Hørt på vej mod S-toget:
Det er nok dér, humlen ligger begravet.
Hørt på vej mod S-toget:
Det er nok dér, humlen ligger begravet.
Scott Adams, nok mest kendt for at være Dilberts far, har netop skrevet om det mest obskøne tegn i alfabetet.
Det er ganske underholdende læsning, men i ægte blogånd er det faktisk i kommentarerne, at de ægte guldkorn er at finde.
F.eks. ved jeg nu, at Nathan Hale, som spillede en ikke uvæsentlig rolle i forbindelse med den amerikanske uafhængighedskrig, blev hængt. I den forbindelse udtalte han at I only regret that I have but one life to lose for my country
, hvor “life to lose” jævnligt bliver omskrevet til “ass to risk”!
Og guldspørgsmålet: Hvad betyder “M*A*S*H” egentlig?
Troede du at en hamster er et sødt lille dyr?
Sidste fredag viste DR2 en dokumentar om det historiske hit Apache.
Det var lidt af en øjeåbner (øreåbner?), jeg vidste f.eks. ikke, at Jørgen Ingmann havde indspillet den, eller at det er lydsporet fra The Incredible Bongo Band‘s indspilning af nummeret der er at finde i rigtig mange af hip-hop-udgivelserne gennem tiden.
Mest fascinerende var det dog at se og høre Tommy Seebach’s udgave:
Claus fra Classy’s Kitchen har sat blogfolket i gang med NaSiWriMo, National Six-word-story Writing Month.
Den nåede jeg ikke at være med på, men teknisk set har jeg stadig chancen for at opfylde kriterierne for NaBloPoMo…
Janus Friis og co. har åbnet for ansøgninger til beta-programmet til deres Venice-projekt.
Det er der ikke i sig selv noget opsigtsvækkende i, det jo sådan alle nye projekter skal lanceres nu til dags. Mere opsigtsvækkende er dog den dropdown-boks man skal vælge fra, for at beskrive sig selv:
Altså: En journalist er noget andet end en blogger som igen er noget andet end en indsholdsejer — og i hvert fald ikke kreativ?
Venice-projektet har “noget” at gøre med P2P-distribution af video og tv, men i delvist relaterede nyheder bør det fremhæves at vloggere muligvis går en svær fremtid i møde:
Amateur ‘video bloggers’ under threat from EU broadcast rules.
Jeg er forholdsvis sikker på, at jeg — som LeClerc i mit første vlog-indslag — fik slået fast at franskmænd er underlige.
Henne på den (nye) franske Planète Web Sémantique bliver det understreget, at det tilsyneladende er en indgroet vane at tænke ternært i Frankrig — det er enten “alle”, noget bestemt eller “de andre”:
Også mig.
Knap et år efter Pollas’ debut, og på dagen for blogforum2.
vlog #1 med bl.a. klisterbåndsmontering, overhalinger, HC3E, espresso, namedropping, vigepligt, hustruen Katrine, boghvedepandekager, iMovie, æblevin og Gilberto Gil.
Skab dit eget Web 2.0 firma hos Web Two Point Oh! — det har jeg gjort:
Your company name:
YahboYour company product:
streaming widgets via instant messaging
Sjovt nok er systemet selv version 1.5, man kunne have forventet det kun var i beta…
Som hintet til den anden dag havde vi bestilt en MacBook Pro — den ankom fredag aften, og siden da har vi forsøgt os udi disciplinen “skift”.
Udover kvaler med tastekombinationer — det kommer til at tage et stykke tid at kunne skrive “@” uden at tænke, og PageUp/PageDown er tilsyneladende ikke trivielt — er der nogle helt grundlæggende ting man skal vænne sig til, f.eks. den med skraldespanden. Det hjælper dog at man har prøvet det før, selvom det ligger mere end et årti tilbage.
Desuden er der ting man bare undrer sig over: Programinstallation fra disk-images foregår nemt og smertefrit — når altså man har luret hvordan det skal gøres. Efter download af f.eks. OpenOffice, bliver man præsenteret for hvad der ligner en dialogboks, med et ikon der kan flyttes lidt frem og tilbage:
Når man ikke kender til konceptet i forvejen, er det ikke soleklart, at man skal trække ikonet til mappen med programmer (eller deromkring). Der kunne den nok så berømte Mac-grænseflade godt trænge til en opdatering.
Der er dog nogle programleverandører der har luret den:
Sådan skal det gøres.