Mandagsfoto

Normalt fremhæver jeg et af mine fotografier som jeg syntes er flot — og måske endda teknisk godt — af den ene eller anden årsag. Det gælder for såvidt også denne uges mandagsfoto, men det er først og fremmest udvalgt fordi det ved andet gennemsyn er ligeså spøjst som det er pænt:

image-1: Pitcher [ 2 ] and Lock [ 1 ]

Billedet er taget på Assistens Kirkegården på Nørrebro, hvor der formentlig er problemer med stjålne vandkander (20 kroner for en god vandkande er dog ikke dyrt), men på billedet ser det faktisk lidt ud som om de er lænket for at de ikke skal løbe væk af sig selv…

Teknisk er det ikke helt super, der er lidt perspektivforvrængning, formentlig på grund af en kombination af placering og objektiv, og “man” burde nok have taget det fra en vinkel der gjorde det mindre symmetrisk — så vidt jeg husker var der dog hverken plads eller lys til alt for mange andre muligheder.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *