Kategoriarkiv: Foto

http://da.wikipedia.org/wiki/Fotografi

Mandagsfoto

Siden jeg forrige år anskaffede mig et rigtigt digitalkamera, et Canon EOS10D, og efterfølgende har fået udvidet min objektiv-samling lidt, er det en gang i mellem lykkedes mig at få taget nogle ganske glimrende billeder – når nu jeg selv skal sige det. Jeg har i hvert fald fået taget mange…

Udover at dele dem alle — uanset kvalitet — med resten af verden via mit foto-indeks, syntes jeg det kunne være sjovt at finde et specielt billede frem en gang i mellem, et som er værd at fremhæve af en eller anden årsag. Tim Bray viser gamle billeder frem hver fredag, men jeg tror mandag er en god dag, forhåbentlig hjælper det også på resten af ugens forløb.

Her er det første, et billede som endda ikke er taget med EOS10D, men derimod med det transportable Ixus 40 jeg efterfølgende har anskaffet til “lommebrug”:

image-20

Det er nogle flotte farver, men først og fremmest syntes jeg det er imponerende, hvad det lille kamera kan levere. Et næsten-makrobillede taget indendørs med blitz — en anelse overbelyst, men fin opløsning af detaljerne i støvdragerne.

Håb

Det er jo ingen hemmelighed, at kernefamilien har det hårdt i dagens Danmark. Det gælder også singler — selvom der begynder være kamp om dem, i hvert fald i København.

Til gengæld skulle det vistnok gå bedre for familier med flere end to børn — det er måske der, årsagen til nedenstående skal findes:

hope.dk: Alkoholafhængig eller pårørende?

På den anden side kan vi jo allesammen have brug for hjælp og håb en gang i mellem…

Afenginn

Lørdag aften bød efter Sannes fødselsdagsmiddag på en oplevelse udover det sædvanlige: Afenginn gav koncert i Amager Bio (stedet der de kommende par måneder også bringer os Procul Harum, Sussi og Leo samt Hanson brødrene) med Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester.

Koncerten der går under navnet Nordlyd, og som tilsyneladende kan opleves flere andre steder i den kommende tid, var både flot og fræk. Ikke nok med at man fik vellyd fra et helt symfoniorkester, der var også godt med energi fra bandet selv, specielt fra Kim Nyberg på mandolin:

image-71: Kim Nyberg

Får man chancen for at overvære dette show, bør man udnytte den uden tøven.

Stockholm

I sidste weekend var Katrine og jeg et smut i Stockholm — ovenpå valget og de foregående 3 travle uger var der rart at komme lidt væk fra hverdagen. Det var en rigtig god og hyggelig tur, Stockholm er en flot by, men også lidt kølig på dette tidspunkt af året, ikke mindst på grund af årets første rigtige snevejr.

image-25

image-28

image-44

image-12

Heldigvis var der så ingen undskyldning for at undlade en god portion cafébesøg — der er nu ikke noget som en god kop kaffe når man syntes man har fortjent det. Til gengæld blev det så ikke til så mange og så gode billeder som jeg havde håbet, men det må der rådes bod på en anden gang, formentlig på en anden årstid, så man ikke får forfrysninger af at eksperimentere lidt.

Nu er hverdagen så ved slå til igen, og det er tid til at få samlet op på alt det der har ligget stille den sidste måneds tid, herunder en del billeder, et par tusinde emails og naturligvis bloggen her, som er blevet lidt forsømt.

388,75

Jeg syntes jeg ville følge op på forslaget om en protestaktion mod dankort-gebyret, og hæve et beløb i banken der ville kræve flest mulige mønter.

Som sagt, så gjort, en tur forbi min filial af Lån & Spar på Højbro Plads:

image-7: Receipt [ 2 ]

Men de var forberedte:

image-2: Plastic bag [ 1 ], Note [ 4 ] and Coin [ 1 ]

Hatten af for Lån & Spar — selvom det ikke ligefrem gør dankort-gebyret mere spiseligt, må man beundre deres håndtering af sagen.

Valgkampsforberedelse

Valgkampen er jo allerede gået i gang, først og fremmest på TV, politikerne kappes om at komme først med de samme løfter, og så er de begyndt at stege hidtil usete mængder valgflæsk: Allerede på andendagen var man ude med “tilbud” (læs: tomme løfter) om hjælp til ofre for massefyringer, og dankort-gebyret er man også begyndt at trække i land på.

På internettet er spinkontrol.dk allerede lukket ned igen, og rundt omkring får SF’s weblogs godt med opmærksomhed, ikke mindst takket være {Lisbeth Klastrup}, hendes nye Walgblog og hendes optræden i Politiken:

Se også: Marie Daugaard — folketingskandidat i København.

Imens er vi nogle der forsøger at skabe lidt opmærksomhed om alternativerne, først og fremmest på det lokale plan:

image-05: Ole Riisgaard
image-7