Alle indlæg af Morten

Om Morten

Morten Høybye Frederiksen bor i Hvidovre, arbejder til daglig med databaser, skyen og projektledelse, er gift og far til to børn, og bruger fritiden på bl.a. politik, fotografering, WordPress og det semantiske web.

Næste stop Iran

Ifølge The New Yorker og den prisvindende journalist Seymour Hersh, bliver Iran det næste land USA begiver sig i krig med.

Tilsyneladende er man allerede i gang med at planlægge hemmelige aktioner, og under overfladen fastholder man det forkvaklede syn på terrorisme, at det er noget der kan og skal bekæmpes med mere vold og krig.

Man har åbenbart ikke lært af Afghanistan og Irak, det er stadig ikke gået op for dem — ligesom det heller ikke er for den danske regering — at kun en forbedring af forholdene på det globale niveau kan hjælpe. Terrorisme vokser ikke frem af det rene ingenting, og at skabe sig flere fjender kan vel næppe betragtes som værende konstruktivt.

Hvor ville det være rart, hvis man en dag kunne lægge sig til at sove i forvisning om, at verden netop den dag var blevet et bedre og mere sikkert sted at leve. Det ser vist desværre ikke ud til at den dag skal komme indenfor de næste fire år…

Via Politiken: »USA planlægger angreb på Iran«

Sociale anmeldelser

Sociale netværk og web sites der understøtter dem er en af tidens trends. Nu er der kommet et til, et som fokuserer på filmanmeldelser: FilmTrust.

Det er egentligt et forskningsprojekt, som skal undersøge i hvor høj grad man kan bruge vurderinger af ens venners filmsmag i forbindelse med udvælgelse af interessante film, men det er faktisk temmelig smart i sig selv.

Man bliver fra begyndelsen bedt om at vurdere de 50 bedste film gennem tiderne, hvorefter man kan give stjerner til alle de film man har set (via IMDB), og invitere venner og bekendte, som man så kan vurdere (hemmeligt) i forhold til deres filmsmag. Endelig kan man selvfølgelig søge på film og på de mennesker der har oprettet en profil.

Systemet understøtter også FOAF, se f.eks. min profil via FOAF Explorer: Min FilmTrust profil. Det betyder bl.a. at man kan hive sine anmeldelser ud igen, og hvis jeg kender dem ret, vil der inden længe også være et RSS-feed man kan vise på sin egen blog. Samtidig giver det mulighed for at lave nogle nemme analyser af film og sociale forbindelser, og måske endda finde nogen der også holder af lige netop den slags film man selv gør.

Smut straks forbi og opret dig selv, lad os få nogle flere filmanmeldelser!

Bryllupsvidne

Min lillesøster skal jo giftes med sin forlovede, på rådhuset i Hillerød, og de har bedt mig om at være vidne – i øvrigt sammen med gommens bror.

Selvom det måske ikke er den mest krævende rolle, syntes jeg alligevel det er rigtig rart at være blevet “udpeget”. Jeg er meget glad for at de har tænkt på mig.

Nu håber jeg så jeg kan udfylde rollen, og aflevere en nogenlunde velkomponeret underskrift.

Ja til forfatningstraktat

  • 500 for
  • 137 imod
  • 40 undlod
  • 55 ej tilstede

Af Europaparlamentets 732 medlemmer stemte langt størstedelen for den nye forfatningstraktat. Dermed har vi alle taget endnu et vigtigt skridt mod et sammenhængende Europa, og forhåbentlig også et skrift mod en mere retfærdig og bæredygtig verden. Nu mangler vi bare at befolkningerne bakker op om perspektiverne i samme grad, og det tyder det heldigvis på — i hvert fald peger f.eks. de franske socialisters og SF’s urafsteminger i den rigtige retning.

Unfair

For ikke alt for lang tid siden dansede vi til Ketchup-sangen, drak champagne og spekulerede på fremtiden. Nu er hun her ikke mere. Charlotte døde i dag. Af kræft.

