Kategoriarkiv: Børn

Farsel

I dag var min første dag på farselFar’s barsel — eller i dette tilfælde “Fars ferie og barsel”; udtrykket er ikke min egen opfindelse. Jeg bilder mig ind at det stammer fra Torben Sangild’s blog Farbar, men jeg kan ikke lige finde referencen..

Sønnike har efterhånden rundet de 8 måneder, og det betyder bl.a. at det nu er blevet min tur til at være hjemme hos ham til daglig.

Albert

Vi begynder med ferie for hele familien, og så går det ellers derudaf de næste 3 måneder, indtil han i slutningen af juni skal begynde at undvære både mor og far, når vuggestuen kalder.

Jeg glæder mig — dog formentlig ikke som et lille barn, også fordi det jo er nummer to — ikke mindst fordi det naturligvis er blevet timet til foråret (vi ser bort fra prognosernes snevejr), og så fordi det bliver sjovt at finde ud af, hvornår det rigtigt vil vise sig at det blev en lillebror til storesøsteren.

Det bliver også godt at komme lidt ned i gear — selvom barselsorlov jo altså ikke er den rene badeferie — og væk fra arbejdet, som har trukket lidt ekstra tænder ud på det seneste. Det har også været sjovt, men man kan jo ikke køre på den store klinge hele tiden.

2011

Når man ikke ligefrem skriver tit og ofte, bliver det lige det nemmere at finde på overskriften…

I modsætning til det foregående år lykkes det altså for dette år at få sin helt egen placering på denne blog. Begrebet infrekvens er vel ret beset slet ikke dækkende for hvad der (ikke) sker heromkring, men så alligevel.

Som en hurtig afslutning på året, nu hvor ungerne er faldet i søvn og krudtet er fyret af til ære for den ældste, må det alligevel være passende med en slags reusmé; det har alligevel været et år med lige lidt mere end gennemsnittet.

  • Jeg har fået en søn. Han er nu godt fem måneder, men jeg synes allerede det står klart, at han er en superknægt, og storesøsteren er også rigtigt glad for ham.
  • Skyen, specielt Azure, fylder en del mere i nørdsegmentet af mit liv, mens WordPress efterhånden indtager en tilbagetrukken position.
  • Vi har — endelig — fået en ny regering; den er ikke perfekt, men den er langt at foretrække for den forhenværende.
  • Det er blevet til en ny officiel titel på arbejdet, Chefarkitekt, men jeg synes den uofficielle, Projektjonglør, er mindst lige så dækkende.

Jeg har nogle forestillinger om, hvad 2012 vil bringe, men selvom noget af ovenstående var forudset, tror jeg ikke jeg vil forsøge mig med spådomme; jeg glæder mig til at se hvad der kommer, ikke mindst under de tre måneders barsel i forsommeren. Om det kommer til at omfatte mindre infrekvens? Dit gæt er sikkert lige så godt som mit…

12 uger på barsel

I dag var den første dag i den første af 12 uger, hvor jeg skal være hjemme med min dejlige datter, Ester. Hun bliver 9 måneder gammel i morgen, og jeg glæder mig til at følge med på endnu tættere hold end det hidtil har været muligt.

Det var ikke en svær beslutning at planlægge den kommende tid. Økonomisk er det ikke problematisk, lønnen tikker ind som sædvanligt takket være en god lokalaftale, og moderen kunne også sagtens set det fornuftige i at faderen fik noget tid alene med datteren. Den eneste lille streg i regningen er sådan set, at jeg må afskrive muligheden for at være med til at bære et mere end tre år stort projekt i hus, men jeg har aldrig været tvivl om hvad der var vigtigst.

De første tre uger bliver en overgangsperiode med kernefamiliehygge indtil moderen skal tilbage i det pulveriserende, men så bliver det alvor — bare Ester og mig. Til efteråret bliver det så daginstitutionen der kommer til at overtage, men med nogle ekstra ugers ferie i forlængelse af orloven, og de fem uger efter fødslen betyder det, at jeg har haft mulighed for at være med en god del af min datters første år.

Det er spændende, mens også en lille smule skræmmende.

Jeg glæder mig.

Far-oplevelser

Den nye pige i mit liv er nu 5 uger gammel, og efter den første dag tilbage på arbejdet må det være tid til at gøre lidt status.

