Kategoriarkiv: Hverdag

Identitetsændring

Til daglig plejer jeg at prædike, at man ikke må gemme information i primærnøgler, for det gør det umuligt at ændre på beskrivelser uden samtidig at ændre identitet.

Nu har jeg dog gjort det selv — på det personlige plan. Mit navn er udløbet:

Før

Heldigvis har jeg takket være min hustru fået et nyt:

Nu

Det gik i øvrigt overraskende tjept at få ændringen igennem. Da først vi selv havde fået taget os sammen til at sende formularen ind, tog det kun et døgns tid, før registreringen var på plads og kunne aflæses på cpr.dk som det fremgår ovenfor.

Og så er det gratis — i hvert fald lidt endnu.

Hensynsløshed

Det var vist godt det var på vejen hjem i går, jeg udfyldte spørgeskemaet fra DSB S-tog, for oplevelsen her til morgen var væsentlig under sædvanlig standard.

Jeg tror jeg krydsede af ved “Acceptabelt” under spørgsmålet om antallet af forsinkelser, men det er faktisk ikke acceptabelt, at togene bliver forsinkede bare fordi der er rimfrost på køreledningerne. Det er trods alt et rimeligt ofte forekommende fænomen på disse breddegrader…

Heldigvis nåede vi et tog som kørte på samme tidspunkt som det vi ellers skulle have været med, men det var kun med nød og næppe — og det skyldes kun i første omgang DSB.

Toget var jo et forsinket et af slagsen, og der var derfor rigtig mange mennesker med, så mange at både kupeerne og indgangspartierne var i brug. Jeg hørte flere gange udtrykket “sild i en tønde” anvendt, og det var ikke helt ved siden af. Selvom der var proppet, var der dog plads nok til alle, men kun fordi vi var nogle der insisterede på at komme med.

Det var jo halvtidligt på dagen, men jeg forstår alligevel ikke hvordan folk kan være så egocentrede, hensynsløse og småtåbelige. Det var som om de alle tænkte: “Nu er jeg kommet med, så er alt OK. Hellere stå her i gangen som en sild i en tønde, end gå ind i kupeen og sætte mig på den ledige plads, så de næste også kan komme med.”

For selvom der var proppet ved dørene, var der faktisk ledige siddepladser, og også plads til en del flere på højkant i kupeerne.

Alligevel insisterede dem ved dørene på at blive stående, og der var først på gentagne opfordring at nogle stykker kunne overtales til at gå ind i kupeerne, resten måtte man presse sig forbi, så både maver og tasker blev fladtrykte som rødspætter. Og da man endelig nåede ind i kupeen kunne man blot konstatere, at der var mere plads lidt længere henne, men alligevel insisterede folk på at blive stående, og at sætte sig ned som nummer tre på et sæde kunne slet ikke komme på tale.

DSB er ofte i skudlinien, jævnligt med rette, men deres passagerer er værre — hvorfor insisterer man på suboptimering i det omfang, er det bare den tidstypiske egoisme?

Luk og sluk!

Be Quiet
Foto: said&done

Jeg tror jeg skal have konsulteret det lokale trykkeri inden jeg næste gang skal rejse med toget: SHHH kampagnen goes danish….

Det er én ting at høre om planlægningen af byturen (først på Burger King, så på Vega, til sidst på Hong Kong) eller indkøbene (flåede tomater, mælk og chips), noget ganske andet er det med opdateringen om sidste weekends scoring eller at få genfortalt en voldtægt.

Via: 15 minutter

Omdelingskvaler

Som tidligere berettet har vi ikke de store problemer med overflødige gratisaviser her på matriklen. Faktisk begrænser problemerne sig til manglende gratisaviser, da det bestemt ikke er hver dag Nyhedsavisen finder vej til vores postkasse (dato og 24timer har aldrig vist sig). Som regel kan den dog så i stedet samles op på den lokale S-togsstation, og i dag gik de så vidt som til at ringe for at spørge om vi havde modtaget den!

Andre steder, f.eks. på Østerbro og Vesterbro er der dog stadig problemer, men nød lærer jo nøgen kvinde at spinde, som de siger: Det vælter frem med alternative løsningsmuligheder og nye forretningsmuligheder.

Vi har dog et relateret problem, som jeg desværre ikke lige kan finde en nem løsning på: Post Danmarks elendige service.

Siden vi flyttede hertil for godt et år siden, har vi jævnligt — som i cirka en gang om ugen — modtaget post til dem der boede her før. Der er både regninger, magasiner og noget der ligner reklamer, men naturligvis ingen lottogevinster eller lignende. Til at begynder med regnede vi med at der var lidt ged i Post Danmarks flyttemaskineri, men nej: Strømmen af forkert post blev bare ved.

