Kategoriarkiv: Nørderier

Velkommen til Web 3.0

Den anden dag blev begrebet Web 3.0 (re-)introduceret — denne gang i forbindelse med det Semantiske Web. Projektet er som bekendt Tim Berners-Lee‘s oprindelige vision for World Wide Web, men har hidtil levet en lidt stille og undervurderet tilværelse.

Nu begynder det ikke bare at dukke op i avisartikler, men også i konkrete og anderledes hypede projekter: Janus Friis‘ seneste projekt, The Venice Project, bruger en hel del RDF, herunder både FOAF og OWL. Projektet er i øvrigt stadig i lukket beta, så det er ikke meget der må slippe ud — jeg ved ikke engang, om jeg må sige om jeg synes det er spændende eller ej…

Spændende tider.

Om blogs uden links

I sidste uge skrev jeg om den nye satsning på Business.dk.

På det tidspunkt var de netop gået i luften, og man hævdede at ville være fremme i skoene med bl.a. weblogs når først det kom op at køre.

Fremme i skoene vil jeg dog ikke beskylde dem for at være: De har — sammen med et PR-bureau (!) — udviklet et blogometer til at bedømme blogs med. En af de første de tager under behandling er Jimmy Bøjgaards, den får gode kommentarer med, men de linker ikke til den! Og det på trods af, at to af de fem elementer i blogmetret netop omhandler links.

Helt til grin bliver det, når de forsøger sig med en oversigt: Hvilke blogs findes derude? For det første er det næsten udelukkende udenlandske blogs de henviser til, men ikke en eneste af dem er linket!

Til gengæld har de en artikel der måske kan forårsage lidt reflektion: Global medierevolution med Danmark i krybesporet

Farer og ødelæggelser på nettet

I dagens Politiken — kun den trykte udgave, naturligvis (!) — er der en oversat udgave af en artikel i The Guardian fra den 3. november: Creator of web warns of fraudsters and cheats.

I Politikens oversættelse, under overskriften “Webbens fader advarer: Blogging kan ødelægge nettet”, såvel som i den originale artikel, bliver Tim Berners-Lee citeret for at mene, at blogs er skadelige og en fare for nettet.

Allerede den 3. november, altså samme dag som Guardians artikel blev offentliggjort, var Tim Berners-Lee dog ude med et dementi og en korrektion — på sin blog: Blogging is great.

Det lader til, at det snarere er journalister og redaktører der er ved at ødelægge avisernes troværdighed! Mere end en uge efter offentliggørelsen af en fejlbehæftet artikel vælger Politiken at trykke en oversættelse den — uden det mindste spor af den research, som medieverdenen ellers fremhæver som forskellen på journalister og bloggere.

Sørgeligt.

Say.dk siger goddag

Den danske websfære kan nu byde på endnu en digg-klon, Say.dk (den anden er digg.dk).

Et spændende eksperiment, men dog et der påkalder sig nogle kommentarer:

  • Jeg ville gerne prøve at se hvordan den ser ud “indefra”, hvordan det virker når man vil være aktiv, men man kan tilsyneladende ikke oprette sig med den seneste Firefox (1.5.0.7) på Mac, der er vist noget JavaScript der ikke er testet i bund (det virker heller ikke med Lynx)…
  • Den har ingen blog, hvor man kan følge ideerne og tankerne bag…
  • Nogle tekster er på dansk, andre på engelsk?
  • Navnet i sig selv er også på engelsk, på trods af, at den henvender sig til dansktalende?
  • Det ser ikke ud til at man vil afgrænse sig til artikler på dansk, der er i hvert fald allerede flere henvisninger til engelsksprogede artikler, og hvad er så idéen med en dansk klon?

Det gode spørgsmål, som også er taget op andre steder (på bl.a. overskrift.dk og kollaborativ), er naturligvis om der er plads til to digg-kloner i Danmark, men jeg tror måske man også skal spørge om der er et marked til bare én — konkurrencen fra originalen vil formentlig være for stærk?

Hvis den får luft under vingerne bliver det også spændende at se, om man kan holde den kørende uden at ende med de samme problemer som netop den originale digg.com — spam, dubletter, gruppehandlinger og fraktioner. Det er nemt at forestille sig en situation hvor det ender med at være en hot-or-not for myspace-indlæg om det seneste reality-show eller en platform for tilsyneladende populært højreorienteret propaganda…

Business.dk

Berlingeren har netop skudt deres “hidtil største digitale satsning” i gang:

Nyheder, Børsnyheder, Aktiehandel, Obligationer – Business.dk

Umiddelbart virker det hverken stort eller satset.

Der er klummer i gang og blogs på vej, men i modsætning til på f.eks. avisen.dk er der (endnu?) ikke feedback-muligheder, og selvom designet har fået en tur i opdateringsmaskinen, virker det ikke ligefrem nyskabende.

Men det ser da pænt ud.

Stilling: Blogger

Janus Friis og co. har åbnet for ansøgninger til beta-programmet til deres Venice-projekt.

Det er der ikke i sig selv noget opsigtsvækkende i, det jo sådan alle nye projekter skal lanceres nu til dags. Mere opsigtsvækkende er dog den dropdown-boks man skal vælge fra, for at beskrive sig selv:

Venice Project: Describe yourself

Altså: En journalist er noget andet end en blogger som igen er noget andet end en indsholdsejer — og i hvert fald ikke kreativ?

Venice-projektet har “noget” at gøre med P2P-distribution af video og tv, men i delvist relaterede nyheder bør det fremhæves at vloggere muligvis går en svær fremtid i møde:
Amateur ‘video bloggers’ under threat from EU broadcast rules.