Kategoriarkiv: Fugle

Duer

En dag i maj sidste år, var det som om der pludselig var duer over det hele, og det var ikke fordi jeg stod på Rådhuspladsen i København. Det var derimod mit sociale netværk, der pludselig kastede duer i min retning, og så hele tre af slagsen:

Trine havde en Tirsdagstanke om duers alder

Torben mødte Den kontemplative due i sit vaskehus

Nikolaj fik en due gennem skorstenen, ned i brændeovnen

Som supplement kan jeg tilbyde et billede af en due fra haven, dog ikke fra sidste år:

image-6: Tree [ 1 ] and Ringdue

Bemærk dog, at dette er en ringdue, også kendt som skovdue, ikke en en tamdue / klippedue / rådhuspladsdue / bydue, som er den man ellers støder på i byen.

Bonus: Netop som indlægget her blev færdigskrevet, men inden offentliggørelsen, slår netværket til igen: LineP-tv tester kammertonen.. på nogle duer: LineP-tv og kammertonen

Retur

Stork

Siden sidst:

  • Godt 6 ugers ferie fra bloggen
  • 3 ugers ferie i Finland og Baltikum
  • Omkring 500 observerede storke
  • 3.800 kørte kilometer
  • Mere end 4 uger væk fra arbejde af næsten enhver slags

Det er sådan set godt nok at være tilbage, men ferier er altid for korte, selv når man for første gang i mange år tager 4 uger i streg. Heldigvis havde vi dog indrettet os sådan, at der gik nogle dage inden arbejdet kaldte efter landingen.

Som det siges: Dagen efter en feriedag bør være en feriedag.

Mandagsfoto

Det er altså rigtig rart at have fået have.

Ikke mindst fordi man kan nyde det gode vejr uden at skulle pakke en mindre rejsetaske, men også fordi man kommer lidt tættere på naturen (nogle gange dog næsten lidt for tæt).

Vi udnytter måske ikke haven så meget som vi burde, og vi får heller ikke sat helt så meget skik på den som grundejerforeningen muligvis gerne ville have, men til gengæld får vi skabt et miljø der tilsyneladende passer resten af naturen glimrende:

Gærdesmutte

Hvad jeg først troede var en jernspurv viste sig at være en gærdesmutte, og der er simpelthen et par der har bygget rede mellem vores hindbærbed. Når ikke de synger fra toppen af det lille grantræ i enden af haven, hopper de rundt og udstøder advarselsskrig eller flimrer gennem haven på jagt efter redemateriale.

Det var et stykke hen på aftenen før jeg kom tæt nok på den — det er trods alt en af landets mindste fugle — så lys er der ikke helt nok af. Alt taget i betragtning er det dog absolut tilfredsstillende, ikke mindst gærdesmuttens positur.

Som sædvanligt er det et uredigeret billede, men lige netop dette billede kunne godt bruge lidt justering, det er bare for mørkt.

Mandagsfoto

Henover påsken er det lykkedes mig at få lidt gang i kameraet igen, jeg har fået taget flere billeder over den sidste uge end i de foregående fire måneder eller så.

En hel del af dem har fugle som motiv, og nogle stykker er blevet temmelig gode, for eksempel dette billede af en fotogen bogfinke, der var venlig nok til at posere lidt:

Bogfinke

Det er som grenene der ikke er i fokus generer lidt, men alligevel tilføjer de også et eller andet der gør det lidt mere naturligt at se på — den er jo ikke udstoppet, fuglen…