Siden nytår har problemet med overflødige forsendelser taget en ny drejning. Selvom vi er tilmeldt ordningen med nej tak til reklamer, er vi begyndt at modtage den ugentlige bunke der følger med hvad Post Danmark formentlig opfatter som et servicebrev, “Med Rundt”.

Vi har naturligvis vores navne på postkassen, og udover registreringen på posthuset også et klistermærke med “Nej tak til reklamer”. Alligevel mener Post Danmarks omdelere åbenbart at reklamer og post adresseret til andre passer fint ned i vores postkasse. Jeg tror vi sammenlagt har modtaget i omegnen af 10 kilo forkert post!

Gentagne afleveringsbesøg på posthuset med lovning om snarlig handling og noteskriverier til omdelingspersonalet har ikke hjulpet, og at dømme efter udviklingen i antallet af klager lader det ikke til at man skal gøre sig de store forhåbninger om bedring.

Jeg overvejer seriøst at skrive en faktura på kr. 18,75 per fejlagtig forsendelse, men jeg synes på den anden side ikke jeg gider betale for frimærket til at sende den med…

Forretningsidé: Sovebutik

En idé til fri afbenyttelse, med tak til det svenske sprognævns liste over nye ord i 2006.

sovbutik
butik där kunden mot betalning kan få sova en stund; 2006

Det lader dog til at der er nogen, der ikke synes ordet har fortjent at være et ord — hvis et ord ikke har mindst én side med resultater på Google er det ikke et rigtigt ord.

En hurtig google efter sovbutik for at finde oprindelsen giver da også kun et enkelt interessant resultat (og den danske udgave ingen) — en rejseberetning fra en skånsk fodboldfanklub:

Jag tänkte i fall att Sleepy Dennis flyttar till Malmö så kunde han ju öppna en affär där han kunde sätta ut en skylt på morgonen om han inte öppnade i tid “Alltför sömnig” och när han hade öppet i sin sovbutik så kunde han ju sätta ut skylten “Allt för sömnig”.

Jeg er ikke sikker på det er en forretningsplan der gør, at man kan komme sovende til pensionsordningen, men jeg ser mig naturligvis gerne korrekset.

via many

Rullende information

Hvad er der blevet af det hedengangne HT’s kunderadio?

Jeg sad i bussen den anden dag (nej, ikke den bus) og nærmest savnede de skrattende meldinger om dette og hint, som jeg husker dem fra gamle dage.

Nu er der ganske vist ikke længere noget der hedder HUR — de er jo blevet afløst af movia — men jeg synes også der på et tidspunkt var noget der hed HUR’s kundeinformation?

Er det bare slut?

Det er ikke fordi jeg gerne vil have 100FM i bussen eller noget, men lidt information kunne man vel godt få? Hvis nu man allerede har skimmet alle gratisaviserne fra i går…

2 års fødselsdag

Nærværende blog kan i dag fejre to års jubilæum.

Mit første indlæg indvarslede et forsøg med indbygget forsæt til semidaglige opdateringer, og nogle kun delvist konkrete mål:

Jeg vil lære at være mindre perfektionistisk, skrive bedre og blive mere produktiv.

Hvordan synes jeg selv det er gået?

Jeg kan med rimelig sikkerhed konstatere, at jeg ikke er blevet væsentlig mere produktiv — sjovt nok nemt observeret via min anden weblog, der tydeligt lider af infrekvens.

Derimod føler jeg at jeg er blevet lidt mindre perfektionistisk, det er som om antallet af ord per minut er steget over de seneste par år.

Det er lidt sværere at vurdere hvorvidt jeg blevet bedre til at skrive, det er der nok andre der har en mening om, men det er ikke umiddelbart mit indtryk at det går den forkerte vej (som det kan udtrykkes).

Alt i alt er det nok for tidligt at erklære det for en succes, men under alle omstændigheder har jeg haft det — og har det fortsat — sjovt, og det har været en spøjs oplevelse at lægge mærke til, hvordan jeg jævnligt fanger mig selv i at tænke det her skal blogges

Julen er reddet!

For nogle dage siden var dommedagsoverskrifterne i sving, da Politiken skrev at Posten bremser internet-julehandel. Nu forlyder det i stedet at juleposten kom ud til tiden.

Det kan jeg kun bekræfte, for den lokale pakkepost var også i julehumør, og sørgede for at en for sent afsendt pakke fra IT-butikken alligevel får mulighed for at være med under juletræet. Der var ikke nogen hjemme til at tage imod pakken, men en lille seddel på døren blev taget til følge, og på Post Danmarks T&T side tonede min “underskrift” pludselig frem:

Drivhus

Tak.