Kur, dag 12

Måske er det bare fordi man nu tydeligt kan se lyset for enden af tunnelen, den sidste dag på kuren venter i morgen, men alligevel: Det føltes som en næsten helt almindelig dag.

Der var praktisk talt ingen træthed eller maveknurren, og de engelske bøffer var bedre end nogensinde — måske fordi de var økologiske.

Også vægten var med på legen, det var tilsyneladende igen blevet til et par hundrede gram mindre. Ikke meget, men “mange bække små…” som man siger.

Nu mangler kun en enkelt dag, ikke en af de slemme, og så er vi færdige. Det skal blive rart at kunne krydre salaten lidt med f.eks. tomater, undgå æg og hytteost, og så prøve specielt at gøre morgenmaden bedre med knækbrød og let youghurt med müsli.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *