Det er er sørgeligt at overvære, hvordan en ellers tilsyneladende fornuftig politiker som Naser Khader nu begiver sig ud i en skræmmekampagne af dimensioner der vækker minder om dengang, de radikale advarede mod konsekvenserne af et nej til ØMU-en. Som bekendt var det også dengang helt uden hold i virkeligheden.

Det er altså ikke første gang man fra den kant skal udsættes for FUT (se: FUD), og selvom netop tvivl er en radikal mærkesag, kunne man have håbet, at der var nogen der havde lært noget siden dengang, og ikke mindst fulgt med i virkeligheden.

Fakta er, at SF engang havde tendens til at foreslå f.eks. ufinancierede skattelettelser eller gøre klar til gavebod på finansloven, men de sidste mange år har virkeligheden været anderledes. SF har — i modsætning til regeringspartierne — stillet ansvarlige forslag, som derimod underbygger samfundet på lang sigt, forslag som f.eks. omlægning til boligbeskatning i stedet for indkomstbeskatning, som i en globaliseret verden ikke længere giver samme mening. Samtlige forslag bygger på en helhedsopfattelse af samfundet som også omfatter fremtiden, og dermed ikke indbyder til kortsigtet tænkning.

Det kan måske være der, det halter for Naser Khader: Han strategi går vist udelukkende på at få landet sig en ministerpost — så hurtigt som muligt. Så kan samfundets fremtidige udvikling tilsyneladende være ligegyldig, og udokumenterede påstande kan frit få lov at overtrumfe enhver sammenhængende tanke.