I dag begynder COP15, og dermed er nedtællingen til i hvert fald årets — hvis ikke årtiets — vigtigste begivenhed slut.
Der har været en del skriverier om de videnskabelige beviser for den globale opvarmning, specielt i forhold til den del der er menneskeskabt. I den forbindelse er det vist vigtigt at huske på, at der ikke som sådan findes videnskabelige beviser for særlig mange ting, men “kun” teorier, der ikke endnu er blevet modsagt. Sådan er videnskaben nemlig indrettet, og det gælder også for klimaet; alting tyder på, at CO2-indholdet i atmosfæren stiger, at det medfører temperaturstigninger, og at årsagen blandt andet er menneskelig aktivitet.
Fraværet af endegyldigt bevis, og det faktum, at risikoen for konsekvenser ser ud til at blive imødegået, får mig til at frygte, at vi om mange år ender i en situation, som den der opstod efter Y2k (Å2t) — der blev brugt mange penge på at rette til, som følge heraf opstod der ikke så mange problemer som forudset, og det blev derfor konkluderet, at problemet ikke var så stort som oprindeligt antaget.
Med lidt held når vi dog først dertil på et tidspunkt, hvor problemet er løst…
Det er rigtigt nok, problemet er bare at det er lidt ligesom alternativ medicin også. Patienten døde ikke, så krystalhealingen virkede nok – eller var ikke nødvendig; det afhænger af synspunktet, og sådan skal det jo helst ikke være med videnskab. Jeg har ikke nogle forslag til gyldne løsninger, for vi kan jo ikke rigtig hypoteseteste med en kopi af jordkloden.
Vurderingen kommer til at afhænge meget af hvilke andre effekter af klimaforandringerne og klimaindsatsen vi kommer til at se i øjnene i de næste 50 år, for det skal CO2-lejren selvfølgelig have; regnestykkerne om hvilke ulykker en indsats for klimaet vil koste er ligeså usikre som regnestykket om hvad der skal til for at redde jorden.
Nej, fuldskalaforsøg bliver vi nok nødt til at afskrive.
Og ja, omkostningerne både i den ene og den anden situation er uoverskuelige (der havde Lomborg fat i en pointe, men fulgte den aldrig rigtig til dørs).
Mht. sideeffekter er der jo begrundet håb om, at vækst i en “grøn sektor” kan kompensere for nedgangen andre steder (også selvom vækstdiskussionen ikke er lukket endnu).