Blypr og jeg

  • “Vi” blev tildelt en forholdvis overkommelig fødsel, kun 12 timer, men det var alligevel en voldsomt overvældende oplevelse. Specielt i de første minutter efter ankomsten stod tiden stille, og et temmelig fjoget grin sad fast på ansigtet.
  • Den første køretur i bilen med den lille var en næsten skræmmende oplevelse — næsten bogstavelig talt at sidde med livet i hænderne, og føle et stort ansvar af en helt ny slags.
  • Det er rigtigt hvad alle andre siger — bleskift er ikke noget problem, så længe det er ens eget afkom (i hvert fald ikke endnu).
  • Frustrationerne ved ikke at kunne gøre noget ved gråd og skrig har ikke været så slemme som frygtet — på den anden side har redningen i form af moderens unikke evner aldrig været langt væk.
  • At lade barnet falde i søvn på ens bryst er guld.
  • Jeg kan vist bruge uendelig tid på bare at kigge på hende.
  • … men allerhelst ville jeg egentlig gerne kramme hende rigtig godt igennem!

Jeg er far, og jeg kan li’ det.

Fødselsforberedelse

Vi har nu endelig været til den sidste omgang fødselsforberedelse i form af en forældreeftermiddag på Hvidovre Hospital — endelig fordi de seneste omgange af netop den session vi manglede har været aflyst, og pludselig begyndte det at nærme sig: Den herostratisk berømte slimprop gik samme dag.

Udover besøgene hos jordemoderen og forældreeftermiddagene, har først og fremmest den kommende moder — men til specielle sessioner også den kommende fader — været på kursus hos Afspændingspædagogernes Aftenskole, og tilsammen tror jeg det har givet et godt billede af, hvordan en fødsel og den efterfølgende tid forløber.

Mange oplysninger og informationer er rimeligt indlysende når man er bare nogenlunde oplyst og velorienteret i anatomi og fysiologi — biologibifaget på universitet har også praktiske anvendelser! — men det er faktisk rart at få sat ord på sine forestillinger og få konkretiseret de værktøjer, man kan gøre brug af undervejs. Jeg føler mig for nuværende — inden fødslen, vel at mærke — stadig rimelig overbevist om, at det nok skulle være gået uden bøger og kurser, men jeg tror samtidig at det kommer til at gå endnu bedre med den ekstra viden og gennemgang i bagagen. Enkelte indslag undervejs har været mere kuriøse end oplysende, f.eks. fødselsfilmen og gentagelserne af de forventede begivenheder, men alt i alt synes jeg det har været en god investering.

Nu er den famøse taske snart ved at være færdigpakket, og alarmniveauet er sat op til gul: Mobiltelefonerne er konstant opladede, kameraet er gjort klar, og der er altid en plan B der rumsterer i baghovedet.

Alligevel er det som om jeg ikke føler mig helt klar — det kan godt være det er hustruen der har barnet i maven, men jeg har vist sommerfuglene…

Dyt!

I modsætning til Torben Sangild har vi ikke praktisk mulighed for benytte os af delebiler. Hvor gerne vi end ville, findes de simpelthen ikke i Hvidovre, og det er vist kun Kamilla der er interesseret i at starte en klub her…

Vi har derfor været på brugtbilsmarkedet, og spenderet en del tid på at finde ud af hvad vi havde behov for, og hvad der kunne lade sig gøre.

Der var klart, at hovedformålet var børnetransport, men også besøg på genbrugspladsen skulle gerne kunne lade sig gøre. Et stort bagagerum og en jydekrog var derfor på must-listen, ligesom aircondition også endte med at være — specielt med børn i bilen er det interessant.

Til at begynde med var det Opel Astra Stationwagon der var i fokus, men senere blev det Skoda Fabia Combi der tiltrak sig opmærksomheden. Det viste sig dog, at der ikke rigtig er ordentlig plads til en barnevogn bagi — i hvert fald ikke af den slags vi har bestilt, en Emmaljunga Big Star Classic (sort!). Med lidt god vilje kunne den måske godt presses ind, men så ville der ikke være plads til andet, og det ville ikke ligefrem være en triviel operation med et barn på armen.

Til sidst endte det derfor med en Ford Focus Stationcar:

Ford Focus

Den blev lidt dyrere end vi egentlig havde regnet med, men til gengæld har den alt vi skal bruge, og så er den lige lidt nyere end hvad vi ellers havde kunne få.

Nu skal den så lige forbi FDM til et brugtbilstjek, så vi er sikre på at den er helt i orden.

Far-blogging

Den utrættelige blogger, radiogæst, Kamilla-detektiv m.v. Torben Sangild har fornylig annonceret en ny publikation: Farbar — en blog “om vejen til faderskabet”.

Jeg befinder mig selv i cirka samme situation, min søster bliver faster om godt halvanden måned, så det er perfekt timing og et initiativ jeg kunne tænke mig selv at have taget.

Han skriver godt om mange af de tanker, følelser og overvejelser jeg også gør mig, og så falder der et bare deciderede godbidder af som f.eks. 10 ting som kvinden kan lære af sin mand.

Det bliver godt at følge med fremover, og mon ikke der også kommer til at ske lidt her på disse sider — det er i hvert fald sikkert at mit fokus i stigende grad bliver rettet ind på emnet…