Det er en ualmindelig tarvelig sygdom. Den rammer nogle gange ikke helt tilfældigt, men hun havde ikke gjort noget. Og hun var kun lige nået til midten af 20’erne.

Det er bare ikke rimeligt.

Tak — for dit smil, dit væsen, det hele.

Politikere giver op

Det var ikke overskriften på forsiden af mandagens Berlingske Tidende, men det kunne det ligeså godt have været: Fogh og Lykketoft freder efterlønnen og dagpengene de næste mange år.

Samfundet står med et strukturelt problem, som alle — også politikerne fra de store partier — er enige om der skal gøres noget ved. Alligevel afskærer de sig fra muligheden for reelt at gøre noget ved det, på trods af gode råd og formaninger fra alle sider. Efterkrigsgenerationen hytter igen sit eget skind, mens DF fedter for de ældre — hvad med fremtiden; de yngre, unge og børnene?

Endnu en gang demonstrerer de hvordan det først og fremmest er magten selv de er interesserede i, ikke i at forvalte magten for at gøre noget.

Endnu en gang bliver man skuffet over politikernes manglende visioner og evner til at forvalte det de er valgt til.

Endnu en gang er det tydeligt at respekten for borgerne — vælgerne — kan ligge på et meget lille sted.

En af den slags

Det startede faktisk allerede lørdag formiddag.

Det var som om man pludselig var blevet lidt mere motorisk udfordret end normalt. Som om der var lidt uoverensstemmelse mellem diverse objekters faktiske og tilsyneladende placering. Til at begynde med gik det dog ikke helt galt, og der skete hverken skade på materiel eller personer.

Søndag blev det værre.

Det kostede et smadret glas og to smadrede tallerkener. Der var dog stadig ingen personskader. Og jeg fik afleveret mit forslag til XTech uden problemer.

Mandag morgen tog prisen.

Jeg sov over mig. Det tog åbenbart længere tid at sove end jeg havde regnet med, omend jeg har på fornemmelsen at et fladt batteri i vækkeuret har sin del af skylden. Da jeg omsider ankommer på arbejdet vælter det ind med ekstra småopgaver, og det er blevet tid til at adgangskoderne skal skiftes. Ikke en effektiv dag målt på projekt-fremdrift.

Her mandag eftermiddag forekommer det at være overstået, i hvert fald resulterede et på forhånd aftalt besøg hos tandlægen ikke i uventede overraskelser, omend der da var et par småreparationer der skulle fikses. Samtidig er der blevet ryddet lidt ud i opgaverne på arbejdet, overskueligt er det dog ikke endnu.

Gad vide hvordan det går med aftenens point-konkurrence om NFL-slutspillet?

Opdatering: Jeg havde i min hast i morges naturligvis også glemt at få taget armbåndsuret på. Det er først når man ikke har det på, man opdager hvor meget man bruger det — og det selvom jeg normalt også render rundt med både GPS-modtager og kamera med indbygget ur.

Opdatering 2: Det kunne blive værre: Natten til tirsdag tilbragte jeg det meste af tiden med hovedet i kummen, tilsyneladende en eller anden maveinfektion — måske frikadellerne mandag aften? Heldigvis var det en kortvarig omgang, allerede tirsdag eftermiddag havde jeg indhentet den manglende søvn, og her onsdag morgen er alt tilsyneladende OK.

Censur i Iran

Så er Iran igen hoppet på den vogn også Kina, Nordkorea og andre lande tidligere har forsøgt — og for den sags skyld stadig forsøger. Denne gang er det tilsyneladende web-steder med sociale netværk og weblogs de går efter:

Det ser dog heldigvis ud til at der både bliver forsket på området og forsøgt med alternative metoder for at mindske effekten af censuren.

Det er sørgeligt at det stadig forekommer, men forhåbentlig har det den positive sideffekt, at hele det iranske folk bliver opmærksomme på at noget er galt. Erkendelse er jo som bekendt altid det første skridt.