NatFilm-festivalen er i fuld gang, og jeg er efterhånden nået mere end halvvejs gennem mit program for i år — det er dog langt fra så omfattende som Emmes.
Søndag aften bød på den jævnt sjove A ticket to outer space [imdb], som er en fransk pendant til Hot Shots, og mandag aften var det tid til den noget mere afdæmpede Gardens in Autumn [imdb], som efter sigende skulle have politiske undertoner, men mere fremstod som et fint lille karakterstudie.
I går var der dobbelt op på programmet, som blev indledt med A Flock of Dodos [imdb]. Filmen tager tilsyneladende intelligent design under knap så kærlig behandling, men ifølge instruktøren Randy Olson, som var tilstede under visningen, var det i lige så høj grad evolutionisternes manglende kommunikationsevner der var fokus på.
Det sidste var der da også god grund til at tænke nærmere over, men desværre forblev pointen det sædvanlige “korte og simple budskaber overtrumfer komplekse fakta” — udover et halvhjertet forsøg på at finde en pendant til Gerald Graffs udtryk “Teach the Controversy” blev der ikke anvist løsninger eller løsningsmuligheder. Det kan man normalt heller ikke forlange, men når nu det var en central del af vinklen i filmen, får man ikke noget nyt med hjem af kun at blive præsenteret for den samme generelle problemstilling endnu en gang.
Som forventet var der dog flere generelt skræmmende og tankevækkende elementer i filmen, f.eks. er strategien bag intelligent design uden tvivl at få etableret en glidebane der kan bane vejen for at få religion ind i videnskaben, og taktikken med at udfylde hullerne i evolutionsteorien — de steder hvor udviklingen ikke endnu er soleklar — giver grobund for konflikter mellem religion og realitet. Den taktik kan dog også give bagslag, for når hullerne i vores viden efterhånden bliver udfyldt af videnskaben — som det f.eks. er ved at ske med øjets udvikling — forsvinder også muligheden for at udfylde dem med religiøst opspind. Intelligent design har allerede tabt væsentlige retssager i USA, og med lidt held går der ikke mange år før bevægelsen går i sig selv igen.
Efter visningen var der lagt op til debat med instruktøren, en ordstyrer fra DR og en modstander der skulle forsvare intelligent design. Debatten blev dog aldrig rigtig interessant, ikke mindst fordi det meste kom til at handle om Haeckel og hans gamle fosterudviklingstegninger, og om hvorvidt de i dag bliver brugt til at understøtte undervisning i evolution eller blot til at illustrere udviklingen indenfor evolutionsteori. Lidt underholdning blev det dog til, da en af de andre biografgæster begyndte at introducere UFO-religionen Raëlisme som forklaringsmodel…
Randy Olson fortalte efterfølgende også en anekdote fra hans interview med Michael Behe, en sekvens der dog ikke var med i filmen: Ifølge instruktøren skulle han på spørgsmålet om, hvorvidt han bekymrede sig om konsekvenserne af hans “indsats” i forhold til folkeskolen have udtalt, at det anså han ikke som noget problem — hans børn gik jo i privatskole…
Anden halvdel af gårsdagens program var Ten Canoes [imdb], en rigtig flot film med enkelte paralleler til dagens først programpunkt. Min makker fra kollegietiden gik dog glip af det meste, for en halv time inde i filmen modtog han en SMS (på lydløs) hjemmefra:
Vandet er gået.
Skynd dig hjem.
Resultatet lod ikke vente på sig — her til morgen kom meddelelsen om at det blev en dreng!
Men hvad syntes du så om filmen – eller gik du samtidig med den nybagte far?
Jeg var til den samme forestilling, og var skeptisk – på trods af den meget (!) rosende omtale i NatFilm-programmet. Jeg frygtede at det ville være et overanstrengt forsøg på at imødekomme aboriginal-kulturen, og så lød der nok også ekkoer af gymnasiets ekstremt kedelige aboriginal-tema i religionstimerne inde i hovedet på mig.
Men jeg blev meget positivt overrasket. Det var en rigtig god sjov oplevelse – ikke kun som kulturstudie, men også som film i sig selv.
Jeg synes bestemt det var en rigtig god film.
Som jeg nævnte var den flot i sig selv, den slags naturbilleder gør jo at man får lyst til glemme CO2-problemerne med flyrejser, men det var faktisk også en god historie. En anelse generende til tider med skiftet i tid, men på den anden side gjorde formen den til mere end bare “en historie”…