Alle indlæg af Morten

Om Morten

Morten Høybye Frederiksen bor i Hvidovre, arbejder til daglig med databaser, skyen og projektledelse, er gift og far til to børn, og bruger fritiden på bl.a. politik, fotografering, WordPress og det semantiske web.

Tor og Ben

Tor Nørretranders har været og fortælle os om at dele, og om hvorfor vi gør det. Det var ganske tankevækkende, med nogle gode citater:

  • JFK’s vision regarding the moon is similar to the open source vision.
  • Do difficult things.
  • The future will be driven by the desire to get laid.
  • Waste resources to impress.
  • People with university degrees know how to behave.
  • Just give, you will be rewarded somehow, though not like you expect.

Som afslutning henviste han til The Beatles’ The End:

And in the end
The love you take
Is equal to the love you make.

Umiddelbart før frokost var Ben Hammersley på scenen — i kilt (eller nederdel):

image-6

Han reflekterede over de første bloggere i Europa for flere hundrede år siden, over sociale normer og etikette, kaffe, revolution og hvordan den teknologiske udvikling er svær for de sociale relationer at følge med i. Som altid var han temmelig underholdende, og han fik endda plads til lidt stepdans.

Se også revolutionsopskriften hos {Christian Dalager}.

Planet Reboot

reboot 7.0 er ikke begrænset til selve konferencelokalerne, der er både en wiki med kommentarer og en #reboot7 IRC-kanal, og som vi så i går foregår det også per videotelefon.

Det betyder at reboot også er tilgængeligt udefra, og det har Danny Ayers udnyttet til at lave Planet Reboot. Den er drevet af FOAF, RDF og SPARQL, og selvom den i alpha-udgaven ikke helt kan måle sig med technorati’s linkliste (eller flickr’s reboot fotos), har den klare fordele, f.eks. at det kun omfatter lige præcis dem der har meldt sig som deltagere på reboot 7.0, og den ikke indeholder links der handler om maskiner der genstarter…

Se også: Mine reboot fotos

Størrelsen betyder noget!

Jason Fried fra 37signals er netop blevet færdig med sin præsentation, og selvom han ikke helt overholdt sit eget mantra, var det temmelig tankevækkende.

Jesper Balslev har detaljerne, så dem vil jeg ikke gentage her, blot konstatere, at Jason måske har fat i noget — i hvert fald tror jeg basecamp skal have en tur i høet…

Update: Efterfølgende fortalte David Heinemeier Hansson om Ruby on Rails, og det gjorde han godt. Det lyder som om det er værd at bruge lidt tid på, måske man kan lære noget, og i RoR finde et værktøj der gør det nemmere at få tingene ud af døren — det var en temmelig overbevisende demo-video han havde med.

Tobak, orme og hvepse

reboot er egentlig en teknisk orientereret “konference”, men der er både plads og tid til mere, f.eks. en interessant beskrivelse af forholdet mellem tobaksplanter, de orme der “angriber” dem og hvepsene der lægger æg i ormene.

Jeg har netop hørt Thomas Harttung fortælle om landbrug på flere niveauer — inklusiv paralleller til web, reboot og samtaler generelt. Det sidste er iøvrigt et af Aarstidernes centrale koncepter (se også: bidrag). Det var ikke spild af tid.

Interessante bidder:

  • Denmark is a screwed up nation when compared to Croatia.
  • Gaia rules, OK?
  • Mind the gap.
  • It’s agriculture, not agribusiness.

Preboot

reboot 7.0 begynder egentlig først i morgen fredag, men allerede i går blev der afholdt diverse arrangementer, og her til aften var der øl og peanuts (per forespørgsel) i Admiral Gjeddes Gaard:

image-02

Til forskel fra de tidligere udgaver er denne omgang meget mere internationalt orienteret — hjemmesiden er i år på engelsk, og det kan også ses på deltagerskaren, i hvert fald den del der mødte op til Thursday Meetup — jeg blev “genkendt” af Martin Röll, som også leger med FOAF i ny og næ.

Der var dog også andre danskere tilstede — jeg fik bl.a. en snak med Nikolaj Nyholm om reboot, med Lars Pind om medier og web, og med John Gøtze om standardisering.

Det ser ud til at reboot i version 7.0 bliver mindst ligeså god som de foregående.

Forenede boligejere

Det er jo så populært med analyser af det seneste non og nee, og jeg vil naturligvis ikke holde mig tilbage:

Som det kan ses af udmeldingerne fra den europæiske centralbank, er det i virkeligheden boligejerne — og dem der tager hensyn til de kommende boligejere — der har sat kursen, der er nemlig formentlig rentefald i vente, ikke mindst i Danmark, hvor kronekursen er steget i forhold til euroen. Der er ikke tale om højredrejning eller generel utilfredshed med udviklingen, det er et simpelt spørgsmål om råd til mere vin og flere hashkager.

Det er en helt ny trend, som ingen hidtil har fået øjnene op for, men den er god nok — husk at du læste om det her først!

Mandagsfoto

Sidste lørdag begyndte tidligt. Meget tidligt.

Min fars tidligere professor inviterede som sædvanlig på fugletur og morgenmad, og det betyder at man skal stå op omkring solopgang. I år var det dog lidt senere på året end normalt, så faktisk var solen allerede stået op.

Det blev helt efter traditionen en herlig tur, og i år endda med supergodt vejr. Dog var der flere blade på træerne end der plejer, så selvom vi fik hørt en del af de fugle vi havde øvet os på, var det ikke så mange af dem vi fik set.

Det lykkedes mig dog blandt andet at fange et par knopsvaner der fløj henover hovedet på os:

image-31: Knopsvane and Knopsvane

Billedet blev ikke helt så skarpt som det kunne være, men beskæringen kan man ikke tillade sig at brokke sig over — specielt når man nu kun fik én chance.

Infrekvens

Jeg var sådan set godt klar over at jeg nok ikke ligefrem var den eneste med problemet, og at erkendelse jo altid er første skridt. Som sædvanlig er {Christian Dalager} dog ikke bare ét mulehår foran, i dette tilfælde med sin definition af infrekvens – det er rart at få hjælp når man mindst venter det…

Der har nemlig også her været stilstand på det sidste, indtil videre den længste periode med infrekvens i denne weblogs korte historie, og det er forhåbentlig ikke noget der gentager sig (alt for ofte).

Årsagen skal formentlig ikke findes i den veloverståede kur, det er nok snarere arbejdet der har trukket noget på det sidste, og derudover har der faktisk også været plads til en del offline-fornøjelser som f.eks. pinsehygge med gamle venner fra Pinsemission og en sviptur til Hamlets Helsingør som lokalturist:

image-088

Reboot

Så fik jeg endelig taget mig sammen og meldt mig til reboot 7.0. Kalenderen har været afkrydset i et stykke tid, og jeg har endda forsøgt at få et FoafMeet op at stå, dog desværre uden held, SPARQLing Days, XTech og ESWC har trukket mere.

Jeg regner med at det bliver et par herlige dage med gode diskussioner og inspirerende talere, meget ligesom sidste gang (og første gang) jeg var med, til reboot 6.0 (reboot-billeder). Dengang var første gang jeg mødte Marc Canter og fik ham gjort opmærksom på FOAF.

Der blev også drukket nogle øl, og med dette års udvidelse af programmet regner jeg bestemt med at det bliver tilfældet igen, ikke mindst fordi en god del af den danske blåkosfære dukker op!