Kategoriarkiv: Foto

http://da.wikipedia.org/wiki/Fotografi

Hardware

Mmmm, dimser:

Jeg var faktisk begyndt at overveje, hvordan jeg skulle bære mig ad med at håndtere de situationer, hvor min 17-40 mm F4.0L ikke lige kan nå langt nok, og så melder de om sådan en lækkerbidsken — hvis den altså lever op til forventningerne.

Endnu vil jeg ikke begynde at spare sammen til en 5D’er, min 10D’er er stadig glimrende til mit behov, men på sigt er der ingen tvivl om at det er noget med den slags specifikationer jeg skal have fat i.

Til den tid må vi så se om der er plads i budgettet…

Silke

Onsdag aften den 30. august kl. 18:27 blev min søster og hendes mand forældre til Silke Sofie Petersen, også kendt som Blyp.

Silke, Gry og Hans

Det holdt hårdt — egentlig skulle det være sket allerede den 15. august, men efter en lang dag lykkedes det omsider, så nu går jeg også under betegnelsen “Onkel Morten” (det blev besluttet at “Morbror Morten” ikke havde samme klang).

Mandagsfoto

Sidste fredag var vi nogle stykker (herunder også Knut) der kiggede forbi Studenterhuset for at se og høre Marie Key Band.

Musikmæssigt var det en glimrende oplevelse, selskabet ligeså (det blev også til lidt blog-snak), men som sædvanligt er lysforholdene ikke ideelle for en fotograf ved en koncert i den kategori.

Det lykkedes dog at få nogle skud i kassen, og efter en tur gennem Gimp for at få fjernet den røde tone, er der faktisk flere der tager sig helt præsentable ud:

Marie Key Band

Alt taget i betragtning kunne det have været meget være, som de siger ovre på den anden side…

Mandagsfoto

På et tidspunkt nær slutningen af vinteren, på en kold men flot dag, var vi et smut forbi Dragør og omegn. Der stod en bænk og træ.

image-03: Bridge [ 1 ], Bench [ 1 ] and Tree [ 1 ]

For at være helt perfekt, skulle stien lige have drejet en anelse mere, broen ikke have været delvist skjult bag træet, og solen stået lidt anderledes, men jeg synes alligevel det er flot hvad det lille IXUS 40 kan præstere.

Mandagsfoto

Normalt fremhæver jeg et af mine fotografier som jeg syntes er flot — og måske endda teknisk godt — af den ene eller anden årsag. Det gælder for såvidt også denne uges mandagsfoto, men det er først og fremmest udvalgt fordi det ved andet gennemsyn er ligeså spøjst som det er pænt:

image-1: Pitcher [ 2 ] and Lock [ 1 ]

Billedet er taget på Assistens Kirkegården på Nørrebro, hvor der formentlig er problemer med stjålne vandkander (20 kroner for en god vandkande er dog ikke dyrt), men på billedet ser det faktisk lidt ud som om de er lænket for at de ikke skal løbe væk af sig selv…

Teknisk er det ikke helt super, der er lidt perspektivforvrængning, formentlig på grund af en kombination af placering og objektiv, og “man” burde nok have taget det fra en vinkel der gjorde det mindre symmetrisk — så vidt jeg husker var der dog hverken plads eller lys til alt for mange andre muligheder.

Tor og Ben

Tor Nørretranders har været og fortælle os om at dele, og om hvorfor vi gør det. Det var ganske tankevækkende, med nogle gode citater:

  • JFK’s vision regarding the moon is similar to the open source vision.
  • Do difficult things.
  • The future will be driven by the desire to get laid.
  • Waste resources to impress.
  • People with university degrees know how to behave.
  • Just give, you will be rewarded somehow, though not like you expect.

Som afslutning henviste han til The Beatles’ The End:

And in the end
The love you take
Is equal to the love you make.

Umiddelbart før frokost var Ben Hammersley på scenen — i kilt (eller nederdel):

image-6

Han reflekterede over de første bloggere i Europa for flere hundrede år siden, over sociale normer og etikette, kaffe, revolution og hvordan den teknologiske udvikling er svær for de sociale relationer at følge med i. Som altid var han temmelig underholdende, og han fik endda plads til lidt stepdans.

Se også revolutionsopskriften hos {Christian Dalager}.

Preboot

reboot 7.0 begynder egentlig først i morgen fredag, men allerede i går blev der afholdt diverse arrangementer, og her til aften var der øl og peanuts (per forespørgsel) i Admiral Gjeddes Gaard:

image-02

Til forskel fra de tidligere udgaver er denne omgang meget mere internationalt orienteret — hjemmesiden er i år på engelsk, og det kan også ses på deltagerskaren, i hvert fald den del der mødte op til Thursday Meetup — jeg blev “genkendt” af Martin Röll, som også leger med FOAF i ny og næ.

Der var dog også andre danskere tilstede — jeg fik bl.a. en snak med Nikolaj Nyholm om reboot, med Lars Pind om medier og web, og med John Gøtze om standardisering.

Det ser ud til at reboot i version 7.0 bliver mindst ligeså god som de foregående.