Måske er det bare fordi man nu tydeligt kan se lyset for enden af tunnelen, den sidste dag på kuren venter i morgen, men alligevel: Det føltes som en næsten helt almindelig dag.

Der var praktisk talt ingen træthed eller maveknurren, og de engelske bøffer var bedre end nogensinde — måske fordi de var økologiske.

Også vægten var med på legen, det var tilsyneladende igen blevet til et par hundrede gram mindre. Ikke meget, men “mange bække små…” som man siger.

Nu mangler kun en enkelt dag, ikke en af de slemme, og så er vi færdige. Det skal blive rart at kunne krydre salaten lidt med f.eks. tomater, undgå æg og hytteost, og så prøve specielt at gøre morgenmaden bedre med knækbrød og let youghurt med müsli.

Man kan vænne sig til meget, men hytteost bliver under ingen omstændigheder min livret, og slet ikke i den form og mængde: Et helt bæger, hvortil serveres en revet gulerod og et hårdkogt æg — der blev ikke spist op i dag…

Ellers gik det faktisk overraskende godt, op til frokosten knurrede maven en del, men det er vist egentlig et godt tegn, så tyder det da på at kroppen blev nødt til at finde noget andet end maveindhold at forbrænde. Træthed har der heller ikke været meget af, tilsyneladende virker den ekstra kop kaffe med sukker til morgenmaden efter hensigten, og vægten tog endnu et lille nyk nedad, så nogen negativ indvirkning på dét formål har det vist ikke givet.

I morgen bliver ikke nær så slem, og til aften venter en god engelsk bøf!

Dagen i dag var så den første hvor vi begyndte på at modificere kurens opskrift lidt, vi tilføjede en ekstra kop kaffe med sukker til morgenmaden, og det virkede tilsyneladende fint energimæssigt — resultatet på vægten må vi se i morgen tidlig…

Allerede inden frokost begyndte maven at rumle lidt igen, og der var ikke skyggen af træthed, selvom arbejdet ellers nok kunne indbyde til det. Det var heller ikke denne gang specielt sjovt at spise æg og salat, og da vi havde glemt at købe citroner til dressingen, måtte det blive til en banan om eftermiddagen i stedet. Det gjorde ikke salaten mere spændende, men det gjorde til gengæld at man kunne holde sig til den overdådige blomkålsmiddag om aftenen.

Her til aften har energiniveauet også været rimeligt, men nu — et par timer efter bananen — begynder det at lakke mod enden.

Det gør kuren også, nu er der kun tre dage tilbage inden facit kendes. Mellemregningen her til morgen viste 5 kg. mindre end da vi startede, så målet er egentlig nået — det ville dog være rart om der lige kunne ryge par stykker mere, da man jo nok skal regne med at der ryger noget på igen forholdsvis hurtigt efter man begynder at spise normalt. Definitionen af “normalt” er vi dog allerede gået i gang med at planlægge ændringer af, så med lidt held skulle der også i de kommende uger og måneder rasle lidt mere af!

Endnu en dag var vægten i sit gode humør — der var røget et halvt kg. mere.

Da kuren nu er nået over halvvejs begyndte vi “forfra”, og selvom de første dage ikke er slemme, var det nu ikke et rart gensyn med spinat, æg og tomat til frokost, ikke mindst fordi det ikke giver så meget energi, og slet intet af den hurtige. Træthedsmæssigt har det dog ikke været nogen slem dag, ganske vist havde vi en del lyst til at snuppet en lur efter frokosten, men det hænger formentlig også lidt sammen med den forudgående lange nattesøvn.

I morgen bliver lidt kedelig, det er aldrig sjovt at skulle holde sig tilbage med alkohol i forhold til de andre i selskabet, men lige netop 1. maj er det nok specielt svært. Det er jo ikke kun en kampdag, men også en festdag…

Først dagens gode oplevelse: Vægten her til morgen viste 4 kg. mindre end lørdag morgen da vi startede på kuren.

