For nogle uger siden, umiddelbart efter en del blog- og medieomtale af bl.a. sagen mod Gauguin, oprettede Krak nogle weblogs, heriblandt en til direktøren, Ove Leth-Sørensen.
Han kan i dag fortælle, at Krak har brugt de seneste uger på at revidere deres linkpolitik. Han henviser til Peter Sejer Dypevåg, som på sin blog fortæller om de nye regler, og at der nu findes en decideret FAQ (OSS) for de relaterede spørgsmål.
De nye retningslinjer gør det klart, at enkeltstående links er tilladt, også fra kommercielle foretagender, mens flere links ikke er.
De har altså ændret på deres holdning til enkelte links — dog under dække af, at man ikke har været tilstrækkelig præcise
i udmeldingerne — men har fortsat ikke ændret holdning til det grundlæggende spørgsmål: Er det lovligt at linke til en specifik side hos Krak, uden forudgående aftale? Krak mener altså fortsat, at det kræver en aftale hvis det er link nummer to, mens det første link er OK. Det er vist ikke en juridisk fortolkning der vil holde i byretten Sø- og Handelsretten.
Samtidig har man ikke opdateret kortsiderne med links til retningslinjerne, så det er fortsat en form for bondefangeri man bedriver — det er umuligt at gætte sig til de betingelser der tilsyneladende gælder, det eneste der fremgår af kortsiden er teksten på selve kortet:
Kortet må ikke eftergøres uden tilladelse fra Kraks Forlag AS [sic].
Hvis Krak mener at den sætning gør det klart, hvordan og hvornår man må linke til deres kortsider, mener de åbenbart samtidig, at et link er det samme som eftergørelse, og det er jo ikke tilfældet — det er ikke ophavsretten der er i spil her.
Læs i øvrigt mere hos Paul O’Flaherty om sagen i forhold til linkpolitikken, han har blandt andet foretaget et interessant eksperiment.
Det virker som om dit udgangspunkt er at Krak slet ikke har lov til at forbyde links til Kraks kortvisninger.
Hvis vi forudsætter at Krak rent faktisk har lov til at sige nej til folk, der ønsker at linke til deres copyrightede materiale, er det måske nemmere at forstå, hvad Krak mener.
Jeg mener ikke der findes retslige afgørelser, der modsiger at man har lov at sige nej. Det blev understreget af Newsbooster sagen og senest bekræftet af Googlesagen (også 2. instans) i Belgien – og der findes flere andre lignende domme (og så en del der drejer sig om noget andet – med anden udgang).
Hvis det er korrekt, har man vel lov at sige ja til link nummer 1, men nej til nummer 2?
Minder lidt om tilbuddene i udsalgsstarten: Kun et til hver kunde ;o)
Hvorfor skulle det ikke holde i retten?
Poul,
Du har helt ret — det er mit udgangspunkt, at det ikke er hverken lovligt eller formålstjenstligt at forsøge at forbyde links.
Derimod er det naturligvis understøttet af lovgivningen om ophavsret, når selve kortene forbydes kopieret — også selvom der måske gives tilladelse til én kopi. Til gengæld mener jeg altså ikke, at der er forbud mod links. Jeg mener der er forskel på kopiering af et kort, og henvisning til en side hvor kortet optræder.
Vi kan nok ikke blive uenige om ophavsretten, og jeg mener stadig, som domstolen også selv gjorde opmærksom på, at det i Googlesagen er ophavsretten der var problemet — det var brugen af uddrag/rubrikker der blev dømt for, ikke selve linkene.
Det er heller ikke helt enkelt, men hvis du vil tillade mig en banal sammenligning, så virker teknologien som budbringer – lidt som TV – men indholdet, udsendelserne, er copyrightbelagte. Du plæderer for at det er lovligt at transmittere, det er jeg enig i, men dem, der ejer det transmitterede, har lov at sige nej.
Enig, også i det med at det ikke er enkelt, men ift. din sammenligning vil jeg hævde, at når først man har sagt OK, må det også være i orden at man “ser” det der er transmitteret…
På samme måde er det jo også acceptabelt for f.eks. større organisationer at sætte en såkaldt proxy-server op, som midlertidigt tager kopi af ellers beskyttet materiale, på samme måde som det sker lokalt i vores browsere. Skulle man tage lovens bogstav for pålydende ville det ikke være lovligt, men det giver mulighed for at forbedre brugeroplevelsen væsentligt.
Proxy og i og for sig simpel caching – i en ophavsretlig forbindelse – er jeg enig i, nok kan give en byretsdommer gråt hår overnight – hvis han/hun ikke har det allerede.
Jeg kunne også anvende en anden analogi. At bruge et link i en anden sammenhæng end det var tænkt, er som at genudsende en TV udsendelse eller udstille en skulptur, du har købt til dit hjem.
Det kræver faktisk begge dele også tilladelse af ophavsmanden.
Men nu er denne sag jo så endt med at Krak siger ja, men understreger at de vil have lov at sige nej, og det synes jeg egentligt er fair nok.
Analogien med genudsendelse eller fremvisning synes jeg ikke lige passer — hvis der er nogen der genudsender noget er det jo fortsat Krak, det er derfra siderne og kortene bliver vist.
Til gengæld er en bedre analogi måske tv-programoversigterne der bliver trykt/gengivet i snart sagt ethvert medie. Der er ikke tale om gengivelse, men derimod henvisninger (i nogle tilfælde endda med specielle koder, så man nemt kan optage udsendelsen!).
Linket der er tale om er jo i øvrigt ikke en Krak-produktion — det er jo brugeren selv der har produceret det ved at søge på f.eks. sin adresse. “Resultatet” af linket, den side med et kort der bliver hentet fra Krak, er naturligvis Kraks produktion.
Jeg mener fortsat det er væsentligt at skelne mellem et link og det linket henviser til. Det sidste er bestemt omfattet af loven om ophavsret, men det kan et link ikke være.
Poul: “… så virker teknologien som budbringer – lidt som TV – men indholdet, udsendelserne, er copyrightbelagte.”
I må være lidt desperate efterhånden? I dit eksempel er transmissions-kanalen jeres webserver, og et link på en webside svarer til en TV oversigt i et ugeblad. Er det ulovligt at lave en “henvisning” til en TV udsendelse i form af en TV oversigt?
Er det ulovligt at oplyse nogen om, at et udvalgt citat kan findes på side x i bog x? For tænk dig, så læser brugeren jo ikke hele bogen!!
Jeres kort er offentlig og gratis tilgængelige, så selvfølgelig må man lave fortælle interesserede brugere hvor man kan finde kort x. Selvom I ikke vil acceptere det, så er det sådan nettet fungerer. I er en af de største hjemmesider i Danmark, men hvor længe vil det holde, når I modarbejder alt det, som Internettet står for?
@Martin: Jeg tænker mere på den juridiske udlægning i relation til ophavsret, end den tekniske sammenhæng.
@Morten: Sjovt du bruger netop det eksempel. Et TV oversigt site – jeg mener i Frankrig – fik faktisk rettens ord for, at deres egen crawlede TV oversigt ikke måtte crawles af andre, idet det blev betragtet som illoyal udnyttelse af et databasearbejde. Uden at det har noget med mit eksempel at gøre i øvrigt.
Ophavsret, markedsføringslovgivning og databasedirektivet, kan nogle gange være svære at gennemskue.