I dagens Information omhandler lederen det faktum, at SF nu er det parti i Folketinget med den suverænt dårligste kønsfordeling (i dette tilfælde er det — som det plejer at være — kvinderne der er i undertal, men den modsatte situation er vel heller ikke at foretrække). Det er ærgeligt, og så skal der jo findes en syndebuk.

Det bliver så opstillingsformen der bliver udpeget, for i både Frederiksborg Amt og i Århus Amt stillede SF’erne op på partiliste, med det resultat at hhv. Poul Henrik Hedeboe og Morten Homann blev valgt fremfor Pia Olsen og Pernille Frahm, der ellers fik flere personlige stemmer.

Heldigvis er debatten på SF’s debatforum mere nuanceret. Som det bl.a. er blevet påpeget af Kasper Bjering Jensen, betyder sideordnet opstilling ofte at det er de velkendte ansigter der bliver genvalgt, mens partilisterne til gengæld bl.a. har den ulempe at de personlige stemmer i praksis er uden betydning, og dermed er vælgernes indflydelse væk. Generelt mener jeg at sideordnet opstilling må være at foretrække, men der kan være situationer hvor det af hensyn til partiet (og dermed medlemmerne) kan være nødvendigt at “vælge” for vælgerne — f.eks. når man vil have fornyelse, undgå kupforsøg eller måske sørge for en rimelig kønsfordeling. Til gengæld kræver det så, at også medlemmerne i den sag sætter samtlige medlemmers interesser højest, ikke bare ens egne.

Problemet med “de manglende kvinder” hænger naturligvis også sammen med den manglende fornyelse, og i den forbindelse håber jeg inderligt, at man på landsmødet vil beslutte at lægge beslutningen om en ny formand ud til medlemmerne, og dermed holde fast i princippet om medlemsdemokrati — i så fald vil jeg stemme på Pia Olsen — hvis vi kan få hende til at stille op — og opfordre andre til at gøre det samme. Hun kan bringe både fornyelse og gennemslagskraft til SF.

Det blev ikke ligefrem til et valgresultat efter mit hovede, men der er dog nogle lyspunkter:

• Partierne med klare holdninger — og god eksponering i medierne — gik frem (R, K, EL, DF).
• Midten i dansk politik gik tilbage (S, V, KD).
• Regeringen gik tilbage — uanset, at Anders Fogh hævder den er blevet styrket, men det passer jo meget godt ind i traditionen for talfiflerier: Summen af plus 32 (Konservative) og minus 4 (Venstre) er altså minus 12…
• Venstrefløjen er samlet blevet styrket, og det samme er centrumvenstre.

Samlet var det jo ikke nok til at få skiftet regeringen ud og SF er gået tilbage, så humøret er ikke i top. Der er dog kun en vej frem — som en vores lokale folketingskandidater skrev i dag: Valgkampen til næste valg starter idag!

Det er blevet tid til at tage stilling.

Stem ikke på politikere uden visioner og mod, ikke på politikere der lyver, ikke på politikere der kun tænker på sig selv, ikke på politikere der vil dele os op.

Stem på et parti med holdninger, et parti der vil en bæredygtig fremtid, et parti der tør tage stilling, et parti der vil os alle.

Stem på SF.

Stem.

Denne valgkamp er gået helt op i røg. Der er praktisk taget ikke noget politik tilbage — det hele handler om personer, spin og meningsmålinger, ikke politik:

En “debat” i bedste sendetid, med kun lederne af de to største partier, som om der ikke er findes alternativer.

En samling lyvende ministre og manipulerende oppositionspolitikere, som alle “afviser” fakta.

En live-rapport fra et meningsmålingsinstitut, *mens* målingerne bliver foretaget — med en halvlegsstilling.

Æv — tilsyneladende er valget i sig selv vigtigere end resultatet…