Kategoriarkiv: Nørderier

Blogforum2 på kanten

Som formel afslutning på blogforum2 stillede Mygdal og Pollas op med et slideshow i sort, blåt og gult.

Blandt pointerne var ord som “Kanterne”, “Socialt blog byggeri” og “Kollektivt”.

Sammen med en opfordring til at gøre noget og en samtalesession om blogkultur, var det et en glimrende afrunding på en dag der også rummede samtaler om så forskellige emner som WP tips og tricks, blogs i organisationer, politik og civilsamfundet og hvem læser og skriver. Desuden ser det ud til at mindst ét konkret resultat bliver en “landsdækkende” blogundersøgelse.

tt: [blogforum2]

Nyhedsavisen debuterer — også på nettet

Nyhedsavisen kom både godt og skidt fra start.

Det var skidt med trykning og distribution (det kan man jo så tænke lidt over), men det var godt med forsidehistorien, og så kan den læses på web og hentes som PDF (kopi) af os der ikke har fået den på anden vis.

Her fredag aften er avisen hjemmeside endda gået i beta. Der er temaer og personlige historier på vej — og så kan man kommentere på tophistorien!

avisen.dk

Generelt er indtrykket af avisen rimelig godt, den fremtræder solid og seriøs. Man sporer vist lidt af Information, både layout- og stilmæssigt? Måske fordi det jo er David Trads der sidder i stolen.

Alt i alt bestået i førsteudgaven, med pil op.

Blogforum2

Der er blogforum2 på søndag i Københavnstrup, og alle de andre børn kommer, så jeg vil også være med.

Du skulle også tage og kigge forbi, det foreløbige program ser faktisk ganske godt ud.

Jeg har haft kryds i kalenderen gennem længere tid, og når nu jeg kun kunne være med på wikien og ikke til planlægningsmøderne, må jeg hellere gøre mig gældende når der skal spilles bingo (?) og drikkes øl. Og inden. Eller noget.

tt:

Information overload

Netop hjemkommet efter godt 14 dage udenlands går det op for mig, at man kan opleve det velkendte begreb “information overload” på to forskellige måder:

  • Det er mere end almindeligt svært at få overblik over hvad der er sket i andedammen mens man har guffet baguetter og galletter. Stort set alle (mainstream) medier er designet til daglig brug — hvem sørger for 2-3 af de vigtigste overskrifter per dag?
  • NewsGator har hidtil løst sin opgave til stor tilfredshed, men kun at gemme de seneste 10-15 indlæg per kilde er ikke godt nok. Løsningen: At slå hver enkelt kilde op enkeltvis i Bloglines

Status efter 24 timer: Jeg mangler stadig nogle hundrede artikler og indlæg.

Addendum: Bloglines stopper ved 200 stk. indlæg, så det virkede heller ikke. Det ser ud til at jeg kun kan udfylde hullet ved at besøge hver enkelt kilde direkte. Øv.

Information udgiver gratisavis på nettet

Interessant.

Meget interessant:

Henrik Føhns: Information udgiver gratisavis på nettet

Beklageligvis angiver Henrik Føhns ikke sin kilde, men det viser sig at være en pressemeddelelse, som de andre store aviser videregiver via ritzau.

Sjovt nok kan man p.t. tilsyneladende endnu ikke læse om initiativet på Informations egne sider, end ikke på deres blog.

Måske det ikke er så interessant alligevel…

Balance?

Højrefløjens stakkels undertrykte bloggere og øvrige pseudo-dissidenter bliver forhåbentlig i bedre humør i denne uge: Berlingske skriver i denne uge om danske blogs under overskriften Det er borgerligt at blogge.

Det er naturligvis den altid saglige og neutrale Bent Blüdnikow der tager blåkosfæren under behandling, bl.a. ved at bruge resten af ugen på at interviewe udelukkende højrefløjens bloggere.

Balance er godt. Ubalance er skidt. Dobbeltubalance er dobbelt så godt?