Og så den dårlige: Resten af dagen, sådan cirka.

Teen til “morgenmad” var da udmærket, men det var jo altså det eneste, og det var ikke specielt sjovt når nu de andre sad med det store morgenbord til morgenmødet — inklusive Gammel Dansk. Lidt samme oplevelse som ved gårdagens afskedsreception for en kollega, hvor der var vin, vand og chips — jeg nøjedes med vand ved den lejlighed…

Ved frokosttid havde maven tilsyneladende givet op, den knurrede ikke længere. Til gengæld virkede det som om resten af kroppen også havde indstillet sig på en pause, for jeg følte mig virkelig sløv og uden energi. Hen på eftermiddagen tog jeg hjem til en lur, og da det omsider var blevet tid til aftensmaden var jeg helt nede i omdrejninger.

Det tog dog ikke lang tid efter den første bid lammekotelet før jeg kunne mærke energien vende tilbage, og efter lidt ananas og jordbær følte jeg mig faktisk helt frisk.

Alt i alt var det ikke nogen sjov dag, og ikke ligefrem et eksempel til efterfølgelse, men nu er vi mere end halvvejs, og med lidt held viser vægten også i morgen tidlig endnu mindre end før…

Morgenmenuen var tilbage til det sædvanlige, en kop kaffe med sukker og lidt brød. Det holdt næsten til frokost, hvor lidt gulerod og æg ikke ligefrem vakte glæde, ej heller for maven, der begyndte at brokke sig allerede hen på eftermiddagen.

Jeg ved ikke om det med at drikke meget vand er en god idé, nogle gange virker det som om det stresser maven på samme måde.

Kylling med salat var rart her til aften, og med en vitaminpille og lidt ginseng har der været energi nok til at få noget ud af aftenen. I morgen kommer så den næste store udfordring: Dag 7, uden frokost…

Nå ja, der var røget et halvt kilo mere ifølge vægten her til morgen, i det mindste går det den rigtige vej.

Her til morgen blev man en smule skuffet da vægten ikke havde flyttet sig siden dagen før. Vægten svinger jo også til daglig, men alligevel.

Ellers en rimelig dag, uden de store problemer. Frokosten bestående af frugtsaft og yoghurt var ikke ligefrem overdådig, men det var åbenbart alligevel nok indtil aftensmaden, som også har holdt maven beskæftiget her indtil lidt før sengetid.

Resten af kroppen føles dog ikke ligefrem som om den er i højeste gear, det er temmelig nemt at føle sig halvsløv.

Samtidig døjer jeg i disse dage med lidt ondt i ryggen, det sædvanlige sted, så værs’go: Lidt medlidenhed, tak. Det går forhåbentlig snart over igen. Under alle omstændigheder kommer der til at stå svømning på programmet fremover, det skulle gerne hjælpe.

Den tredje dag på kuren begyndte med en behagelig overraskelse: Vægten viste 2½ kilo mindre end på den første dag! Hvis det fortsætter i det tempo, skal man have luppen frem for at finde mig om et par uger…

Ellers var det ikke ligefrem en begivenhedsrig dag, formiddagen gik faktisk uden de store problemer, men morgenmaden bestående af kaffe — med sukker! — og ristet brød var da også meget tæt på det sædvanlige. I løbet af frokosten begyndte jeg at blive træt af salat, men det gik da. På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen blev jeg dog noget sløv, og måtte kvikke mig selv op med en kop sort kaffe.

Op til aftensmaden begyndte maven at brokke sig, og smagsløgene gjorde det samme da første det kogte blomkål kom på bordet… Den efterfølgende banan hjalp dog lidt på det — ligesom også den sædvanlige, men “ulovlige”, aftenkaffe gjorde det.

Generelt følges maven hele tiden lidt underlig, før fødeindtagelse en smule sammenkrøbet og efterfølgende en smule opspilet – dog ikke på samme måde som når man har spist for meget. Der skal åbenbart ikke meget til sådan at bringe den ud af fatning…