Kur, dag 6

Morgenmenuen var tilbage til det sædvanlige, en kop kaffe med sukker og lidt brød. Det holdt næsten til frokost, hvor lidt gulerod og æg ikke ligefrem vakte glæde, ej heller for maven, der begyndte at brokke sig allerede hen på eftermiddagen.

Jeg ved ikke om det med at drikke meget vand er en god idé, nogle gange virker det som om det stresser maven på samme måde.

Kylling med salat var rart her til aften, og med en vitaminpille og lidt ginseng har der været energi nok til at få noget ud af aftenen. I morgen kommer så den næste store udfordring: Dag 7, uden frokost…

Nå ja, der var røget et halvt kilo mere ifølge vægten her til morgen, i det mindste går det den rigtige vej.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *