Siden foråret har vi arbejdet på at få installeret jordvarme på parcellen — mest af hensyn til klima og miljø, men også fordi der er god økonomi i det, i hvert fald på sigt. Ganske vist foregår opvarmningen p.t. med naturgas, ikke med oliefyr, men alligevel: Fremover vil eventuel CO₂-udledning udelukkende foregå centralt på elværkerne, og i takt med forbedringer på dem — og mere miljøvenlig produktion af el i det hele taget — bliver udslippet reduceret uden vi behøver røre en finger. Samtidig er selve varmen jo gratis, det er udelukkende driften af varmepumpen der koster, og det betyder en årlig besparelse i omegnen af kr. 10.000.

Det er dog ikke noget nemt projekt at skifte varmekilde, der er temmelig mange aktiviteter der skal koordineres:

• Omlægning fra enkeltstrenget til dobbeltstrenget radiatorsystem.
• El-installationer — sådan en varmepumpe skal have 3 faser.
• Opsætning af ventilationskanaler til energiudvinding fra fugtig luft i kælder og bad.
• Nedgravning af slanger med kølemiddel i haven.
• Opsætning og indkøring af selve varmepumpen.
• Nedtagning af naturgasleverance.

På nuværende tidspunkt ligner vores have og kælder noget der er blevet ramt af en mindre terrorhandling, og huset har i den forgangne uge været hjemsøgt af adskillige forskellige håndværkere og leverandører. Det hele skulle gerne kulminere på tirsdag, hvor varmepumpen ankommer, og naturgasfyret bliver lukket ned og koblet fra.

Foreløbig krydser vi stadig fingre for at det lykkes, vi føler os endnu ikke sikre på at det går glat — det er ikke nemt at koordinere så mange forskellige aktiviteter og leverandører, og slet ikke i disse for vort land så gode tider, hvor håndværkerne har nok at se til, og derfor er svære at få til at ringe tilbage, lave aftaler med og få til at overholde indgåede aftaler. Når man så samtidig skal have flere af dem til at dukke op på indbyrdes afhængige tidspunkter, er der tale om en udfordring af dimensioner…