Min søde kæreste havde tulipaner med hjem til mig i går:
Ikke dårligt, slet ikke dårligt… :-)
I denne tid lakker NFL-sæsonen mod enden. Amerikansk fodbold er en lidt speciel sportsgren, som Anders Dahl-Nielsen på et tidspunkt har omtalt som en blanding mellem håndbold og skak. Jeg er ikke helt sikker på det yder alle involverede retfærdighed, men noget er der om snakken.
En ingrediens der under alle omstændigheder ikke fremgår af ovenstående opskrift er amerikanernes sædvanlige rekordhysteri og dertilhørende statistik. Det er simpelthen fascinerende så meget man holder styr på og kan finde frem til lejligheden, f.eks. om kombinationer af temperatur, forudgående kampe, resultater og indsatser.
Zulu har nogle år haft NFL som en fast del af sendefladen, med mindst en kamp hver weekend, ofte to, og enkelte gange fire. Slagets gang under de 3-4 timer lange transmissioner styres — dog ikke med hård hånd — af to nørder, på hver deres måde: Jimmy Bøjgård, også kaldet Falkeøje, og Claus Elming, også kaldet NFLming. Tilsammen udgør de et kommentatorpar der forlængst har opnået kultstatus, ikke mindst på grund af deres engagement.
De har også formået at føre Zulu-ånden ud i det ekstreme, med brevkasse, seere der sender popcorn og adventskranse ind til studiet og den (mindst) ugentlige quiz med fire spørgsmål, som seerne kan indsende svar på i ugens løb. Quizzen er netop baseret på de mange statistikker der vedligeholdes, og senest er konceptet udvidet med online-spil, jævnlige indslag om underlige statistikker og ugentlige top-5 lister.
Quizzen har dog en enkelt lille ulempe: Hvert spørgsmål ledsages af en uhyggelig dårlige fanfare af en omgang muzak, og nu er det gået for vidt med kulten: Denne imitation af en melodi kan nu fås som ringetone! Selvom sæsonen er kort, havde man alligevel set frem til at undvære netop den omgang akustisk forurening, men nej — med bare en anelse “held”, skal man nu nok blive udsat for den løbende hele året rundt, og det formentlig i en kvalitet der bare gør ondt værre.
NFL på Zulu er glimrende, men soundtracket…
Ahhh, det lettede.
Siden søndag har jeg haft den ledeste infektion i en tand, så led at jeg allerede mandag måtte ringe til tandlægen, for at få fat på nogle piller. Jeg kunne senere afhente en omgang penicillin på apoteket, hvor jeg desuden investerede i en omgang smertestillende. Det skulle der blive brug for.
De første par dage var det næsten uafbrudt, det var nødvendigt med de smertestillende, men efter besøget hos tandlægen tirsdag — med mere penicillin til følge — er det gået fremad. I nat var det slet ikke nødvendigt, og heller ikke i dag er der problemer. Hævelsen får mig dog stadig til at se lidt skæv ud, uanset at jeg ikke er det…
Nu er jeg vist klar til weekenden, i hvert fald så klar man kan blive, når man fortsat spiser noget med antabus-effekt!
En tak går til svampe-slægten Penicillium, som også har bragt os bl.a. Gorgonzola og Brie.
Det startede faktisk allerede lørdag formiddag.
Det var som om man pludselig var blevet lidt mere motorisk udfordret end normalt. Som om der var lidt uoverensstemmelse mellem diverse objekters faktiske og tilsyneladende placering. Til at begynde med gik det dog ikke helt galt, og der skete hverken skade på materiel eller personer.
Søndag blev det værre.
Det kostede et smadret glas og to smadrede tallerkener. Der var dog stadig ingen personskader. Og jeg fik afleveret mit forslag til XTech uden problemer.
Mandag morgen tog prisen.
Jeg sov over mig. Det tog åbenbart længere tid at sove end jeg havde regnet med, omend jeg har på fornemmelsen at et fladt batteri i vækkeuret har sin del af skylden. Da jeg omsider ankommer på arbejdet vælter det ind med ekstra småopgaver, og det er blevet tid til at adgangskoderne skal skiftes. Ikke en effektiv dag målt på projekt-fremdrift.
Her mandag eftermiddag forekommer det at være overstået, i hvert fald resulterede et på forhånd aftalt besøg hos tandlægen ikke i uventede overraskelser, omend der da var et par småreparationer der skulle fikses. Samtidig er der blevet ryddet lidt ud i opgaverne på arbejdet, overskueligt er det dog ikke endnu.
Gad vide hvordan det går med aftenens point-konkurrence om NFL-slutspillet?
Opdatering: Jeg havde i min hast i morges naturligvis også glemt at få taget armbåndsuret på. Det er først når man ikke har det på, man opdager hvor meget man bruger det — og det selvom jeg normalt også render rundt med både GPS-modtager og kamera med indbygget ur.
Opdatering 2: Det kunne blive værre: Natten til tirsdag tilbragte jeg det meste af tiden med hovedet i kummen, tilsyneladende en eller anden maveinfektion — måske frikadellerne mandag aften? Heldigvis var det en kortvarig omgang, allerede tirsdag eftermiddag havde jeg indhentet den manglende søvn, og her onsdag morgen er alt tilsyneladende OK.