverige, og at Sjælland står under vand.
Det kan jeg bekræfte, i hvert fald med en lokal observation: Kælderen.
Det har altså vist sig at være en god idé at jeg klodsede server og UPS lidt op, for selvom papkasser mv. er godt gennemblødte, er der reelt ikke noget af værdi der har taget skade — endnu. Heldigvis havde de tidligere ejere efterladt en 12-volts springvandspumpe, så med lidt ekstra installationsrør a la Storm P. lykkedes det at få det meste af vandet væk, resten er nu overladt til gamle aviser.
Jordbærrene er også begyndt at rådne, så jeg vil følge landmændenes eksempel og kigge længselsfuldt efter sol og tørvejr…