De er ikke altid dumme, de amerikanere (i hvert fald en del af dem):
Massachusetts mandated use of OpenDocument is FINAL
Gid den danske regering ville lære lidt…
De er ikke altid dumme, de amerikanere (i hvert fald en del af dem):
Massachusetts mandated use of OpenDocument is FINAL
Gid den danske regering ville lære lidt…
Resultat blev 648-14 — softwarepatenterne tabte stort.
Afstemningen i Europaparlamentet giver anledning til nyt håb for innovation, konkurrence og fri software.
Den 7. juli 2005 blev dagen hvor Danmark sagde farvel til W og Europa sagde farvel til skat på innovation og goddag til demokrati. Gid forløbet også må sætte tanker i gang hos dem arbejder i og med den europæiske politiske proces til daglig — specielt hos dem der skal redde os ud af “forfatningskrisen”, det må være klart at systemet ikke fungerer godt nok som det er i dag.
Dagbladet Information har lanceret et nyt website, med nyt layout og ny motor bag det hele — man har valgt at benytte sig af bl.a. MySQL og PHP, og det lyder som et fornuftigt valg, når man nu er lidt trængt økonomisk.
Først og fremmest: Den ser pæn ud, den nye site, meget pænere end den gamle, som bl.a. benyttede sig af frames. Den nye bruger i langt højere grad CSS, men der er stadig en del tabeller, og siderne er ikke gyldigt HTML. Debatsiderne er ikke specielt struktureret opbyggede, og der er umuligt at få overblik over dem, selv når der som nu indtil videre kun er et par stykker — tror jeg nok…
Som det allerede er blevet bemærket i debatafdelingen er der ingen RSS-feeds, men det vil tilsyneladende heller ikke nytte meget, da man har besluttet sig for at lukke sig selv inde, og kun tillade fuld adgang til abonnenter. Et retorisk spørgsmål, som enhver avis bør stille sig selv: Får jeg mon flere eller færre læsere, når mine eksisterende læsere linker til mine artikler?
Siderne reagerer umiddelbart hurtigere end de gamle, men stadig kan der forekomme svartider på langt over et minut, og arkivet er indrettet så det er umuligt at bruge det til noget fornuftigt, og ikke integreret med resten, så man f.eks. ikke kan linke til en artikel, for URL’en skifter over tid, man har åbenbart ikke benyttet sig af lejligheden til at læse Cool URIs don’t change.
Alt i alt kan det kun lige vurderes at være bestået, man har forsøgt, men resultatet er ikke ligefrem nyskabende eller noget stort fremskridt. Bedre held næste gang.
Ifølge Politiken (EU’s softwarepatenter vedtaget trods dansk modstand) har Bendt Bendtsen ikke fulgt det mandat han fik med af Europaudvalget i fredags. Resultatet er ikke bare sørgeligt for innovationsmulighederne, konkurrencesituationen og bl.a. open source-bevægelsen, det er også sørgeligt for demokratiet.
Den måde at handle på vækker minder om dengang daværende udenrigsminister Uffe Ellemann på samme vis tog afsted med bundet mandat, men undlod at efterleve det.
Det sidste ord er formentlig ikke sagt i denne sag — regeringen står ikke over Folketinget.
Opdatering: Henrik Føhns og IT-Politisk forening er på sagen: Danmark ignoret i sag om softwarepatenter.
Henover weekenden har den nye kampagne Natteliv for alle fra Integrationsrådet og Københavns Kommune fået en del opmærksomhed, bl.a. har DR haft et par hold teenagere i byen for at se hvordan det står til. Ikke at det ligefrem har været en hemmelighed, men det ser ikke godt ud — det er simpelthen bare for ringe.
Måske man burde tage en snak med Datatilsynet og finde ud af om det vil være lovligt at oprette en hjemmeside, hvor folk kan anføre steder hvor de er blevet afvist eller har set andre blive afvist, så kan vi alle være med til at give dem et vink med en vognstang og undlade at komme på den slags steder.
I dagens Berlingske Tidende er der en interessant artikel: Tysk forlag trykker bøger på kommando. Forlaget Books on Demand åbnede i dag i Danmark med et tilbud om at trykke bøger i meget små oplag — helt bogstaveligt efter behov.
En hurtig google finder dog nemt Forlaget Underskoven, som tilsyneladende har beskæftiget sig med princippet i flere år, så helt nyt er konceptet ikke i Danmark.
Uanset hvor nyt og originalt konceptet er, er det dog stadig særdeles interessant. I takt med at internettet har vundet indpas, er information og informationsudbredelse ikke længere er forbeholdt de store, der kan trænge igennem og sætte dagsordenen. Både weblogs og open-source avisen flix er gode eksempler på dette.
Det ændrer dog ikke på, at papirmediet har en lang historie og stolte traditioner, og så er der det væsentlige faktum, at internettet langt fra har komplet udbredelse. Det sidste er nok det væsentligste, og netop der tror jeg at print-on-demand vil finde sin niche — bøger mv. til dem der slet ikke har adgang, og til dem der ikke altid har adgang (endnu), f.eks. når man sidder i regionaltoget mellem Næstved og Køge.
Med lidt held vil dette åbne øjnene på flere, og levere mere end bare en demokratisering af bogmarkedet
.
Så er Iran igen hoppet på den vogn også Kina, Nordkorea og andre lande tidligere har forsøgt — og for den sags skyld stadig forsøger. Denne gang er det tilsyneladende web-steder med sociale netværk og weblogs de går efter:
Det ser dog heldigvis ud til at der både bliver forsket på området og forsøgt med alternative metoder for at mindske effekten af censuren.
Det er sørgeligt at det stadig forekommer, men forhåbentlig har det den positive sideffekt, at hele det iranske folk bliver opmærksomme på at noget er galt. Erkendelse er jo som bekendt altid det første skridt.